Advarsel mod hykleri
Matt. 10,26-27
1I mellemtiden stimlede tusindvis af mennesker sammen omkring Jesus, så de nærmest trådte på hinanden. Jesus talte til folkeskaren, men tænkte især på disciplene: „Pas på! Hold jer fra farisæernes surdej, hykleriet. 2Hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. Det, som nu er hemmeligt, vil blive kendt. 3Hvad I har sagt i mørket, vil komme frem i lyset, og hvad I har hvisket bag lukkede døre, vil blive udråbt offentligt.
At have tillid til Gud
Matt. 10,28-31
4Jeg siger jer, mine venner: Vær ikke bange for dem, som nok kan slå jer ihjel rent fysisk, men ikke har magt over, hvad der sker med jer bagefter. 5Lad mig fortælle jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, der efter at I er slået ihjel, har magt til at kaste i Helvede. Ja, ham skal I frygte.
6Hvad koster fem spurve? Nogle få mønter måske. Men ikke én af dem er glemt hos Gud. 7Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. Så vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve.
At vedkende sig Jesus
Matt. 10,32-33; 12,32; 10,19-20
8Det siger jeg jer: Dem, der åbent og offentligt vedkender sig Menneskesønnen, vil jeg også åbent vedkende mig over for Guds engle. 9Men dem, der offentligt nægter at kendes ved mig, vil jeg heller ikke kendes ved over for Guds engle. 10De, der taler negativt om Menneskesønnen, kan godt blive tilgivet, men de, der håner Helligånden, afskærer sig selv fra tilgivelse.
11Når I bliver stillet for retten i synagogerne eller skal forsvare jer over for myndigheder og øvrighedspersoner, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar, 12for Helligånden vil på sådanne tidspunkter inspirere jer til, hvad I skal sige.”
Verdens eller Guds rigdom?
13En mand fra mængden råbte: „Mester, sig til min bror, at han skal dele min fars arv med mig!”
14Jesus svarede: „Gud har ikke sendt mig for at være dommer i jeres retssager.” 15Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: „Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.”
16Derpå fortalte Jesus en historie: „En rig mand havde en gård, hvis marker havde givet en rekordstor høst. 17Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst. 18Til sidst sagde han til sig selv: ‚Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag. 19Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’ 20Men Gud sagde til ham: ‚Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’
21Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden i stedet for at tjene Gud.”
Om at stole på Gud
Matt. 6,25-33; 6,19-21
22Jesus fortsatte, nu henvendt til sine disciple: „Det er grunden til, at jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad at spise og tøj at tage på. 23Livet er jo mere end maden og tøjet. 24Se på ravnene. De hverken sår eller høster, og de samler ikke forråd, men alligevel giver Gud dem, hvad de har brug for. Er I ikke meget mere værd end fuglene? 25Hvad hjælper det at bekymre sig? Kan I derved lægge bare én dag til jeres liv? 26Hvis altså uro og ængstelse ikke kan ændre noget, hvorfor så i det hele taget gøre sig bekymringer?
27Se på liljerne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 28Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille! 29-30I skal ikke være så optaget af, hvad I skal spise og drikke. Det går folk ude i verden højt op i, men I skal ikke bekymre jer om sådan noget, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for det. 31Nej, søg først Guds rige, så skal I få alt det andet i tilgift.
32Vær ikke bange, du lille flok, for jeres Far har besluttet at give jer del i sit Rige. 33Sælg hvad I har og giv pengene til dem, der er i nød. Skaf jer punge, der aldrig bliver slidt op, og rigdomme i Himlen, der aldrig mister deres værdi, for dér bliver der hverken stjålet eller ødelagt noget. 34Hvor jeres rigdomme er, vil også jeres tanker være.
Vær altid parat
Matt. 24,42-51
35-36Vær altid parate og hold lamperne tændt som tjenere, der venter på, at deres herre skal komme hjem efter en bryllupsfest, så de kan lukke op for ham, lige så snart han banker på døren. 37Velsignede er de, som han således finder parate, når han kommer tilbage. Det siger jeg jer: Han vil tage et forklæde på og få dem til at sætte sig til bords for selv at varte dem op. 38Måske kommer han ikke før midnat, måske først i de tidlige morgentimer. Men i alle tilfælde bliver de tjenere velsignet, som står parate til at tage imod ham.
39Hvis en husejer var klar over, hvornår der ville komme en tyv, ville han holde vagt for at forhindre et indbrud. 40Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.”
41Peter spurgte: „Er det med henblik på os, du fortæller den historie, eller gælder det alle?”
42Jesus svarede: „En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. 43Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. 44Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.
45Men hvis forvalteren tænker: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig’, kan han give sig til at mishandle alle tjenestefolkene, alt imens han selv fester og drikker. 46Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med de vantro. 47Når han bliver straffet så hårdt, er det fordi, han var blevet bedt om at holde sig parat, og han udmærket vidste, hvad hans herre havde befalet ham at gøre. Alligevel gjorde han det ikke.
48Men de, der ikke kender deres herres vilje og gør sig skyldige i noget, de fortjener straf for, vil få en mildere straf, for man forlanger mest af dem, der har fået mest betroet.
