卷二：诗篇42—72
第 42 篇
流落异乡者的祷告
可拉后裔作的训诲诗，交给乐长。
1上帝啊，我的心切慕你，
像鹿切慕溪水。
2我心里渴慕上帝，
渴慕永活的上帝，
我何时才能去朝拜祂呢？
3我不吃不喝，昼夜以泪洗面，
人们整天讥笑我：
“你的上帝在哪里？”
4从前我带领众人浩浩荡荡去上帝的殿，
在欢呼、感恩声中一起过节。
我回想这些事，
心中无限忧伤。
5我的心啊！
你为何沮丧？为何烦躁？
要仰望上帝，
因为我还要赞美祂——我的救主，我的上帝。
6我的上帝啊，我心中沮丧，
便在约旦河、黑门山和米萨山想起你。
7你的瀑布发出巨响，
回荡在深渊之间，
你的洪涛巨浪淹没我。
8白天耶和华将祂的慈爱浇灌我；
夜间我歌颂祂，
向赐我生命的上帝祷告。
9我对上帝——我的磐石说：
“你为何忘记我？
为何要我受仇敌的攻击，使我哀伤不已呢？”
10仇敌的辱骂刺骨钻心。
他们整天对我说：
“你的上帝在哪里？”
11我的心啊！
你为何沮丧？为何烦躁？
要仰望上帝，
因为我还要赞美祂——我的救主，我的上帝。
Bøn i eksil
1Til korlederen: En visdomssang42,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af Koras slægt.
2Som hjorten tørster efter rindende vand,
sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.
3Jeg længes efter at se den levende Gud,
hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?
4Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:
„Hvor bliver din Gud af?”
5Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,
da jeg var med i den store flok.
Vi gik i procession til Guds hus,
det var festdage med glædesråb og lovsang.
6Men hvorfor være så trist og nedtrykt?
Hvorfor længes efter gamle dage?
Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.
Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.
7Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,
mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,
ved foden af Hermonbjerget.
8Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.
Jeg råber til dig fra min dybe nød,
jeg håber at overdøve vandfaldets torden.
9Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde.
Hver nat synger jeg lovsange til ham.
Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.
10Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham:
„Hvorfor har du glemt mig?
Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?”
11Det skærer mig i hjertet,
når mine fjender håner mig.
De siger til mig dagen lang:
„Hvor bliver din Gud af?”
12Men så siger jeg til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
vil jeg synge en takkesang til ham.
