Salmernes Bog 140 – BPH & NAV

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 140:1-14

Bøn om beskyttelse

1Til korlederen: En sang af David.

2Herre, red mig fra onde mennesker,

beskyt mig mod voldelige mænd.

3Altid har de ondt i sinde,

hele tiden skaber de konflikter.

4De spiller med tungen som en slange,

deres ord er som dræbende gift.

5Herre, beskyt mig mod de ondes angreb,

vær mit værn mod de voldsmænd,

som ønsker at få mig ned med nakken.

6Selvsikre mennesker sætter fælder for mig,

de lægger et net ud og sætter snarer på min vej.

De ligger i baghold for at fange mig.

7Herre, du er min Gud.

Lyt til min bøn om hjælp.

8Ja, Herre, du er min redningsmand,

du beskytter mig på kampens dag.

9Lad ikke de gudløse få deres vilje,

lad ikke deres onde planer lykkes.

10Lad dem ikke få held til at omringe mig,

men lad deres ondskab ramme dem selv.

11Lad gloende kul vælte ned over dem,

styrt dem i afgrunden, så de aldrig kommer op igen.

12Lad ikke løgnere få fremgang i landet,

lad voldsmænd få deres velfortjente straf.

13Herre, jeg ved, du vil føre de hjælpeløses sag

og forsvare de undertryktes rettigheder.

14De gudfrygtige har grund til at takke dig,

de retskafne skal bo i din nærhed.

Ketab El Hayat

مزمور 140:1-13

الْمَزْمُورُ الْمِئَةُ وَالأَرْبَعُونَ

لِقَائِدِ الْمُنْشِدِينَ. مَزْمُورٌ لِدَاوُدَ

1أَنْقِذْنِي يَا رَبُّ مِنَ الأَشْرَارِ وَاحْفَظْنِي مِنَ الظَّالِمِينَ، 2الَّذِينَ يَنْوُونَ عَلَى الشَّرِّ فِي قُلُوبِهِمْ وَيُثِيرُونَ الْحَرْبَ دَائِماً، 3سَنُّوا أَلْسِنَتَهُمْ كَالْحَيَّةِ، وَسُمُّ الأَصْلالِ تَحْتَ شِفَاهِهِمْ. 4احْمِنِي يَا رَبُّ مِنْ قَبْضَةِ الشِّرِّيرِ، وَأَنْقِذْنِي مِنَ الظَّالِمِينَ الْمُتَآمِرِينَ عَلَى عَرْقَلَةِ خُطْوَاتِي. 5أَخْفَى لِي الْمُتَكَبِّرُونَ فَخّاً، وَنَشَرُوا شَبَكَةً بِجَانِبِ الطَّرِيقِ، وَنَصَبُوا لِي أَشْرَاكاً.

6قُلْتُ لِلرَّبِّ: «أَنْتَ إِلَهِي» فَيَا رَبُّ أَصْغِ إِلَى صَوْتِ تَضَرُّعِي. 7أَيُّهَا الرَّبُّ السَّيِّدُ، يَا قُوَّةَ خَلاصِي، أَنْتَ وَقَيْتَ رَأْسِي فِي يَوْمِ الْقِتَالِ. 8لَا تُحَقِّقْ يَا رَبُّ رَغْبَاتِ الأَشْرَارِ، وَلَا تُنْجِحْ مَكِيدَتَهُمْ لِئَلّا يَسْتَكْبِرُوا. 9رُدَّ عَلَى رُؤُوسِ مَنْ يُحَاصِرُونَنِي مَكَائِدَ مَا يَتَكَلَّمُونَ به. 10لِيَسْقُطْ عَلَيْهِمْ جَمْرٌ مُلْتَهِبٌ، وَلْيُطْرَحُوا إِلَى النَّارِ، وَإِلَى غَمَرَاتِ اللُّجَجِ، فَلَا يَنْهَضُوا أَيْضاً. 11لَا تَدَعْ ذَا اللِّسَانِ السَّلِيطِ يَثْبُتُ فِي الأَرْضِ: فَالشَّرُّ يَتَصَيَّدُ رَجُلَ الظُّلْمِ لِيُهْلِكَهُ. 12قَدْ عَلِمْتُ أَنَّ الرَّبَّ يُنْصِفُ دَعْوَى الْمَسَاكِينِ وَيَحْكُمُ بِالْحَقِّ لِلْمُحْتَاجِينَ. 13نَعَمْ، إِنَّ الصِّدِّيقِينَ يَحْمَدُونَ اسْمَكَ، وَالصَّالِحِينَ يُقِيمُونَ فِي حَضْرَتِكَ.