Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”

Akuapem Twi Contemporary Bible

Mmebusɛm 1:1-33

Botae Ne Nsɛmpɔw

1Dawid babarima Salomo, Israelhene, mmebusɛm ni:

2Ne botae ne sɛ ɛbɛkyerɛ nnipa nyansa ne ahohyɛso;

ne sɛ ɛbɛboa ama wɔate nsɛm a emu dɔ ase;

3sɛ wobenya akwankyerɛ wɔ abrabɔ pa mu,

a ɛbɛma wɔayɛ ade pa, nea ɛteɛ na ho nni asɛm;

4sɛ ɛbɛma nea nʼadwene mu nnɔ anya nyansa

na mmabun anya nimdeɛ ne adwene,

5anyansafo ntie na wɔmfa nka nea wonim ho,

na nea ɔwɔ nhumu nya akwankyerɛ a

6ɛbɛma wate mmɛ ne kasammebu,

anyansafo nsɛnka ne abisaa ase.

7Awurade suro yɛ nimdeɛ mfiase,

na nkwaseafo bu nyansa ne ahohyɛso animtiaa.

Nyansapɛ Ho Afotusɛm

Nnaadaa Ho Kɔkɔbɔ

8Me ba, tie wʼagya akwankyerɛ

na mpo wo na nkyerɛkyerɛ.

9Ɛbɛyɛ wo ti anuonyam abotiri

ne wo kɔn mu atweaban.

10Me ba, sɛ nnebɔneyɛfo twetwe wo a,

mma wɔn ho kwan.

11Sɛ wɔka se, “Bra ma yɛnkɔ;

ma yɛnkɔtetɛw na yenkum obi,

ma yɛnkɔtɛw ntwɛn mmɔborɔni bi;

12ma yɛmmemene wɔn anikann sɛ ɔda,

koraa, te sɛ wɔn a wɔkɔ ɔda mu;

13yebenya nneɛma a ɛsom bo ahorow

na yɛde asade ahyɛ yɛn afi ma;

14fa wo ho bɛhyɛ mu,

na wubenya wo kyɛfa wɔ ahonyade no mu.”

15Me ba, wo ne wɔn nnantew,

mfa wo nan nsi wɔn akwan so;

16Wɔn anan de ntɛmpɛ kɔ bɔne mu,

na wɔde ahoɔhare ka mogya gu.

17So nni mfaso sɛ obi besum nnomaafiri

wɔ beae a anomaa biara hu!

18Saa nnipa yi tetɛw pɛ wɔn ankasa mogya;

wɔtetɛw wɔn ankasa wɔn ho!

19Saa na wɔn a wodi akorɔnne akyi no awiei te;

ɛma wɔhwere wɔn nkwa!

Nyansa A Wɔpo Ho Kɔkɔbɔ

20Nyansa teɛ mu wɔ mmɔnten so,

ɔma ne nne so wɔ aguabɔbea,

21ɔteɛ mu wɔ afasu no atifi,

ɔkasa wɔ kuropɔn no apon ano se,

22“Mo adwenharefo, mobɛyɛ adwenhare akosi da bɛn?

Fɛwdifo bedi fɛw akosi da bɛn?

Nkwaseafo bekyi nimdeɛ akosi da bɛn?

23Sɛ mutiee mʼanimka a,

anka mekaa me koma mu nsɛm nyinaa kyerɛɛ mo

ma muhuu me nsusuwii.

24Nanso sɛ muyii mo aso, bere a mefrɛɛ mo

na amfa obiara ho, bere a meteɛɛ me nsa mu,

25sɛ mopoo mʼafotu,

na moampɛ mʼanimka nti,

26me nso mɛserew mo wɔ mo amanehunu mu;

sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so a, midi mo ho fɛw,

27sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so te sɛ ahum,

na amanehunu bi bɔ fa mo so sɛ mfɛtɛ,

na awerɛhow ne ɔhaw mene mo a,

28“Afei wɔbɛfrɛ me, nanso meremmua;

wɔbɛhwehwɛ me, nanso wɔrenhu me.

29Esiane sɛ wokyii nimdeɛ

na wɔampɛ sɛ wobesuro Awurade,

30sɛ wɔpoo mʼafotu,

na wobuu me nteɛso animtiaa nti,

31wobedi wɔn akwan so aba;

na wɔn nhyehyɛe mu aduan bɛmee wɔn.

32Na ntetekwaafo asoɔden bekum wɔn,

na nkwaseafo tirimudɛ bɛsɛe wɔn;

33Nanso obiara a obetie me no, ɔbɛtena ase asomdwoe mu

na ne ho bɛtɔ no a ɔrensuro ɔhaw biara.”