Herren er dommer
1Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
Salmo 94
1Señor, Dios de las venganzas;
Dios de las venganzas, ¡manifiéstate!94:1 ¡manifiéstate! Lit. resplandece.
2Levántate, Juez de la tierra,
y dales su merecido a los soberbios.
3¿Hasta cuándo, Señor, hasta cuándo
habrán de ufanarse los impíos?
4Todos esos malhechores son unos fanfarrones;
a borbotones escupen su arrogancia.
5A tu pueblo, Señor, lo pisotean;
¡oprimen a tu herencia!
6Matan a las viudas y a los extranjeros;
a los huérfanos los asesinan.
7Y hasta dicen: «El Señor no ve;
el Dios de Jacob no se da cuenta».
8Entended esto, gente necia;
¿cuándo, insensatos, lo vais a comprender?
9¿Acaso no oirá el que nos puso las orejas,
ni podrá ver el que nos formó los ojos?
10¿Y no habrá de castigar el que corrige a las naciones
e instruye en el saber a todo el mundo?
11El Señor conoce los pensamientos humanos,
y sabe que son absurdos.
12Dichoso aquel a quien tú, Señor, corriges;
aquel a quien instruyes en tu ley,
13para que enfrente tranquilo los días de aflicción
mientras al impío se le cava una fosa.
14El Señor no rechazará a su pueblo;
no dejará a su herencia en el abandono.
15El juicio volverá a basarse en la justicia,
y todos los rectos de corazón lo seguirán.
16¿Quién se levantó a defenderme de los impíos?
¿Quién se puso de mi parte contra los malhechores?
17Si el Señor no me hubiera brindado su ayuda,
muy pronto me habría quedado en mortal silencio.
18Apenas decía: «Mis pies resbalan»,
cuando ya tu amor, Señor, venía en mi ayuda.
19Cuando en mí la angustia iba en aumento,
tu consuelo llenaba mi alma de alegría.
20¿Podrías ser amigo de reyes corruptos94:20 de reyes corruptos. Lit. del trono corrupto.
que por decreto fraguan la maldad,
21que conspiran contra la gente honrada
y condenan a muerte al inocente?
22Pero el Señor es mi protector,
es mi Dios y la roca en que me refugio.
23Él les hará pagar por sus pecados
y los destruirá por su maldad;
¡el Señor nuestro Dios los destruirá!
