押沙龙谋反
1后来，押沙龙为自己备了车马，又派五十个人在他前面开道。 2他常常清早起来，站在城门的通道旁边。每当有人来找王审理争讼时，押沙龙便问他是从哪一座城来的，那人就会报上自己所属的支派。 3押沙龙会对他说：“你的申诉合情合理，可惜王没有派人来听你申诉。” 4他接着会说：“要是我被立为国中的审判官就好了！那样，任何人有申诉都可以来找我，我一定会为他主持公道。” 5每当有人要向他叩拜，他都伸手扶他，亲吻他。 6押沙龙这样对待每一个来向王申诉的以色列人，赢得了民心。
7过了四年，押沙龙对王说：“请让我到希伯仑去还我向耶和华许下的愿吧。 8仆人住在亚兰的基述时曾许愿，如果耶和华带领我回到耶路撒冷，我必在希伯仑敬拜祂。” 9王说：“你平安地去吧！”押沙龙就去了希伯仑。 10他派密使通知以色列各支派一听见号角的响声，便喊：“押沙龙在希伯仑做王了！” 11有二百人应邀随同押沙龙一起从耶路撒冷去希伯仑，他们对内情一无所知。 12押沙龙献祭的时候，还派人去把大卫的谋士亚希多弗从他的故乡基罗请来。反叛的势力大增，拥护押沙龙的民众越来越多。
大卫逃离耶路撒冷
13有人来禀告大卫：“以色列的民心都归向押沙龙了。” 14大卫便对在耶路撒冷跟随他的臣仆说：“我们赶快逃命吧！否则，我们都难逃押沙龙的追捕。我们要马上离开！免得他赶到残害我们，屠杀全城。” 15臣仆对王说：“臣等谨遵我主我王的决定。” 16于是王就带着全家逃命，只留下十个妃嫔看守宫殿。
17大卫王带着众民离开耶路撒冷，走到最后的那座房子时，停了下来。 18跟随他的人都走到前面去了，包括基利提人、比利提人以及从迦特来跟随他的六百人。 19王问迦特人以太说：“你为什么要跟我们一起逃难呢？回去留在新王那里吧！你是流亡到这里的外族人。 20你刚来不久，我怎么可以叫你跟我们一同四处飘流呢？我甚至不知道往何处去。你还是和你的弟兄回去吧，愿耶和华以慈爱和信实待你！” 21以太却答道：“我凭永活的耶和华和我主我王的性命起誓，不管我王去哪里，仆人都要誓死追随到底！” 22大卫便对以太说：“那就继续前行吧！”于是，迦特人以太带着他的人及所有的家眷继续前行。 23众人离开时，百姓都放声大哭。王带着所有的人过了汲沦溪，向旷野走去。
24祭司撒督、亚比亚他和抬上帝约柜的利未人都来了，他们把约柜放下，让城里出来的人先走过去。 25王对撒督说：“你把上帝的约柜运回城去吧。倘若耶和华恩待我，祂必使我重返家园，重见约柜和会幕； 26但如果我使祂不悦，我也甘愿听凭祂的处置。 27你是个有先见之明的人，安心带着你的儿子亚希玛斯和亚比亚他的儿子约拿单回城吧。 28我会在旷野渡口那里等你们的消息。” 29于是，撒督和亚比亚他便把上帝的约柜抬回耶路撒冷，留了下来。
30大卫蒙着头，赤着脚登上橄榄山，边走边哭，他的随从也蒙着头，哭着走上山。 31有人告诉大卫，亚希多弗也叛变，投奔了押沙龙，大卫就祷告说：“耶和华啊，求你使亚希多弗的谋算都变得愚不可及。” 32大卫来到山顶敬拜上帝的地方，看见亚基人户筛撕破了衣服，头蒙灰尘前来迎接他。 33大卫对他说：“你跟我一同逃命，只会给我带来不便。 34你还是回到城中，告诉押沙龙你愿意做他的臣仆，就像以前做我的臣仆一样，这样你就可以帮我破坏亚希多弗的计谋。 35祭司撒督和亚比亚他都在那里，你在宫内听到什么消息就告诉他们。 36撒督的儿子亚希玛斯和亚比亚他的儿子约拿单也在那里，你听到什么消息，可以派他们传信给我。” 37于是，大卫的朋友户筛便回到城里。那时，押沙龙也进了耶路撒冷。
Absaloms sammensværgelse
1Efter at Absalom var blevet taget til nåde, anskaffede han sig en fornem vogn og prægtige heste. Han fik sig også en livvagt på 50 mand, som løb foran vognen. 2Hver morgen tog han opstilling ved vejen til paladsets port, og når så nogen kom for at få kongens afgørelse i en retssag, standsede Absalom ham, spurgte, hvor han var fra, og udtrykte interesse for hans sag.
3„Det er da klart, at du har ret!” ville han så sige. „Men kongen har ikke nogen, der vil høre på dig. 4Hvis jeg var dommer i landet, kunne folk, der følte sig uretfærdigt behandlet, komme til mig, så skulle jeg nok skaffe dem deres ret.”
5Når nogen gjorde mine til at kaste sig ned for Absalom i underdanig respekt, standsede han dem og omfavnede dem i stedet for. 6På den måde vandt han israelitternes hjerter.
