Prædikerens Bog 1 – BPH & AKCB

Bibelen på hverdagsdansk

Prædikerens Bog 1:1-18

Livet synes uden mening

1Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.

2Der er ingen mening, livet er uden mening.

Det hele er meningsløst.

3Hvad får man ud af al sin møje?

Alt det, man her i livet må døje?

4Generationer kommer og går,

men verden kører videre og består.

5Solen står op, og solen går ned

dag efter dag i uendelighed.

6Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,

det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.

7Floder hælder vand i havet uden stop,

alligevel bliver havet aldrig fyldt op.

Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,

sådan kører det bare rundt på hele kloden.

8Alting er så kedsommeligt,

fordi det er så forudsigeligt.

Det er altid det samme, man ser,

altid det samme, man hører.

9Hvad der før er sket, vil ske igen,

Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.

Der er intet nyt under solen.

10Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,

som ikke også er sket i fortiden.

11De gamles heltemod huskes ikke mere,

i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.

Menneskelig visdom kommer til kort

12Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.

14Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. 15Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler.

16Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” 17Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. 18Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.

Akuapem Twi Contemporary Bible

Ɔsɛnkafo 1:1-18

Biribiara Yɛ Adehuhuw

1Eyinom ne nsɛm a Ɔsɛnkafo, ɔhene Dawid babarima a ɔyɛ ɔhene wɔ Yerusalem se:

2“Ahuhude! Ahuhude!”

Ɔsɛnkafo no na ose.

“Ahuhude mu ahuhude

Biribiara yɛ ahuhude.”

3Dɛn na onipa nya fi nʼadwumayɛ nyinaa mu,

nea okum ne ho yɛ no owia so no?

4Awo ntoatoaso ba na ɛkɔ,

nanso asase tim hɔ daa.

5Owia pue na owia kɔtɔ,

na ɛyɛ ntɛm kɔ nea epue fii hɔ no.

6Mframa bɔ kɔ anafo fam

na ɛdan hwɛ atifi fam;

ekyinkyin kɔ baabiara,

na ɛsan bɔ fa ne kwan so.

7Nsubɔnten nyinaa sen kogu po mu,

nanso po nyɛ ma da.

Faako a nsubɔnten no fi no

hɔ na wɔsan kɔ bio.

8Biribiara yɛ ɔbrɛ

a ɛboro nea obi bɛka so.

Ani nhwɛ ade nwie da

na aso nso ntie nsɛm mma ɛnyɛ mma da.

9Nea aba no bɛba bio,

nea wɔayɛ no, wɔbɛyɛ bio;

ade foforo biara nni owia yi ase.

10Biribi wɔ hɔ a wobetumi aka wɔ ho se:

“Hwɛ! eyi yɛ ade foforo” ana?

Ɛwɔ hɔ dedaw fi tete nteredee;

ɛwɔ hɔ ansa na wɔwoo yɛn.

11Wɔnkae tetefo no,

na wɔn a wonnya nnwoo wɔn no nso,

wɔn a wobedi wɔn akyi no

renkae wɔn.

Nimdeɛ Yɛ Ahuhude

12Me, Ɔsɛnkafo, na meyɛ Israelhene wɔ Yerusalem. 13Mituu me ho sii hɔ sɛ mede nimdeɛ besua ayɛ nhwehwɛmu wɔ biribiara a wɔyɛ no owia yi ase ho. Adesoa duruduru a Onyankopɔn de ato adesamma so! 14Mahu biribiara a wɔyɛ no owia yi ase; ne nyinaa nka hwee, ɛte sɛnea obi tu mmirika taa mframa.

15Nea akyea no wontumi nteɛ;

na nea enni hɔ no wontumi nkan.

16Mekaa wɔ me tirim se, “Hwɛ, manyin na manya nimdeɛ bebree asen obiara a watena Yerusalem ahengua so ansa na merebedi ade. Manya nhumu ne nimdeɛ mu osuahu.” 17Afei meyɛɛ mʼadwene sɛ mɛhwehwɛ na mate nimdeɛ, ne adammɔsɛm ne nkwaseasɛm ase. Nanso mihuu sɛ eyi nso te sɛnea obi tu mmirika taa mframa.

18Nimdeɛ bebree de awerɛhow na ɛba;

nyansa dɔɔso a, awerɛhowdi dɔɔso.