讨伐基比亚
1于是，从但到别示巴以及基列的全体以色列人万众一心，来到米斯巴，聚集在耶和华面前。 2以色列各支派的首领都参加了这次上帝子民的聚会，当时有四十万持刀的步兵。 3便雅悯人也听见以色列人聚集在米斯巴的消息。以色列人问那个利未人：“请告诉我们，这件邪恶的事是怎么发生的？” 4那利未人，就是被害女子的丈夫说：“我和我的妾到便雅悯的基比亚住宿。 5那天晚上，基比亚人包围我们住宿的房子，要杀死我。他们把我的妾蹂躏致死。 6我就把她的尸体切成块，送到以色列的各个地区，让以色列人都知道基比亚人做了邪恶、无耻的事。 7以色列人啊，你们看该怎么处理吧！”
8众人起来异口同声地说：“我们谁也不回帐篷，谁也不回家。 9现在我们要抽签去攻打基比亚。 10我们要从各支派中抽出十分之一的人负责运粮，等军队到达基比亚后，就可以讨伐在以色列做出这种卑鄙之事的基比亚人。” 11于是，以色列人团结一致，一起去攻打那城。
12他们派人去对便雅悯各地的人说：“你们中间怎么发生了这种邪恶的事！ 13现在把那些基比亚的无赖交出来，我们要处死他们，从以色列铲除罪恶。”便雅悯人却充耳不闻， 14还从各城聚集到基比亚跟以色列人打仗。 15便雅悯人从各城召集了两万六千刀兵，还从基比亚召集了七百精兵。 16军中有七百精兵善用左手甩石，毫发不差。 17其他十一个以色列支派则召集了四十万善战的刀兵。
18以色列人到伯特利去求问上帝，说：“我们当中哪个支派应当先去攻打便雅悯人呢？”耶和华说：“犹大支派。”
19第二天清早，以色列人就在基比亚附近安营， 20摆开阵势，准备攻打便雅悯人。 21便雅悯人从基比亚出来，当天杀了以色列军两万二千人。 22以色列人重整士气，仍在第一天列阵的地方列阵。 23列阵之前，他们在耶和华面前一直哀哭到晚上。他们求问耶和华，说：“我们应该再去攻打我们的同胞便雅悯人吗？”耶和华说：“可以去。”
24第二天，以色列人前去攻打便雅悯人。 25便雅悯人从基比亚出来迎战，又杀了以色列军一万八千刀兵。 26以色列全军来到伯特利，坐在耶和华面前哀哭，那天他们一直禁食到晚上，又在耶和华面前献上燔祭和平安祭。 27-28那时，上帝的约柜就在那里，亚伦的孙子、以利亚撒的儿子非尼哈任祭司。以色列人求问耶和华，说：“我们应该再去攻打我们的同胞便雅悯人吗？还是退兵？”耶和华说：“去攻打吧，因为明天我必把他们交在你们手中。”
29以色列人在基比亚周围设下伏兵。 30第三天，以色列人又像前两次一样在基比亚列阵，攻打便雅悯人。 31便雅悯人前来迎战，被以色列人诱到城外。他们又像前两次一样击杀以色列人，大约三十名以色列人死在通往基比亚和伯特利的两条路上。 32便雅悯人说：“我们又打败他们了。”但以色列人已经商议好，用诈败的方法诱敌离城到大路上来。 33以色列全军在巴力·他玛列阵反攻，埋伏在基比亚西面的以色列人也冲了出来。 34有一万以色列精兵从正面攻打基比亚，战事非常激烈。便雅悯人大祸临头了仍懵然不知。 35耶和华帮助以色列人战胜了便雅悯人。那天，以色列人杀了便雅悯两万五千一百刀兵。 36便雅悯人这才意识到自己战败了。
原来以色列人在便雅悯人面前诈败，因为他们已在基比亚附近设下伏兵。 37那些伏兵迅速冲进基比亚，杀了全城的人。 38以色列人和伏兵已有约定，伏兵在城内点起一股浓烟时， 39以色列人便转身杀回。便雅悯人杀了诈败的以色列军大约三十人，以为像以前一样打败了他们。 40这时基比亚城已浓烟滚滚，便雅悯人回头观望，只见全城浓烟四起。 41以色列人转身杀了回来，便雅悯人大惊失色，知道大祸临头了。 42他们从以色列人面前转身逃往旷野，却无法逃脱。以色列人从各城出来夹攻他们。 43以色列人围攻便雅悯人，一路追杀他们直到基比亚的东边。 44便雅悯人共死了一万八千名勇士。 45余下的人都逃往旷野的临门岩，沿途有五千人被杀。以色列人追杀他们，一直追到基顿，又消灭了他们两千人。 46那天，便雅悯人共死了两万五千名英勇的刀兵， 47只有六百人逃到了临门岩，在那里住了四个月。 48以色列人回师便雅悯境内，将各城的男女老少以及牲畜全部杀死，又放火烧毁所有的城邑。
Benjaminitterne straffes
1Da samledes alle Israels mænd—fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og fra Gilead i øst—for Herrens ansigt i Mitzpa. 2Alle Israels stammeledere mødte op, og alle stammerne mønstrede tilsammen 400.000 bevæbnede krigere. 3-4(Benjaminitterne hørte, at alle de andre stammer havde forsamlet sig i Mitzpa.)
„Fortæl os nu, hvordan den forbrydelse gik til,” sagde folkets ledere til den myrdede kvindes mand.
