Salomons ordsprog
1Her følger Salomons ordsprog:
En klog søn gør forældrene glade,
en tåbelig søn giver dem sorg.
2Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
hæderlighed kan redde en fra døden.
3Herren stiller de retskafnes sult,
men opfylder ikke de ondes ønsker.
4Dovenskab gør fattig,
flid gør rig.
5De kloge høster, når marken er moden,
de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
6De retsindige bliver velsignede,
de ondes ord rammer dem selv.
7Et godt menneske huskes med glæde,
den gudløses navn går i glemmebogen.
8Den fornuftige tager imod belæring,
en pralende tåbe går det ilde.
9Den oprigtige kan leve i tryghed,
den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10Den, der afslører uretten, fremmer freden,
den, der lader uret passere, skaber problemer.10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.
11Den retsindiges ord er en kilde til liv,
fra den ondes ord udspringer vold.10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.
12Had provokerer til strid,
men kærlighed tilgiver alt.
13Den fornuftige taler med vise ord,
tåbelige ord fører til straf.
14Den vise vokser i visdom,
tåben snakker sig en ulykke til.
15Den riges rigdom er hans sikre borg,
den fattiges fattigdom er en ruin.
16Den retskafne belønnes med et godt liv,
den onde straffes på grund af sin synd.
17Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild.
18Skjuler man had under venlighed, lyver man,
og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19Den, der taler for meget, fejler for tit,
men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20Den retsindiges tale er guld værd,
den ondes tanker er værdiløse.
21Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
tåber dør af mangel på dømmekraft.
22Herrens velsignelse gør rig,
egne anstrengelser10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16). lægger ikke noget til.
23Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24Den ondes frygt bliver til virkelighed,
den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25Når stormen raser, går den onde til grunde,
men den retskafne står fast for evigt.
26En doven arbejder irriterer sin chef
som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
de gudløse dør før tiden.
28Den retskafne kan forvente glæde,
den ondes forhåbninger brister.
29Herren beskytter dem, der handler ret,
men han straffer dem, der handler ondt.
30Onde mennesker sendes i eksil,
de retskafne bliver boende.
31Den retsindiges tale er fuld af visdom,
løgnerens ordstrøm bør standses.
32Den retsindiges ord er gode,
den onde taler kun falske ord.
Àwọn òwe Solomoni
1Àwọn òwe Solomoni:
ọlọ́gbọ́n ọmọ ń mú inú baba rẹ̀ dùn
ṣùgbọ́n aṣiwèrè ọmọ ń ba inú ìyá rẹ̀ jẹ́.
2Ìṣúra tí a kójọ nípa ìwà búburú kò ní èrè
ṣùgbọ́n òdodo a máa gbani lọ́wọ́ ikú.
3Olúwa kì í jẹ́ kí ebi máa pa olódodo
ṣùgbọ́n ó ba ète àwọn ènìyàn búburú jẹ́.
4Ọwọ́ tí ó lẹ máa ń sọ ènìyàn di tálákà,
ṣùgbọ́n ọwọ́ tí ó múra ṣíṣẹ́ a máa sọ ni di ọlọ́rọ̀.
5Ẹni tí ó kó irúgbìn jọ ní àsìkò òjò jẹ́ ọlọ́gbọ́n ọmọ,
ṣùgbọ́n ẹni tí ó sùn ní àsìkò ìkórè jẹ́ adójútini ọmọ.
6Ìbùkún ní ó máa ń kún orí olódodo
ṣùgbọ́n ìwà ipá máa ń kún ẹnu ènìyàn búburú.
7Ìrántí olódodo yóò jẹ́ ìbùkún
ṣùgbọ́n orúkọ ènìyàn búburú yóò jẹrà.
8Ẹni tí ó gbọ́n nínú ọkàn rẹ̀ máa ń gba àṣẹ,
ṣùgbọ́n ètè wérewère yóò parun.
9Ẹni tí ó ń rìn déédé, ń rìn láìléwu
ṣùgbọ́n àṣírí ẹni tí ń rin ọ̀nà pálapàla yóò tú.
