上帝的選民
1我在基督裡說真話，絕無謊言。我被聖靈感動的良心可以作證， 2我心裡極為憂愁，痛苦不止！ 3為了我的弟兄——我的同胞以色列人，即使我自己被咒詛、與基督隔絕，我也願意！ 4身為以色列人，他們擁有上帝兒子的名分、上帝的榮耀、諸約、律法、聖殿敬拜和各種應許。 5蒙揀選的族長是他們的先祖，基督降世為人也是做以色列人。祂是至大至尊，永遠當受稱頌的上帝。阿們！
6當然，這並不表示上帝的話落了空，因為從以色列生的，不一定都是以色列人， 7亞伯拉罕的後裔不一定都是亞伯拉罕的兒女，聖經上說：「以撒生的才可算為你的後裔。」 8這話的意思是：亞伯拉罕憑血氣所生的兒女並不是上帝的兒女，只有憑應許所生的才算是他的後裔。 9因為上帝曾這樣應許他：「明年這時候，我會再來，撒拉必生一個兒子。」
10後來，利百加和我們的先祖以撒結婚，懷了雙胞胎。 11在這對孩子還未出生，還沒有顯出誰善誰惡之前，上帝為了顯明自己揀選人並不是按人的行為，而是按祂自己的旨意， 12便對利百加說：「將來大的要服侍小的。」 13正如聖經上說：「我愛雅各，厭惡以掃。」
14這樣看來，我們該怎麼下結論呢？難道上帝不公平嗎？當然不是。 15祂曾對摩西說：
「我要憐憫誰就憐憫誰，
要恩待誰就恩待誰。」
16可見這並不在於人的意志和努力，而在於祂的憐憫。 17聖經記載著上帝對法老說的話：「我使你興起是為了在你身上彰顯我的權能，使我的名傳遍天下。」 18總之，上帝要憐憫誰，就憐憫誰；要叫誰頑固，就叫誰頑固。
上帝的烈怒和憐憫
19這樣，你肯定會對我說：「為什麼上帝還指責人呢？誰能抗拒祂的旨意呢？」 20你這個人啊！你是誰啊？竟敢頂撞上帝！受造之物怎能對造物主說：「你為什麼把我造成這樣？」 21陶匠難道不可以從一團泥中拿一部分造貴重的器皿，又拿一部分造平凡的器皿嗎？
22倘若上帝要顯示祂的烈怒和權能，就儘量容忍那些祂預備要毀滅的器皿， 23以便在那些祂憐憫並預備賜予榮耀的器皿上彰顯祂豐盛的榮耀，這難道不可以嗎？ 24那些蒙憐憫的器皿就是我們這些從猶太人和外族人中被上帝呼召的人。 25正如上帝在《何西阿書》上說：
「本來不是我子民的，
我要稱他們為『我的子民』；
本來不是我所愛的，
我要稱他們為『我所愛的』。
26從前我在什麼地方對他們說，
『你們不是我的子民。』
將來也要在那裡對他們說，
『你們是永活上帝的兒女。』」
27關於以色列人，以賽亞先知曾疾呼：
「以色列人雖多如海沙，
但得救的只是剩餘的人，
28因為上帝要在世上迅速、
徹底地執行祂的判決。」
29以賽亞又說：
「若不是萬軍之主給我們存留後裔，
我們早就像所多瑪和蛾摩拉一樣滅亡了。」
以色列人和福音
30這樣看來，我們該說什麼呢？本來不追求義的外族人卻因信而得到了義。 31以色列人靠遵行律法追求義，卻徒勞無功。 32為什麼會這樣呢？因為他們不憑信心，只靠自己的行為去追求義，結果就在那塊「絆腳石」上跌倒了。 33正如聖經上說：
「看啊！我在錫安放了一塊絆腳石，
一塊使人跌倒的磐石。
但信靠祂的人必不致蒙羞。」
Paulus’ sorg over jødernes vantro
1-2Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, 3at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. 4Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. 5De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias. Lovet være Gud til evig tid, han som er Herre over alle ting. Amen.9,5 Kan også oversættes: „Messias, han som er Herre over alle ting. Lovet være Gud til evig tid. Amen.” Eller: „Messias, som er Gud over alle ting, være lovet til evig tid. Amen.”
Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter
6Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.9,6 Mere ordret: „Det er ikke alle, som udgår fra Israel, der tilhører Israel.” 7Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. 8Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,9,8 Ordret: „Det er ikke kødets børn, der er Guds børn”. Ishmael var Abrahams kødelige søn, mens Isak blev født på grundlag af Guds løfte frem for menneskelige planer, jf. Gal. 4,23. men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. 9Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”9,9 1.Mos. 18,10.14.
Er Gud uretfærdig?
10-12Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste kommer til at tjene den yngste.”9,10-12 1.Mos. 25,23. Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. 13Gud har jo selv sagt: „Jeg foretrak Jakob frem for Esau.”9,13 Citat fra Mal. 1,2-3.
14Betyder det så, at Gud er uretfærdig? På ingen måde! 15Han sagde engang til Moses: „Jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil.”9,15 2.Mos. 33,19. 16Altså beror det ikke på menneskers viljestyrke eller anstrengelser, men på Guds barmhjertighed. 17Gud sagde engang til Egyptens konge: „Jeg har gjort dig til konge for at demonstrere min magt på dig, og for at mit navn kan blive kendt over hele jorden.”9,17 2.Mos. 9,16. 18Det er altså Gud selv, der afgør, hvem han vil være barmhjertig imod, og hvem han vil gøre hård.
19Nu siger du måske: „Så kan Gud da ikke bebrejde os noget, for vi kan ikke gå imod Guds vilje.” 20Menneske dog! Tør du gå i rette med Gud? Mon det, som er skabt, har ret til at beklage sig over for Skaberen og sige: Hvorfor har du skabt mig sådan? 21Har pottemageren ikke ret til ud af den samme klump ler at lave enten en smuk vase eller en krukke til affald? 22Selvom Gud ønskede at udøve sin magt og straffe dem, som gjorde oprør imod ham, og som er på vej mod fortabelsen, så holdt han igen. Har han ikke ret til det? 23Han ønsker nemlig at vise sin overstrømmende kærlighed og nåde mod dem, han har beredt til at få del i hans herlighed.
Guds nye folk
24Vi hører med til dem, som har oplevet Guds tilgivelse, uanset om vi er af jødisk afstamning eller ej. 25Det nye Guds folk står omtalt hos Hoseas, hvor han siger:
„Det folk, som ikke var mit folk, vil jeg kalde ‚mit folk’,
og det folk, som jeg ikke elskede, vil jeg kalde ‚det elskede’.”9,25 Frit efter Hos. 2,25.
26Hoseas siger også: „På det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, vil de blive kaldt ‚den levende Guds børn’.”9,26 Frit efter Hos. 2,1. 27Og Esajas råbte med smerte om det jødiske folk: „Selvom Israels folk er talrigt som sandet ved stranden, vil kun nogle få af dem blive reddet, 28for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.”9,28 Frit citat fra Es. 10,22-23 LXX. 29Det er, som Esajas også har forudsagt: „Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra.”9,29 Es. 1,9 LXX.
Hvorfor tog det jødiske folk ikke imod Messias?
30Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro. 31Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig. 32Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over „anstødsstenen”, 33og dermed opfyldte de Skriftens ord:
„Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg,9,33 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget.
og folk vil snuble over den.
Men de, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”9,33 En kombination af Es. 8,14 og 28,16.
