Om at være parat til Jesu genkomst
1Jesus fortsatte: „Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen. 2Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om. 3De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med, 4hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne. 5Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.
6Men ved midnatstid lød råbet: ‚Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’ 7Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper. 8De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie. 9Men de andre svarede: ‚Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’ 10Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.
11Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‚Herre, luk op for os!’ 12Men han svarede: ‚Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”
13„Vær altid parate,” sagde Jesus, „for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”
Om at bruge det, man har fået betroet
Luk. 19,11-27
14„Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,25,15 Teksten taler om fem talenter, to talenter og en talent. En talent var en vægtenhed, som på den tid sandsynligvis var omkring 20 kg. Man vejede enten guld- eller sølvmønter, og da v. 18 bruger det græske ord for sølv, har der nok været tale om sølvmønter her. Ifølge 2.Kong. 5,23 havde man en talent sølvmønter pr. sæk. I pengeværdi menes en talent at svare til 6000 denarer, og en denar var en arbejders dagløn. alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.
16Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.
19Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
22Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
24Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’
26Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’
28Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’
Den afsluttende dom
31Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, 32og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. 33Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre.
34Derefter vil han sige til dem på højre side: ‚Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. 35I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’
37De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’
41Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‚Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. 42I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. 43I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’
44Da vil de svare på samme måde: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’ 45Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’
46Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.”
Ang Sambingay bahin sa Napulo ka mga Dalaga
1“Nianang adlawa25:1 Nianang adlawa: Tingali ang buot ipasabot, ang pagbalik ni Ginoong Jesus. Tan-awa ang 24:35. mahisama ang paghari sa Dios sa napulo ka mga dalaga nga nagadala sa ilang mga suga aron mosugat sa pamanhonon. 2Ang lima kanila danghag ug ang laing lima maalamon. 3Ang lima nga danghag nagdala sa ilang mga suga, apan wala sila magdala ug dugang nga lana aron nga kon mahurot na ang lana sa ilang suga may ikatubil pa sila. 4Ang mga dalaga nga maalamon nagdala usab sa ilang mga suga ug nagdala pa gayod ug dugang nga lana. 5Ug tungod kay nadugay ang pamanhonon nagduka ug nakatulog silang tanan.
6“Sa tungang gabii na may misinggit, ‘Ania na ang pamanhonon! Dali kamo, sugata ninyo siya.’ 7Ang napulo ka mga dalaga namangon ug giandam nila ang ilang mga suga. 8Unya ang mga dalaga nga danghag miingon sa mga maalamon, ‘Hatagi kami sa inyong lana kay kapalongon na ang among suga.’ 9Apan mitubag ang mga maalamon, ‘Dili mahimo, kay kon hatagan namo kamo managsama na kita nga kulangon sa lana. Adto na lang kamo sa mga tindahan ug palit ug alang kaninyo.’ 10Sa paggikan nila aron mopalit ug lana mao usab ang pag-abot sa pamanhonon. Ang lima nga maalamon nanguban kaniya sa kombira. Pagsulod na nila, gisirad-an dayon ang pultahan.
11“Pagkataudtaod miabot usab ang lima ka mga dalaga nga mipalit ug lana, ug nanawag sila, ‘Sir, Sir, pasudla kami.’ 12Apan mitubag ang pamanhonon, ‘Wala ako makaila kaninyo.’ ” 13Unya miingon si Jesus, “Mao kana ang hinungdan nga kinahanglan gayod nga mangandam kamo kay wala gayod kamo masayod kon unsa ang adlaw o oras sa akong pag-abot.”
Ang Sambingay bahin sa Tulo ka Sulugoon
(Luc. 19:11-27)
14Miingon pa si Jesus, “Ang paghari sa Dios sama sa usa ka tawo nga hapit nang moadto sa lain nga dapit. Busa gitawag niya ang iyang mga sulugoon ug gitugyan kanila ang iyang kuwarta aron inegosyo nila. 15Ang matag usa kanila gihatagan niya sumala sa ilang abilidad sa pagnegosyo. Ang usa gihatagan niya ug 5,000, ang usa 2,000, ug ang usa gihatagan niya ug 1,000. Unya milakaw siya. 16Ang sulugoon nga nakadawat ug 5,000 nagnegosyo dayon ug nakaginansya siya ug 5,000. 17Mao usab ang gibuhat sa nakadawat ug 2,000. Nakaginansya usab siya ug 2,000. 18Apan ang nakadawat ug 1,000 milakaw ug gilubong niya sa yuta ang kuwarta nga gihatag sa iyang agalon aron unta inegosyo.
