Ordsprogenes Bog 1 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Proverbios 1:1-33

Prólogo: Propósito y tema

1Proverbios de Salomón hijo de David, rey de Israel:

2para adquirir sabiduría y disciplina;

para discernir palabras de inteligencia;

3para recibir la corrección que dan la prudencia,

la rectitud, la justicia y la equidad;

4para infundir sagacidad en los inexpertos,

conocimiento y discreción en los jóvenes.

5Escuche esto el sabio, y aumente su saber;

reciba dirección el entendido,

6para discernir el proverbio y la parábola,

los dichos de los sabios y sus enigmas.

7El temor del Señor es el principio del conocimiento;

los necios desprecian la sabiduría y la disciplina.

Exhortaciones a buscar la sabiduría

Advertencia contra el engaño

8Hijo mío, escucha las correcciones de tu padre

y no abandones las enseñanzas de tu madre.

9Adornarán tu cabeza como una diadema;

adornarán tu cuello como un collar.

10Hijo mío, si los pecadores quieren engañarte,

no vayas con ellos.

11Estos te dirán:

«¡Ven con nosotros!

Acechemos a algún inocente

y démonos el gusto de matar a algún incauto;

12traguémonos a alguien vivo,

como se traga el sepulcro a la gente;

devorémoslo entero,

como devora la fosa a los muertos.

13Obtendremos toda clase de riquezas;

con el botín llenaremos nuestras casas.

14Comparte tu suerte con nosotros,

y compartiremos contigo lo que obtengamos».

15¡Pero no te dejes llevar por ellos,1:15 no … por ellos. Lit. no vayas por sus caminos. hijo mío!

¡Apártate de sus senderos!

16Pues corren presurosos a hacer lo malo;

¡tienen prisa por derramar sangre!

17De nada sirve tender la red

a la vista de todos los pájaros,

18pero aquellos acechan su propia vida1:18 vida. Lit. sangre.

y acabarán por destruirse a sí mismos.

19Así terminan los que van tras ganancias mal adquiridas;

por estas perderán la vida.

Advertencia contra el rechazo a la sabiduría

20Clama la sabiduría en las calles;

en los lugares públicos levanta su voz.

21Clama en las esquinas de calles transitadas;

a la entrada de la ciudad razona:

22«¿Hasta cuándo, muchachos inexpertos,

seguiréis aferrados a vuestra inexperiencia?

¿Hasta cuándo, vosotros los insolentes,

os complaceréis en vuestra insolencia?

¿Hasta cuándo, vosotros los necios,

aborreceréis el conocimiento?

23Responded a mis reprensiones,

y yo os abriré mi corazón;1:23 os abriré mi corazón. Lit. derramaré mi espíritu.

os daré a conocer mis pensamientos.

24Como vosotros no me atendisteis cuando os llamé,

ni me hicisteis caso cuando os tendí la mano,

25sino que rechazasteis todos mis consejos

y no acatasteis mis reprensiones,

26ahora yo me burlaré de vosotros

cuando caigáis en desgracia.

Yo seré quien se ría de vosotros

cuando os sobrevenga el miedo,

27cuando el miedo os sobrevenga como una tormenta

y la desgracia os arrastre como un torbellino.

28»Entonces me llamarán, pero no les responderé;

me buscarán, pero no me encontrarán.

29Por cuanto aborrecieron el conocimiento

y no quisieron temer al Señor;

30por cuanto no siguieron mis consejos,

sino que rechazaron mis reprensiones,

31cosecharán el fruto de su conducta,

se hartarán con sus propias intrigas;

32¡su descarrío e inexperiencia los destruirán,

su complacencia y necedad los aniquilarán!

33Pero el que me obedezca vivirá tranquilo,

sosegado y sin temor del mal».