利未人和他的妾
1那时候，以色列没有王。有一个利未人住在以法莲山区的偏远地带，他娶了犹大伯利恒的一个女子为妾。 2那女子不忠，离开丈夫回到犹大 伯利恒的父亲家，住了四个月。 3后来，她丈夫带着一个仆人和两头驴去见她，用好话劝她回去。那女子带他去见自己的父亲。她父亲看见女婿来了，便热情地接待他， 4留他在家里小住。他便在那里住了三天，一起吃住。 5第四天，他清早起来准备回家，岳父对他说：“吃点东西补充体力后再走吧。” 6于是，二人坐下来一起吃喝。岳父对他说：“再住一夜，高兴高兴吧。” 7他不肯答应，起来要走，但岳父一再挽留，他就又住了一夜。 8第五天清早起来，他准备回家，岳父对他说：“吃点东西，太阳偏西再走吧。”于是，二人一同吃饭。 9他带着妾和仆人起来要走的时候，岳父对他说：“看啊，太阳偏西了，天色已晚，再住一夜高兴高兴，明天一早再走吧。”
10可是，他不愿意再留一夜，就备好两头驴，带着他的妾走了，来到耶布斯附近。耶布斯就是耶路撒冷。 11他们临近耶布斯时，天快黑了，仆人对主人说：“我们不如就在耶布斯人的城里住宿吧。” 12主人说：“我们不可在没有以色列人住的外邦城邑住宿，不如赶到基比亚。” 13他又说：“我们前往基比亚或拉玛住宿吧。” 14于是，他们继续前行，到便雅悯境内的基比亚时，天已经黑了。 15他们决定在那里过夜。因为没有人接待他们，他们只好在城中的广场露宿。
16那时，有一个老人从田间工作回来，经过那里。他本来是以法莲山区的人，现在住在便雅悯境内的基比亚。 17他看见有人在城中的广场露宿，就问：“你们从哪里来，要到哪里去？” 18利未人回答说：“我们从犹大的伯利恒来，正要回家去。我住在以法莲山区的偏远地带。我现在要去耶和华的殿。这里没有人接待我。 19其实我有粮草喂驴，我和我的妾及仆人也有饼和酒，什么也不缺。” 20那老人说：“到我家来吧，我会供应你们的需要，千万不可在街头露宿。” 21于是，那老人带他们回家，喂他们的驴。他们洗完脚后，便一起吃喝。
22他们正欢快的时候，城里的一群无赖前来围住房子，连连叩门，对老人说：“把你家里的客人交出来，我们要跟他性交。” 23老人出去对他们说：“弟兄们啊，不要做这种恶事！这人是我的客人，不要干这种卑鄙的事！ 24我有个女儿，仍是处女，还有这人的妾，我把她们交出来，任你们玩弄，只是不要对这人干这种卑鄙的事。” 25他们却不肯听。利未人就把自己的妾推出去交给他们。他们强暴她，终夜凌辱她，直到天快亮才放她走。 26她回到丈夫住宿的房子门前，就扑倒在地。
27早晨，她丈夫起来打开房门要上路，发现她倒卧在门前，双手搭在门槛上， 28就对她说：“起来，我们走吧！”她却没有反应。于是，他就把她的尸体放在驴背上启程回家。 29回到家里，他用刀把尸体切成十二块，派人送往以色列全境。 30看见的人都说：“自从以色列人离开埃及以来，这种事从未发生过，也从未见过。我们必须商量一下，看看该怎么办。”
Benjaminitternes forbrydelse
1På den tid, da der endnu ingen konge var i Israel, boede der en mand af Levis stamme på et afsides sted i Efraims højland. Han havde hentet sig en medhustru i Betlehem i Juda. 2Men hun blev vred på ham og tog derefter tilbage til sin fars hus i Betlehem. Da der var gået fire måneder, 3opsøgte manden hende for at få hende med tilbage. Han havde taget sin tjener og et ekstra æsel med. Pigen førte ham ind til sin far, og faderen bød ham velkommen 4og bad ham blive nogle dage. Så blev han boende i tre dage. Han både spiste og sov der.
