1Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person,
så læg godt mærke til den mad, du får serveret.
2Lad være med at proppe dig,
selvom du er nok så sulten.
3Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter,
for der er måske en bagtanke med det hele.
4Brug ikke al din energi på at blive rig,
men brug din fornuft og behersk dig.
5Rigdom har det med at få vinger
og forsvinde som en fugl i luften.
6Spis ikke ved gnierens bord,
smag ikke på hans lækre mad.
7„Spis og drik!” siger han,
men han mener det ikke.
8Til sidst får du kvalme af ham
og fortryder dine rosende ord.
9Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft,
han vil ikke værdsætte din visdom.
10Udnyt ikke de forældreløses svaghed,
flyt ikke markskellet ind på deres grund.
11Herren vil selv tage sig af deres sag
og forsvare dem overfor uretten.
12Tænk over den vejledning, du får,
hør godt efter de kloge ord.
13Et barn har brug for disciplin,
og et slag med riset slår det ikke ihjel.
14Det, et barn lærer ved at blive straffet,
kan senere redde dets liv.
15Min søn, når du tilegner dig visdom,
fryder jeg mig af hele mit hjerte.
16Jeg bliver glad helt ind i sjælen,
når jeg hører dig sige de rette ord.
17Lad være med at misunde syndere,
men lev hver dag i ærefrygt for Herren,
18så undgår du skuffede forhåbninger
og får dig en velsignet fremtid.
19Hør efter, min søn, og bliv vis,
så du kan holde den rette kurs i dit liv.
20Lad være med at drikke dig fuld,
og hold dig fra alt frådseri.
21Den slags gør dig bare fattig og sløv,
og du ender med at gå rundt i pjalter.
22Lyt til din far, som gav dig livet,
respekter din mor, selv når hun bliver gammel.
23Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt,
for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved.
24Et fornuftigt barn gør sine forældre glade,
det er lykken at have et forstandigt barn.
25Giv dine forældre grund til at glæde sig,
lad din mor få lov at være stolt af dig.
26Min søn, lyt til mit råd
og tag ved lære af mit eksempel.
27En løsagtig kvinde er som en faldgrube,
en luder som en løkke om halsen.
28Hun ligger på lur som en røver
og forfører sine ofre til utroskab.
29Hvem får sorg, og hvem får smerte?
Hvem får skældud og masser af ballade?
Hvem får blå mærker og blodskudte øjne?
30De, der drikker i tide og utide,
som altid er på udkig efter vin og øl.
31Lad dig ikke lokke af den perlende vin,
uanset hvor godt den smager,
32for bagefter bider den som en slange,
den er giftig som en hugorm.
33Dine øjne ser de underligste ting,
og din mund taler mystiske ord.
34Du slingrer som en sømand på et skib i storm,
der klynger sig ør til en svajende mast.
35Når du kommer til dig selv igen, siger du:
„De må have banket mig,
men jeg ænsede det ikke.
De må have slået mig,
men jeg husker det ikke!
Når jeg er ovre den her brandert,
må jeg se at få noget at drikke!”
1Ngati ukhala pansi kuti udye pamodzi ndi wolamulira,
uyangʼane bwino zimene zili pamaso pako,
2ngati ndiwe munthu wadyera
udziletse kuti usaonetse dyera lakolo.
3Usasirire zakudya zake,
pakuti zimenezo ndi zakudya zachinyengo.
4Usadzitopetse wekha ndi kufuna chuma,
ukhale ndi nzeru ya kudziretsa.
5Ukangoti wachipeza chumacho uwona posachedwa kuti palibepo.
Chumacho chimachita ngati chamera mapiko mwadzidzidzi
ndi kuwuluka kunka kumwamba ngati chiwombankhanga.
6Usadye chakudya cha munthu waumbombo,
usalakalake zakudya zake zokoma;
7paja iye ndi munthu amene
nthawi zonse amaganizira za mtengo wake
ngakhale amati kwa iwe, “Idya ndi kumwa,”
koma sakondweretsedwa nawe.
8Udzasanza zimene wadyazo
ndipo mawu ako woyamikira adzapita pachabe.
9Usayankhule munthu wopusa akumva,
pakuti adzanyoza mawu ako anzeru.
10Usasunthe mwala wa mʼmalire akalekale
kapena kulowerera mʼminda ya ana amasiye,
11paja Mpulumutsi wawo ndi wamphamvu;
iye adzawateteza pa milandu yawo kutsutsana nawe.
12Mtima wako uzikhala pa malangizo
ndipo makutu ako azimvetsera mawu a chidziwitso.
13Usaleke kumulangiza mwana;
ngati umulanga ndi chikwapu sadzafa.
14Ukamukwapula ndi tsatsa
udzapulumutsa moyo wake.
15Mwana wanga, ngati mtima wako ukhala wanzeru,
inenso mtima wanga udzakondwera.
16Mtima wanga udzakondwera
pamene ndidzakumva ukuyankhula zolungama.
17Mtima wako usachite nsanje ndi anthu ochimwa,
koma uziopa Yehova tsiku ndi tsiku.
18Ndithu za mʼtsogolo zilipo
ndipo chiyembekezo chakocho sichidzalephereka.
19Tamvera mwana wanga, ndipo ukhale wanzeru,
mtima wako uwuyendetse mʼnjira yabwino.
20Usakhale pakati pa anthu amene amaledzera
kapena pakati pa anthu amene amadya nyama mwadyera.
21Paja anthu oledzera ndi adyera amadzakhala amphawi
ndipo aulesi adzavala sanza.
22Mvera abambo ako amene anakubala,
usanyoze amayi ako pamene akalamba.
23Gula choonadi ndipo usachigulitse;
ugulenso nzeru, mwambo ndiponso kumvetsa zinthu bwino.
24Abambo a munthu wolungama ali ndi chimwemwe chachikulu;
Wobala mwana wanzeru adzakondwera naye.
25Abambo ndi amayi ako asangalale;
amene anakubereka akondwere!
26Mwana wanga, undikhulupirire
ndipo maso ako apenyetsetse njira zanga.
27Paja mkazi wachiwerewere ali ngati dzenje lozama;
ndipo mkazi woyendayenda ali ngati chitsime chopapatiza.
28Amabisala ngati mbala yachifwamba,
ndipo amuna amakhala osakhulupirika chifukwa cha iyeyu.
29Ndani ali ndi tsoka? Ndani ali ndi chisoni?
Ndani ali pa mkangano? Ndani ali ndi madandawulo?
Ndani ali ndi zipsera zosadziwika uko zachokera? Ndani ali ndi maso ofiira?
30Ndi amene amakhalitsa pa mowa,
amene amapita nalawa vinyo osakanizidwa.
31Usatengeke mtima ndi kufiira kwa vinyo,
pamene akuwira mʼchikho
pamene akumweka bwino!
32Potsiriza pake amaluma ngati njoka,
ndipo amajompha ngati mphiri.
33Maso ako adzaona zinthu zachilendo
ndipo maganizo ndi mawu ako adzakhala osokonekera.
34Udzakhala ngati munthu amene ali gone pakati pa nyanja,
kapena ngati munthu wogona pa msonga ya mlongoti ya ngalawa.
35Iwe udzanena kuti, “Anandimenya, koma sindinapwetekedwe!
Andimenya koma sindinamve kanthu!
Kodi ndidzuka nthawi yanji?
Ndiye ndifunefunenso vinyo wina.”