10Ẹni tí ń ṣẹ́jú pàkòpàkò fún ibi ń fa àìbalẹ̀ ọkàn
aláìgbọ́n tí ń ṣàròyé kiri yóò parun.
11Ẹnu olódodo jẹ́ orísun ìyè
ṣùgbọ́n ìwà ipá ni ó gba gbogbo ẹnu ènìyàn búburú.
12Ìríra a máa dá ìjà sílẹ̀,
ṣùgbọ́n ìfẹ́ a máa bo gbogbo àṣìṣe mọ́lẹ̀.
13Ọgbọ́n ni a ń bá lẹ́nu àwọn olóye
ṣùgbọ́n kùmọ̀ wà fún ẹ̀yìn àwọn aláìlóye.
14Ọlọ́gbọ́n ènìyàn kó ìmọ̀ jọ
ṣùgbọ́n ẹnu aláìgbọ́n a máa ṣokùnfà ìparun.
15Ọrọ̀ àwọn olódodo ni ìlú olódi wọn,
ṣùgbọ́n òsì ni ìparun aláìní.
16Èrè olódodo ń mú ìyè wá fún wọn
ṣùgbọ́n èrè ènìyàn búburú ń mú ìjìyà wá fún wọn.
17Ẹni tí ó gbọ́ ìbáwí fi ọ̀nà sí ìyè hàn
ṣùgbọ́n ẹni tí ó kọ ìbáwí mú àwọn mìíràn ṣìnà.
18Ẹni tí ó pa ìkórìíra rẹ̀ mọ́ jẹ́ òpùrọ́
ẹni tí ó sì ń ba ni jẹ́ jẹ́ aláìgbọ́n.
19Nínú ọ̀rọ̀ púpọ̀ a kò le fẹ́ ẹ̀ṣẹ̀ kù
ṣùgbọ́n ẹni tí ó pa ẹnu rẹ̀ mọ́ jẹ́ ọlọ́gbọ́n.
20Ètè olódodo jẹ́ ààyò fàdákà
ṣùgbọ́n ọkàn ènìyàn búburú kò níye lórí.
21Ètè olódodo ń bọ́ ọ̀pọ̀lọpọ̀
ṣùgbọ́n aláìgbọ́n ń kú nítorí àìlóye.
22Ìbùkún Olúwa ń mú ọrọ̀ wá,
kì í sì í fi ìdààmú sí i.
23Aláìgbọ́n a máa ní inú dídùn sí ìwà búburú
ṣùgbọ́n olóye ènìyàn a máa ní inú dídùn sí ọgbọ́n.
24Ohun tí ènìyàn búburú bẹ̀rù yóò dé bá a;
Olódodo yóò rí ohun tí ó fẹ́ gbà.
25Nígbà tí ìjì bá ti jà kọjá, ènìyàn búburú a kọjá lọ,
ṣùgbọ́n Olódodo yóò dúró ṣinṣin láéláé.
26Bí ọtí kíkan sí eyín, àti èéfín sí ojú
bẹ́ẹ̀ ni ọ̀lẹ sí ẹni tí ó rán an níṣẹ́.
27Ìbẹ̀rù Olúwa ń mú ọjọ́ ayé gígùn wá,
ṣùgbọ́n a gé ọjọ́ ayé ènìyàn búburú kúrú.
28Ìrètí olódodo ni ayọ̀
ṣùgbọ́n ìrètí ènìyàn búburú jásí òfo.
29Ọ̀nà Olúwa jẹ́ ààbò fún olódodo,
ṣùgbọ́n ìparun ni ó jẹ́ fún àwọn tí ń ṣe ibi.
30A kì yóò fa olódodo tu láéláé
ṣùgbọ́n ènìyàn búburú kì yóò dúró pẹ́ lórí ilẹ̀.
31Ẹnu olódodo ń mú ọgbọ́n jáde wá,
ṣùgbọ́n ètè àyípadà ni a ó gé kúrò.
32Ètè olódodo mọ ohun ìtẹ́wọ́gbà,
ṣùgbọ́n ètè ènìyàn búburú kò mọ̀ ju èké lọ.
