Ordsprogenes Bog 21 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 21:1-31

1En konges tanker er under Herrens kontrol,

han styrer dem som vandet i en kanal.

2Vi kan mene, at vi gør det rigtige,

men Herren kender motiverne.

3At vi gør det rigtige og handler ret,

glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham.

4Nedladenhed og en hoven holdning

resulterer kun i onde handlinger.

5Flid og fornuftige planer giver fremgang,

men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom.

6Rigdom, man svindler sig til, forsvinder som en tåge,

og de, der søger den, ender i dødens gab.

7Fordi de onde nægter at gøre det rette,

går deres ugerninger ud over dem selv.

8Den skyldige går krogveje,

den uskyldige har intet at skjule.

9Hellere bo i et hummer på loftet

end dele hus med en irriterende kone.

10Onde mennesker er ude på at skade andre,

de har intet tilovers for deres medmennesker.

11Den vise kan lære ved at lytte til vejledning,

tåben lærer kun ved at se en skyldig blive straffet.

12Gud lægger mærke til de ondes færden,

og han straffer dem, for han er retfærdig.

13De, der lukker ørerne for andres nødråb,

vil råbe forgæves, når de selv har brug for hjælp.

14Vrede kan formildes med en gave i smug,

raseri kan afdæmpes med lidt bestikkelse.

15Når retfærdigheden sker fyldest, glæder de retskafne sig,

men forbryderne ryster af angst.

16Den, der ikke tager imod fornuft,

ender i de dødes selskab.

17Den, der lever for at more sig, ender i gæld,

et liv i sus og dus fører ikke til velstand.

18De onde og troløse bliver straffet,

så de gode og trofaste kan gå fri.

19Hellere bo alene i en ørken

end i hus med en sur og arrig kone.

20Den kloge sparer op og bliver velstående,

tåben bruger straks alt, hvad han tjener.

21Den, der stræber efter at være retfærdig og kærlig,

bliver respekteret og får et godt liv.

22Den vise kan besejre et utal af krigere

og nedbryde fjendens fæstningsværker.

23Den, der formår at holde sin mund,

kan undgå en masse problemer.

24Den hovmodige kendes på sit overmod,

sin stolte og arrogante optræden.

25Den dovnes ønsker ender med at ødelægge ham,

for han nægter at bestille noget.

26Han tænker kun på at skrabe til sig,

mens den retskafne elsker at give til andre.

27Den ondes offergave er en afskyelighed,

især når den bringes med bagtanke.

28Det falske vidne bliver afsløret til sidst,

men den, der taler sandt, kan holde stand.

29Den onde tromler fremad,

den retskafne overvejer sine skridt.

30Visdom, tanker og planer er intet værd

for dem, der prøver at stå Herren imod.

31Hesten kan gøres klar til kamp,

men det er dog Herren, der giver sejr.

Nueva Versión Internacional

Proverbios 21:1-31

1En las manos del Señor el corazón del rey son como un río:

siguen el curso que el Señor les ha trazado.

2A cada uno le parece correcto su camino,21:2 A cada uno … su camino. Lit. Todo camino del hombre es recto a sus ojos.

pero el Señor juzga los corazones.

3Practicar la justicia y el derecho

lo prefiere el Señor a los sacrificios.

4Los ojos altivos, el corazón orgulloso

y la luz de los malvados son pecado.

5Los planes bien pensados producen ganancias;

los apresurados traen pobreza.

6La fortuna amasada por la lengua embustera

se esfuma como la niebla y es mortal como una trampa.21:6 se esfuma … una trampa (LXX, Vulgata y algunos mss. hebreos); es niebla llevada de los que buscan la muerte (TM).

7La violencia de los malvados los arrastrará,

porque se niegan a practicar la justicia.

8Torcido es el camino del culpable,

pero recta la conducta del hombre honrado.

9Más vale habitar en un rincón de la azotea

que compartir el techo con mujer pendenciera.

10El malvado solo piensa en el mal;

jamás se compadece de su prójimo.

11Cuando se castiga al insolente,

aprende21:11 aprende. Lit. se hace sabio. el inexperto;

cuando se instruye al sabio,

el inexperto adquiere conocimiento.

12El Justo21:12 Justo. Alt. la persona justa. considera la casa del malvado

y lo entrega a la ruina.

13Quien cierra sus oídos al clamor del pobre

llorará también sin que nadie le responda.

14El regalo secreto apacigua el enojo;

el obsequio discreto calma la ira violenta.

15Cuando se hace justicia,

se alegra el justo y tiembla el malhechor.

16Quien se aparta de la senda de la prudencia

irá a parar entre los muertos.

17El que ama el placer se quedará en la pobreza;

el que ama el vino y los perfumes jamás será rico.

18El malvado pagará por el justo

y el traidor, por el hombre intachable.

19Más vale habitar en el desierto

que con mujer pendenciera y de mal genio.

20En casa del sabio abundan las riquezas y el perfume,

pero el necio todo lo despilfarra.

21El que va tras la justicia y el amor

halla vida, justicia y honra.

22El sabio conquista la ciudad de los poderosos

y derriba el baluarte en que ellos confiaban.

23El que refrena su boca y su lengua

se libra de muchas angustias.

24Orgulloso, arrogante e insolente

es quien se comporta con desmedida soberbia.

25La codicia del perezoso lo lleva a la muerte,

porque sus manos se niegan a trabajar;

26todo el día se lo pasa codiciando,

pero el justo da con generosidad.

27El sacrificio de los malvados es detestable

y, más aún, cuando se ofrece con mala intención.

28El testigo falso perecerá;

pero quien sabe escuchar siempre podrá hablar.

29El malvado es inflexible en sus decisiones;

el justo examina21:29 examina (LXX, Qumrán y varios mss. hebreos); ordena (TM). su propia conducta.

30De nada sirven ante el Señor

la sabiduría, la inteligencia y el consejo.

31Se alista al caballo para el día de la batalla,

pero la victoria depende del Señor.