在马耳他岛
1我们安全上岸后，才知道那个岛的名字叫马耳他。 2岛上的居民对我们非常友善。因为下雨，天气又冷，他们就生火接待我们。 3保罗拿起一捆柴放进火堆里，不料有一条毒蛇经不住热钻了出来，咬住了他的手。 4那里的居民看见毒蛇吊在保罗手上，就交头接耳地说：“这人一定是个凶手，虽然侥幸没有淹死，天理却不容他活下去。” 5可是保罗把蛇甩进火里，并没有受伤。 6他们以为保罗的手一定会肿起来或者他会突然倒毙，但是等了很久，见他还是安然无恙，就改变了态度，说他是个神明。
7那个岛的首领名叫部百流，他的田产就在附近。他接待我们，热情款待了我们三天。 8当时，部百流的父亲患痢疾，正发热躺在床上。保罗去为他祷告，把手按在他身上治好了他。 9这事以后，岛上其他的病人都来了，他们都得了医治。 10他们处处尊敬我们，在我们启航的时候，又赠送我们途中所需用的物品。
保罗抵达罗马
11三个月后，我们搭乘一艘停在该岛过冬的船离开。这船叫“双神号”，来自亚历山大。 12我们先到叙拉古港，在那里停泊三天， 13然后继续前行，到达利基翁。第二天，起了南风，第三天我们抵达部丢利， 14在那里遇见几位弟兄姊妹，应邀和他们同住了七天，然后前往罗马。 15那里的弟兄姊妹听说我们来了，便到亚比乌和三馆迎接我们。保罗见到他们后，就感谢上帝，心中受到鼓励。 16进了罗马城后，保罗获准在卫兵的看守下自己一个人住。
继续传道
17三天后，保罗请来当地犹太人的首领，对他们说：“弟兄们，虽然我没有做过任何对不起同胞或违背祖先规矩的事，却在耶路撒冷遭囚禁，又被交到罗马人的手里。 18罗马官员审讯了我，发现我没有什么该死的罪，想释放我， 19犹太人却反对，我不得已只好上诉凯撒。我并非有什么事要控告自己的同胞。 20为此，我才请你们来当面谈，我受捆绑是为了以色列人所盼望的那位。”
21他们说：“犹太境内的同胞没有给我们写信提及你的事，也没有弟兄到这里说你的坏话。 22不过，我们倒很想听听你的观点，因为我们知道你们这一派的人到处受人抨击。”
23于是，他们和保罗约定了会面的日期。那一天，很多人来到保罗住的地方。从早到晚，保罗向他们传扬上帝国的道，引用摩西律法和先知书劝他们相信有关耶稣的事。 24有些人听后相信了他的话，有些人不相信， 25他们彼此意见不一。在他们散去之前，保罗说了一句话：“圣灵借以赛亚先知对你们祖先所说的话真是一点不错， 26祂说，
“‘你去告诉百姓，
你们听了又听，却不明白；
看了又看，却不领悟。
27因为这百姓心灵麻木，
耳朵发背，眼睛昏花，
以致眼睛看不见，
耳朵听不见，心里不明白，无法回心转意，
得不到我的医治。’
28所以你们当知道，上帝的救恩已经传给了外族人，他们也必听。”
29听完保罗的话后，那些犹太人就回去了，他们中间起了激烈的争论。28:29 有古卷无“听完保罗的话后，那些犹太人就回去了，他们中间起了激烈的争论。”
30后来，保罗租了一间房子，在那里住了整整两年，接待所有到访的人。 31他勇敢地传讲上帝的国，教导有关主耶稣基督的事，没有受到任何拦阻。
Opholdet på Malta
1Da alle var bjærget op på stranden, fik vi at vide, at øen hed Malta. 2De indfødte på øen var meget venlige og viste os en usædvanlig omsorg. De tændte et bål på stranden, og vi samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. 3Paulus samlede en bunke kvas, men da han lagde den på bålet, krøb en giftslange frem på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. 4Da de indfødte så slangen hænge fast i hånden, sagde de til hinanden: „Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, tillader retfærdighedens gudinde ikke, at han får lov at leve.” 5Men Paulus rystede slangen af over ilden og så ikke ud til at have lidt nogen overlast. 6De indfødte betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde død om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, ændrede de holdning og mente nu, at han måtte være en gud.
