Hjælp under falsk anklage
1En sang af David.
Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.
Gå i krig mod dem, som angriber mig.
2Tag din rustning på, grib dit skjold,
gør klar til kamp mod mine fjender.
3Kast dit spyd og brug din lanse
mod dem, der forfølger mig.
Lov mig, at du vil redde mig.
4Bring skam over dem,
der ønsker at slå mig ihjel.
Forvir dem, så de må vende om,
og deres onde planer mislykkes.
5Blæs dem væk som avner for vinden,
lad din mægtige engel drive dem bort.
6Gør deres vej mørk og glat,
lad din engel forfølge dem.
7Uden grund har de sat fælder for mig,
gravet en faldgrube på min vej.
8Men pludselig kommer ulykken over dem,
de bliver fanget i deres egen fælde,
de styrter selv i faldgruben.
9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,
jeg vil fryde mig over din frelse.
10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:
Herre, ingen kan sammenlignes med dig.
Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,
frelser de værgeløse fra røveres overgreb.
11Falske vidner stod frem imod mig,
anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.
12De gengældte godt med ondt
og gjorde mig helt fortvivlet.
13Dengang de var syge, sørgede jeg,
klædte mig i sæk og aske,
bad med bøjet hoved
og fastede inderligt for dem.
14Jeg følte det, som var det min egen familie,
jeg sørgede for dem, som var det min mor.
15Men da jeg selv kom ud i problemer,
blev de glade og samlede sig imod mig.
De angreb mig uden varsel,
bagtalte mig dagen lang.
16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.
De viste tænder som glubske løver.
17Herre, hvor længe vil du bare se på?
Grib dog ind og frels mig fra de løver.
Red mit liv fra de rasende bæster.
18Så vil jeg offentligt give dig ære,
prise dig blandt alt dit folk.
19De blev mine fjender uden årsag.
Lad dem ikke sejre over mig.
De hadede mig uden grund.
Lad dem ikke udføre deres onde planer.
20De ønsker ikke at skabe fred,
men planlægger ondt mod uskyldige folk.
21De råber deres anklager imod mig:
„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”
22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.
Lad mig ikke i stikken nu.
23Grib ind, Herre, og skaf mig ret.
Min Herre og Gud, før min sag.
24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.
Lad dem ikke sejre over mig.
25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”
Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”
26Gør dem alle skamfulde,
alle, der fryder sig over min ulykke.
Lad dem, der gør nar ad mig,
selv blive gjort til grin.
27Men lad dem, som ønsker mig det godt,
juble af glæde og sige:
„Lovet være Herren,
for han hjælper sine tjenere.”
28Så vil jeg altid mindes din godhed.
Ja, jeg vil prise dig dagen lang.
Dwom 35
Dawid dwom.
1Awurade wo ne wɔn a wɔne me di asi no nni asi;
ko tia wɔn a wɔko tia me.
2Fa wo nkatabo ne wʼakode;
na sɔre bra bɛboa me.
3Twe peaw ne abonnua
wɔ wɔn a wɔtaa me no so.
Ka kyerɛ me kra se,
“Mene wʼagyenkwa.”
4Wɔn a wɔpɛ sɛ wokum me no,
ma wɔn anim ngu ase;
wɔn a wɔbɔ me sɛe ho pɔw no,
ma wɔmfa aniwu nsan wɔn akyi.
5Ma wɔnyɛ sɛ ntɛtɛ a mframa bɔ gu
wɔn a Awurade bɔfo repam wɔn no.
6Ma wɔn akwan so nnuru sum na ɛso ɛnyɛ toro,
na Awurade bɔfo ntaa wɔn.
7Esiane sɛ wɔde ɔtan sum me afiri kwa,
na wotuu amoa maa me a menyɛɛ wɔn hwee no nti
8ma ɔsɛe mmefu wɔn mu
na ɔtan no a wɔde hintaw no nyi wɔn,
na ma wɔnhwe amoa no mu nsɛe.
9Afei me kra ani begye wɔ Awurade mu
na wasɛpɛw ne ho wɔ ne nkwagye mu.
10Me nipadua nyinaa bɛteɛ mu aka se,
“Hena na ɔte sɛ wo, Awurade?
Wugye ohiani fi ahoɔdenfo nsam,
ne nea onni bi fi apoobɔfo nsam.”
11Adansekurumfo sɔre;
wobisa me nneɛma a minnim ho hwee ho asɛm.
12Wɔde bɔne tua papa a meyɛ so ka
na wɔma me kra yɛ basaa.
13Nanso bere a wɔyaree no, mifuraa atweaatam
na mede akɔnkyen brɛɛ me ho ase.
Bere a me mpaebɔ ho mmuae nnya mmae no,
14mekɔɔ so twaa adwo,
sɛnea meyɛ ma mʼadamfo anaa onuabarima.
Mede awerɛhow sii me ti ase
te sɛ nea meregyam me na.
15Nanso bere a mihintiw no wɔde anigye boaa wɔn ho ano;
afowfo twaa me ho hyiae a minnim,
na wodii me ho nseku a wɔantwa so da.
16Wɔde adwemmɔne dii me ho fɛw te sɛ nnipa a wonni nyamesu,
wɔtwɛree wɔn se guu me so.
17Awurade, wobɛhwɛ wɔn akosi da bɛn?
Gye me nkwa fi wɔn sɛe mu,
gye me nkwa a ɛsom bo no fi saa gyata yi nsam.
18Na mɛda wo ase wɔ guabɔ kɛse ase;
wɔ nnipa dodow mu na mɛkamfo wo.
19Mma mʼatamfo a wɔtan me kwa no
nhwɛ me haw nserew.
Mma wɔn a menyɛɛ wɔn hwee nanso wɔtan me no
mmfa adwene bɔne mmu me anikyiw.
20Wɔnnkasa asomdwoe so,
na mmom, wɔde ntwatoso
tia nnipa a wɔmpɛ wɔn ho asɛm wɔ asase yi so.
21Wɔhwɛ me haw ka se, “Yiw! Yiw,
yɛde yɛn ankasa ani ahu.”
22Awurade, woahu na mmua wʼano.
Ntwe wo ho nkɔ akyiri, Awurade.
23Nyan, sɔre na bɛbɔ me ho ban!
Ka bi ma me, me Nyankopɔn ne mʼAwurade.
24Di mʼasɛm ma me wɔ wo trenee no mu, Awurade me Nyankopɔn;
mma wɔnnhwɛ me haw nserew.
25Mma wɔnnwene nka se, “Yiw, nea yɛpɛ ni!”
anaa wɔnnka se, “Yɛanya no.”
26Ma wɔn a wɔhwɛ me haw serew me wɔ mʼahohiahia mu no
nyinaa anim ngu ase na wɔnyɛ basaa;
ma wɔn a wodi me so akokurokosɛm no
nhyɛ aniwu ne animguase atade.
27Ma wɔn a wodi ahurusi wɔ me bembu ho no
mfa anigye ne ahosɛpɛw nteɛ mu
bere nyinaa mu; ma wɔnka se, “Momma Awurade so,
ɔno na nʼani gye ne somfo yiyedi ho.”
28Me tɛkrɛma bɛka wo trenee,
ne wʼayeyi, da mu nyinaa.
