Herrens trofasthed imod sit folk
1Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2Hvem har tal på alle hans undere?
Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3Velsignede er de, der gør det gode,
de, der altid handler ret.
4Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
giv også mig del i dine goder.
5Lad mig se dit folk få fremgang,
lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
juble med det folk, som tilhører dig.
6Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
vi har begået fejl og handlet forkert.
7Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
og for at vise sin magt for verden.
9Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
og folket kunne gå tørskoet over.
10Han frelste dem fra deres fjender,
friede dem fra egypternes had.
11Vandet skyllede hen over forfølgerne,
så de druknede alle som en.
12Da troede folket på Guds løfter
og brød ud i lovsang til ham.
13Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
de holdt op med at søge hans vilje.
14I ørkenen krævede de kød at spise,
de udfordrede Guds tålmodighed.
15Han gav dem, hvad de forlangte,
men straffede dem også for deres oprør.
16Nogle i lejren blev misundelige på Moses
og på Aron, Guds udvalgte præst.
17Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18Ild for ned fra himlen
og fortærede dem, der gjorde oprør.
19Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
de tilbad en afgud af metal.
20De byttede Guds herlighed bort
for et billede af et dyr, der æder græs.
21De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
han, som reddede dem på forunderlig vis.
22Tænk på de mirakler, han udførte,
de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
for de troede ikke på Guds løfte.
25De sad bare i deres telte og surmulede
og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26Derfor svor han højt og helligt,
at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29Deres opførsel krænkede Herren dybt,
og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
og det gjorde, at plagen holdt op.
31Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
og det vil han altid blive husket for.
32Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
og Moses faldt i unåde hos Herren.
33De gjorde ham nemlig så oprørt,
at han talte i vrede og handlede overilet.
34De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
som Herren havde befalet dem at udrydde.
35De giftede sig tilmed ind i deres familier,
lærte sig deres ugudelige skikke,
36så de dyrkede de fremmedes afguder
og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37De ofrede både deres sønner og døtre
til de fremmede folkeslags guder.
38Fordi de myrdede uskyldige børn
og ofrede dem til afguderne,
blev landet besmittet af det udgydte blod.
39Guds folk var blevet urent i hans øjne,
deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41Han overgav dem i fremmedes vold,
deres fjender undertrykte dem.
42De gjorde livet surt for dem
og kuede dem på alle måder.
43Gang på gang befriede Herren sit folk,
men de blev ved med at gøre oprør
og falde dybere og dybere i synd.
44Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
han hørte deres råb om nåde.
45Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46Han sørgede for, at de fremmede herskere
fik medlidenhed med dem.
47Vor Herre og Gud, frels os!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
48Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
Halleluja!
第 106 篇
上帝恩待祂的子民
（平行经文：历代志上16:34-36）
1你们要赞美耶和华！
要称谢耶和华，
因为祂是美善的，
祂的慈爱永远长存！
2谁能述说耶和华的大能作为？
谁能道尽祂当受赞美之处？
3那些行事公正，
持守公义的人有福了。
4耶和华啊！
你恩待你子民的时候，
求你别忘了我；
你拯救他们的时候，
求你帮助我，
5使我看到你所拣选的人繁荣昌盛，
与他们同乐，
与你的子民一同夸耀。
6我们跟祖先一样也犯了罪，
行事邪恶。
7我们祖先在埃及漠视你行的神迹，
忘记你向他们屡施慈爱，
在红海边反叛你。
8但祂为了自己的名拯救了他们，
以彰显祂的大能。
9祂斥责红海，海就干了，
祂带领他们走过深渊，
如履干地。
10祂救他们逃脱敌人的追赶，
从仇敌的手中救赎了他们。
11海水淹没了敌军，
没有一人生还。
12那时他们才相信祂的话，
歌唱赞美祂。
13然而，他们很快忘了祂的作为，
不愿等候祂的引导。
14他们在旷野大起贪念，
试探上帝。
15祂满足了他们的要求，
但在他们当中降下了瘟疫。
16他们还在营中嫉妒摩西和耶和华拣选为祭司的亚伦。
17于是大地裂开，
吞没了大坍、亚比兰和他们的家人。
18火在他们的党羽中烧起，
消灭了这些恶人。
19他们在何烈山铸造牛犊，祭拜偶像，
20他们把荣耀的上帝变成了吃草之牛的铸像。
21他们忘记了拯救他们的上帝，
祂曾在埃及行奇事，
22在含地行神迹，
在红海边行可畏的事。
23因此祂说要消灭他们。
若不是祂所拣选的摩西为他们求情，
祂早已在烈怒中毁灭了他们。
24他们藐视那佳美之地，
不相信祂的应许。
25他们在帐篷里发怨言，
不听从祂的命令。
26因此，祂举手起誓要使他们倒毙在旷野，
27使他们的后代分散到各族各方去。
28他们在毗珥祭拜巴力，
吃献给假神的祭物。
29他们的所作所为触怒耶和华，
以致瘟疫降在他们中间，
30直到非尼哈起来惩罚罪人，
瘟疫才停止。
31这就是他的义行，世代永存。
32他们在米利巴泉边惹耶和华发怒，
连累了摩西。
33因为他们惹摩西发怒，
以致他说了鲁莽的话。
34他们没有照耶和华的命令消灭外族人，
35反倒与他们混居，
仿效他们的习俗，
36拜他们的神像，陷入网罗。
37他们把自己的儿女当祭物献给鬼魔，
38他们把自己的儿女献给迦南的神像作祭物，
流他们儿女无辜的血，
玷污了那地方。
39他们的行为玷污了自己，
使自己沦为淫妇。
40耶和华因此向祂的子民发怒，
厌恶他们，
41使他们落在列邦的手中，
受敌人的辖制。
42他们的敌人压迫他们，
奴役他们。
43祂多次拯救他们，
他们却执意背叛，
陷入罪中不能自拔。
44但祂听见他们在苦难中呼求时，
仍然眷顾他们。
45祂没有忘记与他们立的约，
因祂伟大无比的爱而怜悯他们。
46祂使掳掠他们的人怜悯他们。
47我们的上帝耶和华啊，
求你拯救我们，
从各国招聚我们，
使我们可以称谢你的圣名，
欢然赞美你。
48以色列的上帝耶和华永永远远当受称颂。
愿万民都说：“阿们！”
你们要赞美耶和华！
