Herrens trofasthed mod sit folk
1Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2Det er, hvad Herrens folk bør sige,
dem, han befriede fra fjendens magt
3og bragte tilbage fra fjerne lande,
fra øst og vest og syd og nord.
4De måtte vandre længe gennem øde egne,
de ledte efter et sted at bo.
5De var udmattede af sult og tørst
og nær ved at give op.
6Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
7Han førte dem ad den rigtige vej
til en by, hvor de kunne bosætte sig.
8De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene.
9Han slukkede de udmattedes tørst,
og han mættede de sultne med gode gaver.
10De sad i et trøstesløst mørke
og led under deres fangenskab,
11fordi de havde gjort oprør mod Gud,
ringeagtet den Højestes bud.
12Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,
når de segnede, hjalp ingen dem op.
13Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
14Han førte dem ud af mørket
og rev deres lænker i stykker.
15De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene.
16Han sprængte porte af bronze
og huggede gennem slåer af jern.
17De blev mishandlet og betragtet som tåber
på grund af deres synd og oprør mod Gud.
18De mistede appetitten og fik kvalme af maden,
de var døden nær af sult.
19Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
20Han sagde blot et ord, og de blev reddet,
han rev dem ud af dødens gab.
21De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere han gør for menneskene.
22Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,
synge med glæde om hans vældige gerninger.
23Nogle stod til søs med deres skibe,
drev handel på det store hav.
24Også de fik Herrens gerninger at se,
de undere han udførte på havet.
25Han befalede stormvejret at bryde løs,
bølgerne rejste sig som bjerge.
26De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.
Sømændene var ved at give op over for orkanen.
27De ravede rundt som fulde folk,
de kunne intet stille op.
28Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne.
29Stormen blev stille som en hvisken,
havets bølger faldt hurtigt til ro.
30Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,
og han førte dem til deres rejses mål.
31De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene,
32ophøje ham offentligt i folkets forsamling
og for landets ledende råd.
33Han forvandlede floder til ødemark,
gjorde kildevand til ørkensand.
34Frugtbart land blev til saltsletter
på grund af beboernes ondskab.
35Men derefter gjorde han ørkenen til oase
og ødemarken til frugtbart land,
36så hans sultende folk kunne slå sig ned
og bygge byer, hvor de kunne bo,
37tilså deres marker, plante vingårde
og bringe en bugnende høst i hus.
38Han velsignede dem, de blev mange,
og der var ingen mangel på kvæg.
39Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
mange døde, så de blev færre og færre.
40Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
lade dem flakke om i øde egne.
41Men de, der søgte hjælp hos Herren,
blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
så de trivedes og havde fremgang.
42De retskafne glæder sig over at se det,
men de onde holder skamfuldt deres mund.
43De vise vil lægge mærke til det
og anerkende Herrens trofasthed.
卷五：诗篇107—150
第 107 篇
称谢上帝的美善
1你们要称谢耶和华，
因为祂是美善的；
祂的慈爱永远长存。
2-3耶和华救赎的人，
就是祂从敌人手中救赎出来、
从东西南北招聚的人，
都要称谢祂。
4他们在旷野中飘泊，居无定所，
5又饥又渴，陷入绝境。
6他们在危难中呼求耶和华，
祂就拯救他们脱离困境，
7带领他们走直路，
到可居住的城邑。
8他们当称谢耶和华的慈爱，
称谢祂为世人所行的奇事。
9因为祂满足干渴的人，
以美食喂饱饥饿的人。
10有些人坐在黑暗里，
在死亡的阴影下，
被铁链捆绑，
痛苦不堪。
11因为他们违背上帝的话，
藐视至高者的旨意，
12所以上帝用苦役使他们顺服，
他们跌倒也无人扶助。
13于是，他们在患难中呼求耶和华，
耶和华就拯救他们脱离困境。
14祂带领他们脱离黑暗和死亡的阴影，
断开他们的锁链。
15他们当称谢耶和华的慈爱，
称谢祂为世人所行的奇事。
16因为祂打碎了铜门，
砍断了铁闩。
17有些人愚顽，
因自己的悖逆和罪恶而受苦，
18食欲全消，几近死亡。
19于是，他们在患难中呼求耶和华，
耶和华便拯救他们脱离困境。
20祂一发令，就医治了他们，
救他们脱离死亡。
21他们当称谢耶和华的慈爱，
称谢祂为世人所行的奇事。
22他们当向祂献上感恩祭，
欢然歌颂祂的作为。
23有些人乘船在汪洋大海上经商，
24他们看见了耶和华的作为，
看见了祂在深海所行的奇事。
25祂一声令下，
狂风大作，巨浪滔天。
26他们的船只忽而被抛向半空，
忽而落入深渊，
他们吓得面无人色，
27东倒西歪，如同醉汉，
束手无策。
28于是，他们在患难中呼求耶和华，
耶和华便拯救他们脱离困境。
29祂使狂风止息，海浪平静。
30他们因风平浪静而欢喜，
祂带领他们到所向往的港湾。
31他们当称谢耶和华的慈爱，
称谢祂为世人所行的奇事。
32他们当在众人面前尊崇祂，
在众首领面前赞美祂。
33祂使江河变成荒漠，
水泉变成干地，
34叫沃土变成荒凉的盐碱地，
因为那里的居民邪恶。
35祂叫荒漠水塘遍布，
使旱地甘泉涌流。
36祂使饥饿的人住在那里，
建造可安居的城邑，
37耕种田地，栽植葡萄园，
收成丰硕。
38祂赐福给他们，
使他们人丁兴旺，
牲口有增无减。
39后来他们在压迫、患难和痛苦的煎熬下人口减少，
地位卑下。
40祂使贵族蒙羞受辱，
漂流在荒芜之地。
41但祂搭救贫苦的人脱离苦难，
使他们家族兴旺，多如羊群。
42正直人看见就欢喜，
邪恶人都哑口无言。
43有智慧的人都当留心这些事，
思想耶和华的慈爱。