7-8Der gik fire år. Så sagde Absalom til kongen: „Giv mig tilladelse til at tage til Hebron og ofre til Herren, så jeg kan opfylde et løfte, jeg engang gav Herren i Geshur i Aram. Dengang lovede jeg ham, at hvis han ville hjælpe mig tilbage til Jerusalem, ville jeg til gengæld bringe ham et offer i Hebron.”
9„Godt,” svarede kongen, „tag du bare af sted og opfyld dit løfte.” Så rejste Absalom til Hebron.
10Men han havde allerede i hemmelighed sendt besked ud til lederne i alle Israels stammer: „Når I hører trompetfanfaren, skal I råbe: ‚Absalom er kronet til konge i Hebron.’ ” 11Han havde desuden inviteret 200 mænd fra Jerusalem med til offerfesten. De anede intet om hans planer. 12Under festen sendte han desuden bud efter Ahitofel, Davids øverste rådgiver, der boede i Gilo. Ahitofel gik over på Absaloms side, og flere og flere fulgte efter, så sammensværgelsen voksede sig stærk.
David flygter fra Jerusalem
13En af kong Davids mænd skyndte sig til Jerusalem for at fortælle ham, at Absalom havde lavet en sammensværgelse imod ham, og at alle Israels stammer havde givet ham deres støtte.
14„Så må vi flygte med det samme,” var Davids spontane reaktion. „Hvis vi skynder os af sted, inden Absalom kommer tilbage til Jerusalem, kan vi nå at redde byen og os selv.”
15„Vi er med dig!” svarede hans mænd. „Vi vil følge dig i tykt og tyndt!”
16Så tog kongen af sted sammen med hele sin husstand, bortset fra ti medhustruer, der blev hjemme for at tage sig af opgaverne i paladset. 17-18I udkanten af byen gjorde David holdt, så hans trofaste støtter, der bestod af hans livvagt og de 600 mænd, som var fulgt med ham fra Gat, kunne passere ham og gå i forvejen.
19-20Men pludselig vendte kongen sig til Ittaj, der var leder for de 600 gatitter. „Hvad vil I egentlig med for?” spurgte han Ittaj. „Bliv i Jerusalem og slut jer til kong Absalom, for I bor her jo som fremmede i eksil. Der er ingen grund til, at I flygter sammen med os—hvem ved hvorhen? Nej, vend om og tag dine folk med dig. Må Herren vise jer barmhjertighed!”
21Men Ittaj svarede: „Jeg sværger ved den levende Gud, at vi vil følge med dig, uanset hvad der sker—også selv om det kan betyde døden for os!”
22„Godt,” svarede David, „så følg med os!” Da fulgte Ittaj og hans 600 mænd samt deres familier med ham.
23Dyb sorg sænkede sig over byen, da kongen og hans følge krydsede Kedrondalen og fortsatte i retning af ørkenen. 24Præsten Zadok og alle levitterne fulgte med. De havde taget pagtens ark med, og den stillede de i vejkanten, indtil hele følget var gået forbi. Præsten Ebjatar var også fulgt med. 25David befalede nu Zadok at føre arken tilbage til byen. „Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne,” tilføjede han, „så vil jeg en dag vende tilbage og gense arken og det hellige telt! 26Men hvis Herren har forkastet mig, så lad ham gøre ved mig, hvad han mener, er det bedste. 27Du og Ebjatar kan trygt vende tilbage til byen sammen med din søn Ahima’atz og Ebjatars søn, Jonatan. Men hold øjne og ører åbne. 28Jeg vil vente ved Jordanflodens vadested, indtil vi hører nyt fra jer om, hvad der sker i Jerusalem.”
29Så bar Zadok og Ebjatar Guds Ark tilbage til Jerusalem og blev i byen.
30David og hans følge fortsatte ad vejen op over Olivenbjerget.15,30 En mere korrekt oversættelse end det traditionelle „Oliebjerget”. Der har fra gammel tid været mange oliventræer på denne høj lige øst for Jerusalem. De gik med tildækkede hoveder og bare fødder, og de græd alle sammen.
31Da David fik at vide, at hans egen rådgiver, Ahitofel, havde sluttet sig til Absalom, bad han: „Herre, lad Ahitofel give Absalom dårlige råd!” 32På toppen af Olivenbjerget, hvor man plejede at ofre til Gud, ventede Davids ven, arkitten Hushaj, på dem. Han havde i fortvivlelse flænget sit tøj og drysset jord på hovedet.
33-34Men David sagde til ham: „Det giver kun problemer, hvis du går med os. Vend hellere tilbage til Jerusalem og sig til Absalom: ‚Jeg ønsker at være din rådgiver og tjene dig, sådan som jeg tjente din far.’ På den måde kan du være med til at sabotere Ahitofels planer. 35-36I byen har jeg også præsterne Zadok og Ebjatar. Dem skal du holde underrettet om alt, hvad du hører i kongens palads. De kan så sende deres sønner Ahima’atz og Jonatan til mig med besked om, hvad der foregår.”
37Så vendte Davids ven Hushaj tilbage til byen, og han nåede frem samtidig med Absalom.