Nogle vil tage imod Jesus, andre vil blive hans fjender
Matt. 10,34-36
49Jeg er kommet for at sætte verden i brand, og hvor ville jeg ønske, at ilden allerede havde fænget! 50Men jeg skal igennem en lidelsens dåb, og indtil det er overstået, gruer jeg for det.
51Tro ikke, at fordi jeg er kommet til denne jord, vil der være fred og ingen fare. Nej, der vil blive splid blandt mennesker. 52Fra nu af vil fem personer i samme familie være indbyrdes uenige, tre mod to og to mod tre. 53En far og en søn vil blive uenige, og ligeledes en mor og en datter, en svigermor og svigerdatter.”
Om at forstå tidens tegn
Matt. 16,2-3
54Derpå sagde Jesus henvendt til folkeskaren omkring ham: „Når I ser skyerne trække sammen i vest, siger I straks: ‚Nu bliver det regn.’ Det har I ret i. 55Og når vinden kommer fra syd, siger I: ‚Det bliver varmt i dag.’ Det har I også ret i. 56Alligevel bedrager I jer selv. I kan tyde jordens og himlens tegn. Hvorfor kan I så ikke tyde tidens tegn?”
Om at få sin sag bragt i orden, inden det er for sent
Matt. 5,25-26
57Til sidst sagde Jesus: „Hvorfor kan I ikke selv bedømme, hvad der er det rigtige? 58Er der nogen, som anklager dig for ikke at have betalt din gæld, så gør, hvad du kan, for at få sagen bragt i orden, inden det er for sent. Ellers ender sagen hos dommeren, som vil overgive dig til retsbetjenten, og retsbetjenten vil sætte dig i fængsel. 59Det siger jeg dig: Du slipper aldrig ud derfra, medmindre din gæld bliver betalt fuldt ud!”
Fariseocuna yachachishcaca levadura shinami
(Mat 10:19-20, 28-33; 12:32)
1Jesús chashna rimacujllapitajmi, huaranga huaranga gentecuna, caishuj chaishuj sarurinacui tandanacumurca. Chaipimi Jesusca, Paipaj yachacujcunataraj cashna nirca: «Fariseocunapaj levadurataca, pajta chasquinguichijman. Pajta paicuna shinallataj mishqui shimi jayaj shungucuna canguichijman. 2Ima pacashca tiyacujpish, yachaj chayaringatajmi. Ima huashalla rurashcapish ricuringatajmi. 3Chaimanta riquichij, imata cancuna amsapi nishcapish, achij punllapimi ricuringa. Huasi ucupi huichcarishpa, rinrinllapi imata parlanacushcatapish, huasi jahuamantami caparingacuna.
4Ñucahuan apanacujcuna cajpimi, cancunamanca caita huillani. Cuerpota huañuchijcunataca, ama manchaichijchu. Huañuchishca qʼuipaca, imata mana rurai tucuncunachu. 5Pita manchana cashcata huillasha: Causaita quichushca huasha, ucu pachaman cachai tucuj Diosta manchaichij. Paillatami, cancunaca manchana canguichij. 6¿Manachu ishqui cullquipi pichca pajarocunata cʼatuncuna? Chashna cajpipish Diosca, pajarocunataca shujllatapish mana cungarinchu. 7Cancunacarin uma ajchacama, tucuita yupashcatamari charin. Chaimanta, ama manchaichijchu, cancunaca achca pajarocunatapish yallimari valinguichij.
8Cancunaman huillanimi: Shujtajcunaman Ñucamanta huillajtaca, Runa Aichayuj Ñucapish jahua pacha Diospaj angelcunapaj ñaupajpi huillashami. 9Ashtahuanpish shujtajcunaman Ñucamanta mana huillajtaca, Ñucapish jahua pacha Diospaj angelcunapaj ñaupajpica mana huillashachu.
10Runa Aichayuj Ñucata maijanpish pʼiñashpa rimashcataca, Diosca perdonangami. Maijanpish jucha illaj Espirituta pʼiñashpa cʼamijtaca, Diosca manataj perdonangachu.
11Tandanacuna huasicunaman, mandajcunapajman, juezcunapajmanpish cancunata pushashpa tapujpica, ‘¿Imatataj nishun, imatataj rimashun?’ nishpa, ama manchanguichijchu. 12Cancuna rimacujpica, jucha illaj Espiritullatajmi imallata rimana cashcata yuyachinga» nircami.
Charij upa runahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi
13Jesús chashna nicujpimi, ñapish chai uyacujpuramanta shuj runaca:
—Yachachij, ñuca huauquita yaya mamapajta ñuca japina cashcata raquichun nipai— nirca.
14Shina nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—¿Ñucataca pitaj cancunapaj juez cachun, mana cashpaca chaupishpa cuj cachun churarcari? 15Riquichij, pajta ñataj mitsa tucushpa, imatapish ashtahuan charina yuyailla canguichijman. Achcata charishcacunaca, mana causaita cunchu— nircami.
