Prædikerens Bog 1 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Prædikerens Bog 1:1-18

Livet synes uden mening

1Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.

2Der er ingen mening, livet er uden mening.

Det hele er meningsløst.

3Hvad får man ud af al sin møje?

Alt det, man her i livet må døje?

4Generationer kommer og går,

men verden kører videre og består.

5Solen står op, og solen går ned

dag efter dag i uendelighed.

6Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,

det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.

7Floder hælder vand i havet uden stop,

alligevel bliver havet aldrig fyldt op.

Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,

sådan kører det bare rundt på hele kloden.

8Alting er så kedsommeligt,

fordi det er så forudsigeligt.

Det er altid det samme, man ser,

altid det samme, man hører.

9Hvad der før er sket, vil ske igen,

Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.

Der er intet nyt under solen.

10Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,

som ikke også er sket i fortiden.

11De gamles heltemod huskes ikke mere,

i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.

Menneskelig visdom kommer til kort

12Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.

14Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. 15Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler.

16Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” 17Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. 18Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.

Nueva Versión Internacional

Eclesiastés 1:1-18

Discurso inicial

1Estas son las palabras del Maestro,1:1 Maestro. Alt. Predicador; así en el resto de este libro. hijo de David, rey en Jerusalén.

2Vanidad de vanidades

—dice el Maestro—,

vanidad de vanidades,

¡todo es vanidad!

3¿Qué provecho saca la gente

de tanto afanarse bajo el sol?

4Generación va, generación viene,

mas la tierra permanece para siempre.

5Sale el sol, se pone el sol;

afanoso vuelve a su punto de origen para de allí volver a salir.

6Dirigiéndose al sur

o girando hacia el norte,

sin cesar gira el viento

y de nuevo vuelve a girar.

7Todos los ríos van a dar al mar,

pero el mar jamás se llena.

A su punto de origen vuelven los ríos,

para de allí volver a fluir.

8Todas las cosas cansan

más de lo que es posible expresar.

Ni se sacian los ojos de ver

ni se hartan los oídos de oír.

9Lo que ya ha acontecido

volverá a acontecer;

lo que ya se ha hecho

se volverá a hacer.

¡No hay nada nuevo bajo el sol!

10Hay quien llega a decir:

«¡Mira que esto sí es una novedad!».

Pero eso ya existía desde siempre,

entre aquellos que nos precedieron.

11Nadie se acuerda de las generaciones anteriores,

como nadie se acordará de las últimas.

¡No habrá memoria de ellos

entre los que habrán de sucedernos!

Primeras conclusiones

12Yo, el Maestro, reiné en Jerusalén sobre Israel. 13Y me dediqué de lleno a explorar e investigar con sabiduría todo cuanto se hace bajo el cielo. ¡Penosa tarea ha impuesto Dios al género humano para abrumarlo con ella! 14Y he observado todo cuanto se hace bajo el sol y todo ello es vanidad, ¡es correr tras el viento!

15No se puede enderezar lo torcido

ni se puede contar lo que falta.

16Me puse a reflexionar: «Aquí me tienen, engrandecido y con más sabiduría que todos mis antecesores en Jerusalén; habiendo experimentado abundante sabiduría y conocimiento. 17Me he dedicado de lleno a la comprensión de la sabiduría, y hasta conozco la necedad y la insensatez. ¡Pero aun esto es querer alcanzar el viento! 18Francamente,

»mientras más sabiduría, más problemas;

mientras más se sabe, más se sufre».