„Jeg og min medhustru ankom til Gibea i Benjamins land for at overnatte,” begyndte han. 5„Om natten omringede nogle af byens mænd huset i den hensigt at slå mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun døde. 6Derefter skar jeg hendes lig i 12 stykker og sendte stykkerne ud til Israels 12 stammer for at vise, hvilken afskyelig forbrydelse disse israelitter havde begået. 7Nu må det være op til forsamlingen her at beslutte, hvad der skal gøres.”
8-11Alle rejste sig, og deres beslutning var enstemmig: „Ingen af os vender hjem, før vi har udført en hævnaktion mod Gibea. Vi vil udtage en tiendedel af hæren til at sørge for forsyningslinierne—og resten af os vil udslette Gibea for den afskyelige forbrydelse, der er begået blandt Israels folk. Hvem der skal være hærens fortrop, vil blive bestemt ved lodkastning.”
12Så sendte man delegationer ud til hele Benjaminstammens område med følgende besked: „Hvad er det dog for en skamløs handling, der er blevet begået hos jer? 13Udlever de onde mænd fra Gibea til os, så vi kan henrette dem og på den måde udrydde det onde fra Israels midte.” Men benjaminitterne ville ikke høre på dem. 14-15I stedet samlede de en hær på 26.000 mand og sendte hæren til Gibea for at hjælpe byens 700 våbenføre mænd imod den israelitiske hær. 16I hæren var der 700 udvalgte, venstrehåndede skarpskytter, der med deres stenslynger kunne ramme plet hver eneste gang. 17Over for dem stod de 400.000 krigere fra de øvrige stammer.
18Før slaget gik israelitterne til Betel for at rådspørge Gud. „Hvilken stamme skal danne fortrop i slaget mod benjaminitterne?” spurgte de. Herren svarede: „Judas stamme skal gå forrest.”
19-20Tidligt næste morgen drog hæren af sted og slog lejr tæt ved Gibea. Derfra gik de til angreb mod byen, 21men benjaminitterne stormede ud af byen og dræbte den dag 22.000 israelitter. 22-24Da gik israelitterne op til Betel og græd for Herrens ansigt indtil aften. „Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne, som dog er en del af vores eget folk?” spurgte de. Herren svarede: „Ja, gå i kamp imod dem igen!”
