Når Gud tilsyneladende ikke svarer
1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.
2Jeg råber til Gud uden ophør.
Jeg håber, han hører min bøn.
3Jeg er i nød og søger hen til min herre.
Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
5Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.
6Jeg mindes de gamle dage,
den tid, som nu er forbi.
7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
Nu sidder jeg og spørger mig selv:
8Har Herren forkastet mig for evigt?
Vil han aldrig igen være nådig?
9Er hans trofasthed opbrugt?
Gælder hans løfter ikke længere?
10Har Gud glemt at være god?
Har han lukket sit hjerte i vrede?
11Jeg kan ikke udholde den tanke,
at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12Jeg husker miraklerne i gamle dage,
de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13De er altid i mine tanker,
jeg kan ikke lade være at grunde over dem.
14Du er helt speciel, Gud,
ingen guder kan måles med dig.
15Du er undernes og miraklernes Gud,
du viste din magt, så alverden hørte om det.
16Du befriede dit folk med din vældige styrke,
det var Jakobs og Josefs slægt.
17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
dine lynpile fløj til alle sider.
19Tordenen rumlede som vognhjul,
lynene oplyste himlen.
Hele jorden rystede og bævede.
20Du banede en vej gennem havet,
du vandrede igennem de vældige vande,
men du efterlod dig ingen fodspor.
21Som en fårehyrde førte du dit folk,
Moses og Aron var dine hjælpere.
Dwom 77
Asaf dwom.
1Misu mefrɛɛ Onyankopɔn srɛɛ mmoa;
misu mefrɛɛ no sɛ ontie me.
2Bere a mewɔ ahohiahia mu no, mehwehwɛɛ Awurade;
metrɛw me nsa a ɛmpa abaw mu anadwo
na me kra ampene sɛ wɔbɛkyekye ne werɛ.
3Onyankopɔn mekaee wo, na misii apini;
medwenee, na me honhom tɔɔ beraw.
4Woamma mʼani ankum;
amanehunu dodow nti, mantumi ankasa.
5Medwenee nna a atwam no ho,
teteete mfe no ho;
6mekaee me nnwom a na meto no anadwo.
Me koma dwenee ho na me honhom bisae se:
7“Enti, Awurade bɛpo yɛn daa?
Ɔrenhu yɛn mmɔbɔ bio ana?
8Nʼadɔe a ɛnsa da atu ayera koraa ana?
Na ne bɔhyɛ no, amma mu koraa ana?
9Onyankopɔn werɛ afi sɛ ɔbɛyɛ mmɔborɔhunufo ana?
Ɔde abufuw atwe nʼayamhyehye no asan ana?”
10Afei misusuwii se, “Eyi de, mɛsrɛ:
mfe a Ɔsorosoroni no teɛɛ ne nsa nifa mu no.”
11Mɛkae nneɛma a Awurade ayɛ;
yiw, mɛkae wo tete anwonwade no.
12Mɛdwene wo nnwuma nyinaa ho
na masusuw wo nneyɛe akɛse nyinaa ho.
13Onyankopɔn, wʼakwan yɛ kronkron.
Onyame bɛn na ɔso sɛ yɛn Nyankopɔn?
14Wone Onyankopɔn a woyɛ anwonwade;
wokyerɛ wo tumi wɔ aman mu.
15Wode wo tumi nsa no gyee wo nkurɔfo,
Yakob ne Yosef asefo no.
16Onyankopɔn, nsu no huu wo,
nsu no huu wo na wɔpopoe;
bun no mpo ho wosowee.
17Omununkum tɔɔ nsu,
aprannaa gyigyee wɔ ɔsoro;
na wo bɛmma paa gya dii akɔneaba.
18Wʼaprannaa bobɔɔ mu wɔ mfɛtɛ no mu,
wʼanyinam hyerɛn wiase;
asase popoe, na ɛwosowee.
19Wode wo kwan faa po mu,
wode faa nsu kɛse mu,
nanso wɔanhu wʼanammɔn.
20Wonam Mose ne Aaron abasa so,
dii wo nkurɔfo anim sɛ nguankuw.
