Salmernes Bog 49 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 49:1-21

Rigdom set i dødens perspektiv

1Til korlederen: En sang af Koras slægt.

2Hør her, alle folkeslag,

lyt til mig, alle folk på jorden,

3høj og lav, rig og fattig.

4Jeg taler med visdom,

og mine tanker er fulde af indsigt.

5Jeg har lyttet til mange ordsprog

og giver min indsigt videre med sang og musik.

6Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,

selv om bedragere omringer mig på alle sider.

7De stoler på deres rigdom,

praler af alt det, de ejer.

8Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,

for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.

9Gud har sat prisen så højt,

at den slags aldrig kan lade sig gøre.

10Ellers kunne den rige jo leve evigt

og aldrig opleve død og grav.

11Alle ved, at selv vise folk dør.

De ender i graven akkurat som tåberne

og efterlader deres rigdom til andre.

12Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,

bliver graven deres hjem til slut,

og de vender aldrig tilbage derfra.

13Selv de rige lever ikke evigt.

De dør ligesom dyrene og forsvinder.

14Sådan går det med de selvsikre,

dem, der tror, de kan klare alt.

15Som får bliver de gennet ned i dødsriget.

Det er døden, der driver dem af sted.

Næste morgen går mennesker hen over deres grav,

mens de selv rådner op i deres nye bolig.

16Men Gud har magt til at redde mit liv,

han kan rive mig ud af dødens kløer.

17Derfor skal du ikke blive modløs,

hvis nogle bliver styrtende rige,

18for i døden tager de intet med sig,

deres velstand må de lade tilbage.

19Om end de er selvsikre hele livet,

og folk berømmer dem for deres succes,

20så ender de dog hos deres forfædre

og ser aldrig dagens lys igen.

21De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,

for det går dem som dyrene, de skal alle dø.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmo 49:1-20

Salmo 49

Al director musical. Salmo de los hijos de Coré.

1Oíd esto, pueblos todos;

escuchad, habitantes todos del mundo,

2tanto débiles como poderosos,

lo mismo los ricos que los pobres.

3Mi boca hablará con sabiduría;

mi corazón se expresará con inteligencia.

4Inclinaré mi oído a los proverbios;

propondré mi enigma al son del arpa.

5¿Por qué he de temer en tiempos de desgracia,

cuando me rodeen inicuos detractores?

6¿Temeré a los que confían en sus riquezas

y se jactan de sus muchas posesiones?

7Nadie puede salvar a nadie,

ni pagarle a Dios rescate por la vida.

8Tal rescate es muy costoso;

ningún pago es suficiente.

9Nadie vive para siempre

sin llegar a ver la fosa.

10Nadie puede negar que todos mueren,

que sabios e insensatos perecen por igual,

y que sus riquezas se quedan para otros.

11Aunque tuvieron tierras a su nombre,

sus tumbas serán49:11 sus tumbas serán (LXX y Siríaca); su interior será (TM). su hogar eterno,

su morada por todas las generaciones.

12A pesar de sus riquezas, no perduran los mortales;

al igual que las bestias, perecen.

13Tal es el destino de los que confían en sí mismos;

el final de49:13 el final de (Targum); tras ellos (TM). los que se envanecen. Selah

14Como ovejas, están destinados al sepulcro;

hacia allá los conduce la muerte.

Sus cuerpos se pudrirán en el sepulcro,

lejos de sus mansiones suntuosas.

Por la mañana los justos prevalecerán sobre ellos.

15Pero Dios me rescatará de las garras del sepulcro

y con él me llevará. Selah

16No te asombre ver que alguien se enriquezca

y aumente el esplendor de su casa,

17porque al morir no se llevará nada,

ni con él descenderá su esplendor.

18Aunque en vida se considere dichoso,

y la gente lo elogie por sus logros,

19irá a reunirse con sus ancestros,

sin que vuelva jamás a ver la luz.

20A pesar de sus riquezas, no perduran49:20 no perduran (algunos mss.; véase v. 12); no entienden (TM). los mortales;

al igual que las bestias, perecen.