7I nærheden af det sted, hvor vi var drevet i land, lå en landejendom, som tilhørte øens fornemmeste mand, Publius. Han tog venligt imod os og beværtede os i tre dage. 8Nu var det sådan, at Publius’ far lå syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad for ham. Og han blev straks helbredt. 9Derefter kom resten af de syge på øen og blev helbredt. 10Folk forærede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de os alt muligt, som vi kunne få brug for på rejsen.
Fra Malta til Rom
11Først da der var gået tre måneder efter skibbruddet, kunne vi komme videre. Det blev med et skib fra Alexandria, der havde tvillingeguderne Castor og Pollux som galionsfigur. Det havde ligget i vinterhavn på øen. 12Først anløb vi Syrakus på Sicilien, hvor vi blev i tre dage. 13Derefter kastede vi los og ankom til Regium på Italiens sydspids, og da der dagen efter blæste en god søndenvind, ankom vi allerede den følgende dag til Roms havneby, Puteoli, og gik fra borde. 14Sådan endte den lange sørejse til Rom. I Puteoli fandt vi frem til nogle kristne, og de indbød os til at blive der en uges tid.
15I Rom havde de kristne hørt, at vi var på vej, og de kom ud for at tage imod os. Nogle mødte vi ved Forum på Via Appia, og andre mødte vi ved „De tre Kroer”. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik nyt mod.
Paulus i Rom
16Da vi ankom til Rom, fik Paulus lov til at bo for sig selv sammen med den soldat, som skulle bevogte ham. 17Et par dage efter sin ankomst sendte han bud til byens jødiske ledere og indbød dem til at komme og besøge ham. Da de var kommet, sagde han til dem: „Mine ærede landsmænd! Jeg blev pågrebet af jøderne i Jerusalem og overgivet til de romerske myndigheder, selv om jeg hverken har gjort noget forkert imod vores folk eller imod de skikke, vi har fra forfædrene. 18Romerne stillede mig for retten, hvorefter de ville løslade mig, fordi de ikke kunne finde noget grundlag for den dødsdom, som jøderne krævede. 19Men da jøderne protesterede mod den afgørelse, blev jeg tvunget til at appellere min sag til kejseren, selv om jeg ikke har noget at anklage mit eget folk for. 20Det er derfor, jeg har bedt jer komme her i dag. Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg bærer de her lænker på grund af min tro på ham, som Israels folk har ventet og håbet på så længe.” 21De svarede: „Vi har ikke modtaget noget brev fra Judæa om den sag, og der er heller ikke kommet nogle ledere derfra med en rapport om, at du skulle have gjort noget forkert. 22Men vi vil gerne høre din mening om den sekt, som vi har hørt, at mange taler imod.”
23De aftalte et tidspunkt for et møde, og på den fastsatte dag kom et større antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og søgte ud fra Toraen og de profetiske bøger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.
24Nogle lod sig overbevise af Paulus’ ord, men andre ville ikke tro det. 25Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: „Helligånden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forfædre:
26Sig til dette folk:
‚I hører, men forstår dog intet.
I ser, men fatter dog intet.’
27For dette folk går rundt med lukkede øjne,
så de intet ser.
De har ørerne tilstoppede,
så de intet hører.
Deres hjerter er tillukkede,
så de ikke føler anger eller skyld.
Derfor kommer de ikke til mig,
så jeg kan helbrede dem.28,27 Es. 6,9-10 citeret efter Septuaginta. Den hebraiske kiasme er omstillet til parallelisme for at klargøre meningen på dansk.
28Derfor kan jeg fortælle jer, at når I ikke vil høre, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-jødiske folkeslag—og de vil høre efter!”28,28 Nogle håndskrifter har et vers 29: „Da han havde sagt dette, gik jøderne deres vej under voldsomt indbyrdes skænderi.”
30De næste to år boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som besøgte ham. 31Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen forsøgte at hindre ham i det.