19“Sa kaulahian mibalik ang ilang agalon ug gitawag niya ang iyang mga sulugoon aron magsuma sila sa iyang kuwarta nga gipanegosyo kanila. 20Ang sulugoon nga nakadawat ug 5,000 miduol ug mihatag sa iyang agalon sa 5,000 nga kapital apil ang 5,000 nga iyang ginansya. Miingon siya, ‘Sir, dili ba gihatagan mo man ako ug 5,000? Ania, nakaginansya pa gayod ako ug 5,000.’ 21Ug miingon ang iyang agalon, ‘Maayo ka nga sulugoon! Kasaligan ka! Ug tungod kay kasaligan ka man ug maayong magpalambo sa gamay nga kantidad, karon piyalan ko ikaw sa mas dako pa gayod nga kantidad. Dali, paglipay uban kanako!’ 22Ang sulugoon nga nakadawat ug 2,000 miduol usab. Miingon siya sa iyang agalon, ‘Dili ba gihatagan mo man ako ug 2,000? Ania, nakaginansya usab ako ug 2,000!’ 23Miingon ang iyang agalon, ‘Maayo ka nga sulugoon! Kasaligan ka! Ug tungod kay kasaligan ka ug maayong magpalambo sa gamay nga kantidad, karon piyalan ko ikaw sa mas dako pa gayod nga kantidad. Dali, paglipay uban kanako!’ 24Miduol usab ang sulugoon nga nakadawat ug 1,000. Miingon siya, ‘Nahibaloan ko nga isog ka ug walay kalooy, kay nagapanguha ka sa ani bisan dili ikaw ang nagtanom ug nagapanguha ka sa ginansya nga gihagoan sa uban. 25Busa nahadlok ako, ug gilubong ko na lang sa yuta ang imong kuwarta. Ania, ibalik ko kini.’ 26Miingon ang iyang agalon, ‘Daotan ka ug tapolan nga sulugoon! Nahibalo ka man diay nga nagapanguha ako sa ani bisan dili ako ang nagtanom ug nagapanguha sa ganansya nga gihagoan sa uban, 27gibangko mo unta ang akong kuwarta aron nga sa akong pagbalik makuha ko lakip na ang iyang tubo.’ 28Ug unya miingon siya sa uban nga mga sulugoon, ‘Sige kuhaa ninyo ang iyang kuwarta ug ihatag sa sulugoon nga may 10,000. 29Kay ang kasaligan hatagan pa gayod aron modaghan pa ang gitugyan kaniya; apan ang dili kasaligan, bisan ang gamay nga gitugyan kaniya kuhaon pa. 30Ang sulugoon nga walay kapuslanan ilabay sa gawas, didto sa kangitngitan, diin mohilak siya ug magkagot ang iyang mga ngipon.’ ”
Ang Kataposan nga Paghukom
31“Kon ako nga Anak sa Tawo moabot na ingon nga Hari, inubanan sa tanang anghel, molingkod unya ako sa akong trono nga harianon. 32Ang tanang katawhan sa kalibotan tigomon aron moatubang kanako. Unya bahinon ko sila sa duha ka grupo sama sa gihimong paglain sa magbalantay ngadto sa mga karnero ug mga kanding. 33Ang mga tawo nga nagasunod kanako ipahimutang ko sa akong tuo, ug ang mga tawo nga wala nagasunod kanako ipahimutang ko sa akong wala.25:33 sa literal: Ang mga karnero ibutang sa tuo, ug ang mga kanding ibutang sa wala. 34Ug ingon nga Hari, moingon ako sa mga tawo sa akong tuo, ‘Kamo nga gipanalanginan sa Dios nga akong Amahan, angkona ninyo ang gingharian nga giandam alang kaninyo sukad pa sa pagbuhat sa kalibotan. 35Kay sa dihang gigutom ako inyo akong gipakaon, ug sa dihang giuhaw ako inyo akong gipainom. Sa dihang nahimo akong dumuduong gipadayon ninyo ako sa inyong balay; 36sa dihang wala akoy bisti inyo akong gibistihan; sa dihang nagsakit ako inyo akong giatiman; ug sa dihang gipriso ako inyo akong gibisitahan.’ 37Unya motubag ang mga matarong nga diha sa akong tuo, ‘Ginoo, kanus-a ka ba namo nakita nga gigutom ug among gipakaon, o giuhaw ug among gipainom? 38Kanus-a ka ba namo nakita nga nahimong dumuduong ug gipadayon sa among balay, o walay bisti ug among gibistihan? 39Kanus-a ka ba namo nakita nga nagsakit o napriso ug among gibisitahan?’ 40Ako ingon nga Hari motubag, ‘Ang tinuod, sa dihang gibuhat ninyo kini ngadto sa usa sa labing ubos nako nga mga igsoon, sama ra nga gibuhat usab ninyo kini kanako.’
41“Unya moingon ako sa mga tawo nga diha sa akong wala, ‘Pahawa kamo dinhi, kamong mga tinunglo sa Dios! Didto kamo sa kalayo nga nagadilaab sa walay kataposan nga giandam alang kang Satanas ug sa iyang mga anghel. 42Kay gigutom ako apan wala ninyo ako pakan-a, giuhaw ako apan wala ninyo ako paimna. 43Sa dihang nahimo akong dumuduong wala ninyo ako padayona sa inyong balay; sa dihang wala akoy bisti wala ninyo ako bistihi; sa akong pagsakit ug pagkapriso wala ninyo ako atimana.’ 44Unya motubag sila, ‘Ginoo, kanus-a ka ba namo nakita nga gigutom o giuhaw, o walay gidayonan, o walay bisti, o nagsakit, o napriso ug wala kami motabang kanimo?’ 45Ug ako ingon nga Hari motubag, ‘Ang tinuod, sa dihang wala ninyo tabangi ang usa sa labing ubos nako nga mga igsoon, sama ra nga wala usab ninyo ako tabangi.’ 46Ug kining mga tinunglo papahawaon ug silotan hangtod sa kahangtoran. Apan ang mga matarong hatagan ug kinabuhi nga walay kataposan.”