5På den fjerde dag stod levitten og hans tjener tidligt op for at begive sig på hjemturen sammen med konen, men svigerfaderen sagde: „I må da ikke tage af sted, før I har fået et godt måltid.” 6Så satte de sig ned og spiste et større måltid. „Bliv dog en dag mere!” bad svigerfaderen. „Vi har det jo dejligt sammen.” 7Levitten afslog, men hans svigerfar blev ved med at presse ham, indtil han gav efter og blev der natten over. 8Næste morgen stod de igen tidligt op for at komme af sted. „Spis nu først,” insisterede svigerfaderen. „Så kan I tage af sted i eftermiddag.”
9Samme eftermiddag, da levitten og hans medhustru og tjener gjorde klar til afrejsen, sagde svigerfaderen: „Det er ved at blive sent! Hvad med at blive endnu en nat, så vi kan hygge os sammen denne sidste aften? Så kan I tage af sted i morgen tidlig!”
10Men denne gang var levitten fast besluttet på at tage af sted. Så han sadlede sine to æsler og red af sted sammen med sin medhustru i retning af Jebus, som nu hedder Jerusalem.
11Det var sent på dagen, da de nåede til byen. „Vi kan ikke nå længere i dag,” sagde tjeneren. „Lad os overnatte i den her jebusitiske by.”
12-13„Nej,” svarede hans herre, „vi kan ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor nogen israelitter. Lad os fortsætte til Gibea eller helt til Rama.”
14Så fortsatte de, indtil de kort efter solnedgang nåede Gibea, en landsby, som tilhørte Benjamins stamme, 15og de standsede for at overnatte der. De satte sig til at vente på torvet, men ingen tilbød dem husly for natten. 16Så kom en gammel mand forbi, der var på vej hjem fra arbejdet i marken. Han var efraimit, men boede nu i Gibea, skønt byen tilhørte Benjamins stamme. 17Da han fik øje på de fremmede, der sad på torvet, spurgte han dem, hvor de kom fra, og hvor de var på vej hen.
18„Vi er på vej hjem fra Betlehem i Juda,” svarede levitten. „Vi bor på et afsides sted i Efraims højland. Men ingen har tilbudt os husly for natten, 19skønt vi har foder til æslerne og rigeligt med mad og vin til os selv.”
20„Kom dog med mig!” udbrød den gamle mand. „Jeg skal nok sørge godt for jer. I kan da ikke blive siddende her på torvet.”
21Så tog han dem med hjem og fodrede deres æsler, og efter at de havde vasket deres fødder, spiste de til aften sammen. 22Men bedst som de sad og hyggede sig, blev huset omringet af en flok onde mænd fra byen. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand: „Bring din gæst herud til os, så vi kan stille vores lyst på ham!” 23Den gamle mand gik ud for at tale dem fra det. „Hør nu her, venner,” sagde han. „I må ikke være så onde ved min gæst. 24I huset her er der både hans medhustru og min datter, der endnu er jomfru. Dem kan vi sende ud til jer, så I kan forlyste jer med dem. Men gør ikke noget så skammeligt mod min gæst.”
25Men de ville ikke tage imod fornuft. Så tog levitten sin medhustru og skubbede hende ud på gaden, hvor mændene på skift voldtog hende natten igennem, indtil det begyndte at blive lyst. 26Da solen stod op, slæbte hun sig hen til den gamle mands hus, hvor hun besvimede på dørtrinet og blev liggende, til det var helt lyst. 27Da levitten senere åbnede døren for at gøre sig klar til at tage af sted, fandt han sin medhustru liggende med hænderne på dørtrinet.
28„Rejs dig, og lad os komme af sted!” sagde han.
Men der kom ikke noget svar, for hun var død. Så lagde han hende op på æslet og bragte hende hjem til sit hus. 29Der tog han en kniv og skar hendes lig i 12 stykker, som han sendte ud til Israels 12 stammer. 30Alle, som hørte om det, sagde: „Så grusom en forbrydelse er ikke blevet begået siden vi forlod Egypten! Vi har aldrig set noget lignende. Der må gøres noget, men hvad?”