Så opmuntrede israelitterne hinanden og gjorde klar til at fortsætte kampen samme sted næste dag. 25Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dræbte yderligere 18.000 krigere.
26Da gik hele hæren op til Betel. De græd og fastede indtil aften og bragte brænd- og takofre til Herren. 27-28På det tidspunkt var Guds Ark flyttet til Betel, og Pinehas, en søn af Arons søn Eleazar, var præst ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: „Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne?” Herren svarede: „Fortsæt! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.”
29Så lagde en del af israelitterne sig i baghold på markerne rundt om byen. 30Næste morgen gik den øvrige del af hæren frontalt til angreb mod Gibea som de øvrige dage. 31Da benjaminitterne nu stormede ud af byen for at gå til modangreb, trak israelitterne sig tilbage i tre retninger og lokkede benjaminitterne væk fra byen. Benjaminitterne forfulgte de israelitiske soldater og huggede 30 af dem ned dels ude på markerne, dels langs vejen mod nordvest til Gibeon20,31 På hebraisk ligner de to navne „Gibea” og „Gibeon” hinanden meget. Selvom den hebraiske tekst, vi har adgang til, siger „Gibea”, er det sandsynligt, at originalen har sagt „Gibeon”, da det passer bedre i sammenhængen. og mod nord til Betel. 32Det fik dem til at tænke: „Vi slår dem også denne gang!” Men israelitternes slagplan gik jo ud på, at deres hær skulle flygte og derved lokke modstanderne bort fra byen. 33Da deres hovedstyrker nåede Ba’al-Tamar, forskansede de sig og gik til modangreb. I mellemtiden kom de andre frem fra deres baghold og indtog Gibea uden at møde væsentlig modstand. 34Det drejede sig om 10.000 af israelitternes bedste krigere. Samtidig var der voldsom kamp mellem hovedstyrken og Benjamins hær, der var uvidende om, at det snart var ude med dem. 35Den dag gav Herren israelitterne sejr over Benjamins hær, der med et tab på 25.100 mand blev næsten totalt udslettet. 36Da måtte benjaminitterne acceptere, at de var blevet slået.
Bagholdsangrebet og kampens afslutning foregik på følgende måde: Den israelitiske hovedstyrke havde jo trukket sig væk fra benjaminitterne, da de satsede på deres bagholdsstrategi. 37Den øvrige hærstyrke kom nu frem fra sit baghold, stormede Gibea og huggede indbyggerne ned. 38Det var aftalt, at de skulle sætte ild til byen, og det gjorde de så. 39Da israelitternes hovedstyrke så røgen, standsede de flugten og gik til modangreb på benjaminitternes hær. Da benjaminitterne allerede havde hugget 30 israelitiske soldater ned, og hele hæren var flygtet, var de overbeviste om, at sejren var en realitet ligesom de to foregående dage, 40-41men da de så sig tilbage mod byen fik de et chok, for byen var i brand, og fjenderne kom imod dem både fra syd og nord. 42Deres eneste udvej var at flygte i retning af ørkenen, men hovedstyrken og krigerne fra bagholdet, som nu havde sluttet sig til dem, satte efter benjaminitterne. 43-44Et godt stykke øst for Gibea blev de indhentet, og mere end 18.000 af Benjamins krigere blev slået ihjel dér. 45Resten af hæren flygtede videre mod nord ind i ørkenen i retning af Rimmons klippe, og endnu 5000 mand blev hugget ned undervejs. 2000 mand nåede frem til Gidom, inden de blev dræbt.
46Den dag mistede Benjamins stamme mere end 25.000 dygtige krigere. 47De eneste overlevende var 600 mænd, der undslap til Rimmons klippe og gemte sig i ørkenområdets klippehuler. Her levede de i fire måneder.
48Efter slaget gik israelitterne en runde til hver eneste by i Benjamins land. De dræbte alt levende, både mennesker og husdyr, og derefter brændte de byerne ned til grunden.
