En uskyldigs ydmyge bøn
1En sang af David.
Frikend mig, Herre, for jeg er uskyldig.
Jeg har altid sat min lid til dig.
2Se efter, hvad der bor i mit hjerte,
undersøg mine tanker og motiver.
3Jeg kender din trofaste nåde,
jeg ønsker at gøre din vilje.
4Jeg færdes ikke blandt de falske,
gør ikke de gudløse selskab.
5Jeg tager afstand fra de ondes planer,
jeg vil ikke have noget med dem at gøre.
6Jeg ønsker at bevare min uskyld,
så jeg kan nærme mig dit hellige alter.
7Der vil jeg synge dig en takkesang,
fortælle om alle dine undere.
8Herre, jeg elsker at komme til dit hus,
for det er der, jeg kan se din herlighed.
9Lad mig ikke dele skæbne med syndere,
døm mig ikke, som du dømmer voldsmænd,
10for de er altid ude på rov
og tager gerne imod bestikkelse.
11Men jeg lever oprigtigt og retskaffent.
Fri mig fra det onde og vær mig nådig.
12Mine fødder står på sikker grund,
og i folkets forsamling vil jeg prise dig, Herre.
الْمَزْمُورُ السَّادِسُ وَالْعِشْرُونَ
لِدَاوُدَ
1رَبُّ أَظْهِرْ بَرَاءَتِي لأَنِّي قَدْ سَلَكْتُ بِكَمَالِي، وَعَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ فَلَا أَتَزَعْزَعُ 2افْحَصْنِي أَيُّهَا الرَّبُّ وَاخْتَبِرْنِي. امْتَحِنْ دَخَائِلِي وَقَلْبِي، 3لأَنَّ رَحْمَتَكَ نُصْبَ عَيْنَيَّ، وَقَدْ سَلَكْتُ فِي حَقِّكَ. 4لَمْ أُجَالِسْ أَهْلَ الْبَاطِلِ وَمَعَ الْمُنَافِقِينَ لَا أَشْتَرِكُ. 5بَلْ أَبْغَضْتُ مَعْشَرَ فَاعِلِي الإِثْمِ، وَلَمْ أَجْلِسْ مَعَ الأَشْرَارِ. 6أَغْسِلُ يَدَيَّ عُرْبُونَ بَرَاءَتِي وَأَنْضَمُّ إِلَى الْمُجْتَمِعِينَ حَوْلَ مَذْبَحِكَ يَا رَبُّ. 7مُتَرَنِّماً بِصَوْتِ الْحَمْدِ وَأُحَدِّثُ بِأَعْمَالِكَ الْعَجِيبَةِ كُلِّهَا. 8رَبُّ، قَدْ أَحْبَبْتُ الإِقَامَةَ فِي بَيْتِكَ، حَيْثُ يَحِلُّ مَجْدُكَ.
9فَلَا تَجْمَعْ نَفْسِي مَعَ الْخَاطِئِينَ، وَلَا حَيَاتِي مَعَ سَافِكِي الدَّمِ، 10الَّذِينَ أَيْدِيهِمْ مُلَوَّثَةٌ بِالسُّوءِ، وَيَمِينُهُمْ مَلأَى بِالرِّشْوَةِ. 11أَمَّا أَنَا فَبِكَمَالِي أَسْلُكُ، فَافْدِنِي وَتَحَنَّنْ عَلَيَّ. 12قَدَمَايَ مُنْتَصِبَتَانِ عَلَى طَرِيقٍ مُسْتَوِيَةٍ، وَأُرَنِّمُ لِلرَّبِّ جَهْراً فِي مَحَافِلِ الْعِبَادَةِ.
