1“因此我心战栗，
在胸膛跳动。
2请仔细听祂发出的雷声，
听祂口中发出的轰鸣。
3祂使闪电划过整个天空，
亮光直照到地极。
4随后雷声隆隆，
祂发出威严之声。
祂一发声，雷电交加。
5上帝发出奇妙的雷声，
我们无法测度祂伟大的作为。
6祂命雪降在大地，
令雨倾盆倒下，
7使人们停下工作，
以便世人都知道祂的作为。
8野兽躲进窝里，
留在洞中。
9暴风从南天而来，
寒流由北方而至。
10上帝嘘气成冰，
使宽阔的水面凝结。
11祂使密云布满水气，
从云端发出闪电。
12云随祂的指令旋转，
在地面之上完成祂的吩咐，
13或为惩罚大地，
或为彰显慈爱。
14“约伯啊，请留心听，
要驻足沉思上帝的奇妙作为。
15你知道上帝如何发出命令，
使云中电光闪烁吗？
16你知道全知者的奇妙作为——
祂如何使云彩飘浮吗？
17南风吹来，大地沉寂时，
你就汗湿衣襟，你知道为何吗？
18你能像祂那样铺展坚如铜镜的穹苍吗？
19我们因愚昧而无法陈诉，
请指教我们如何与祂对话。
20我怎敢与祂对话？
岂有人自取灭亡？
21风吹散天空的云后，
无人能仰视太阳的强光。
22北方出现金色的光芒，
上帝充满可怕的威严。
23我们无法测度全能者，
祂充满能力，无比正直公义，
不恃强凌弱。
24所以，人们都敬畏祂，
祂不看顾自以为有智慧的人。”
Guds uendelige storhed
1Det får mit hjerte til at banke voldsomt,
det hopper næsten helt op i halsen.
2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,
når hans tordenrøst ruller hen over os.
3Lynene glimter hen over himlen
og rækker helt til jordens ende.
4Derefter kommer tordenskraldet,
hans majestætiske, tordnende røst.
Han sparer ikke på lynene,
når han lader sin røst høre.
5Guds storslåede stemme høres i bulderet,
han gør store og ufattelige ting.
6Han befaler sneen at falde på jorden
og sender regnskyl i tykke tove.
7Folk må standse op midt i deres arbejde
og anerkende Guds vældige magt.
8Dyrene søger i skjul,
de bliver i deres huler.
9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus
og kommer med kulde fra nord.
10Gud ånder på vandet,
så overfladen fryser til is.
11Han fylder skyerne med vand,
og fra dem udspringer hans lyn.
12Skyerne farer frem og tilbage,
de bevæger sig efter hans vilje.
De udfører hans befalinger
ud over den vide jord,
13hvad enten lynet kommer for at straffe,
eller regnen kommer for at velsigne.
14Tænk dig om et øjeblik, Job,
læg mærke til Guds forunderlige gerninger.
15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,
hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?
16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?
Det er den Almægtiges underværker.
17Du, som lider under den brændende sol,
når søndenvinden bringer en hedebølge,
18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,
så den skinner som et spejl af blankt metal?
19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,
for vi andre ved jo ingenting!
20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?
Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?
21Når vinden har blæst skyerne væk,
og solen kommer frem i al sin skarphed,
kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.
22Mod nord kan man se et gyldent skær,
men Guds herlighed er langt mere strålende.
23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
og han kan umuligt være uretfærdig.
24Derfor har mennesker ærefrygt for ham,
men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”