16Chashna nishpaca, yuyachij cai parlotapishmi cashna parlarca: «Shuj charij runapaj allpapimi, achca granocuna pʼucurca. 17Chaimantami paica: “¿Imatataj rurashari? ¿Maipitaj cai tucuitaca huaquichishari?” nishpa yuyarirca. 18Chashna yuyacushpallami, cashna nirirca: Arishi, caita rurasha: Cai huaquichina huasicunata urmachishpa, shujtaj ashtahuan jatun huasicunata shayachisha. Ñuca tucui granocunatapish, imalla charishcatapish chaipi huaquichisha. 19Chashna huaquichishpaca: ‘Ñuca almalla, cunantajca achcatami tauca huatacunapaj huaquichishcata charini. Micucui, ubyacui, cushicucui, samaricui’ niricurcami. 20Ashtahuanpish Taita Diosca, paitaca: “Rumi shungu runa, cunan tutallatajmari huañungui. ¿Can huaquichishca, cai tucui charinacunataca, pichari japinga?” nircami. 21Cai causaillapi quiquinpajlla tandachishpa huaquichijca, Taita Diospaj ñaupajpica imata mana charingachu» nircami.
‘Jahua pachapi charij tucunata mashcaichij’ nishcami
(Mat 6:19-21, 25-34; 24:45-51)
22Jesusca chashna nishca qʼuipami, Paipaj yachacujcunataca cashna nirca: «Chashna cashcamanta cancunaca: ‘¿Imatataj micushun?’ nishpa, cuerpopipish: ‘¿Imatataj churashun?’ nishpa, ama chai yuyailla causaichijchu. 23Causaimari micunatapish yalli, cuerpomari churanatapish yalli. 24Cuervocunata ricushpa yuyarichij. Paicunaca mana tarpunchu, pʼucushca granotapish mana huaquichinchu, mana pʼutsanchu. Chashna cajpipish, Taita Diosca paicunamanca caranllamari. Cancunacarin pajarocunatapish yallimari canguichij. 25¿Pi cancunataj jatunyasha niricushpalla, chaupi varata huiñai tucunguichij? 26Cai ashallatapish mana rurai tucushpaca, ¿ima nishpataj ima shujtajtacarin chai yuyailla causanguichigari?
27Lirio sisacuna sumajta huiñacujta ricushpa yuyarichij. Paicunaca mana imata ruranchu, mana puchcanchu. Ashtahuanpish cancunaman huillanimi. Salomonpish yallitaj charij cashcahuan, manataj cai sisacuna shina sumajtaca churarircachu. 28Taita Diosca, chagrapi cunan sumajta sisashca, cayaca hornopi rupachishca cana qʼuihuatapish, chashna sumajtamari huiñachin. Cancunamancarin chaitapish yallimari churachinga. Chaita yachashca jahuaca, ¿ima nishpataj mana tucui shunguhuan cringuichij? 29Chaimanta ‘¿Imatataj churashun, imatataj micushun, ubyashun?’ nishpa, ama chai yuyailla musparishpa causaichijchu. 30Cai pachapajlla causajcunami, tucui chaicunata charina yuyailla purincuna. Ashtahuanpish cancunapaj Yayaca, cancunapaj chaicuna illashcataca ricunllatajmi. 31Ashtahuantajca, Taita Dios mandashca shina causanata mashcaichij. Chashna chai yuyailla cajpica, ima illashcatapish Diosllataj cungallami.
32Ñuca ovejacunalla, ashalla cashpapish ama manchaichijchu. Cancunapaj Yayamari, Pai mandanataca cancunaman cushpa cushicushca. 33Cancuna charishcata cʼatushpa, huajchacunaman cuichij. Chashna rurashpa, jahua pachapi huiñaita mana ismuj costalcunapi huaquichichij. Chaipica shuhuapish mana yaicunchu, polillapish mana tiyanchu. 34Maipimi imata huaquichishpa charinguichij, chaillatami cancunapaj shunguca yuyacunga.
Alli allichirishca shuyachun mandashcami
35Cancunaca lamparata japichishca, alli chumbillirishca shina alli yuyaihuan shuyacuichij. 36Caźaracun bodamanta amo shamushpa, pungupi huajtajpi pascangapaj chaparacuj runacuna shina, yuyaipi caichij. 37Chashna chaparacujta amo japijpica, chai runaca cushicungami. Chai amoca, pai quiquin sumajta allichishpa tiyachishpami caranga, chashnatajmi canga. 38Amo chaupi tutata cashpa, tutamantata cashpa shamushpapish, chaparacujta japijpica, chai runacunaca cushicungami. 39Ashtahuanpish caita yuyarichij: Shuhua shamunata, huasiyuj yachashpaca, paipaj huasita jutcushpa imata shuhuachunca mana saquinmanchu. 40Chashnallataj cancunapish, alli allichirishca chaparacuichij. Cancuna mana yuyashcapimi, Runa Aichayuj Ñucaca shamusha» nircami.
41Chashna nijpimi, Pedroca:
—Apunchij Jesús, ¿yuyachij cai parlotaca ñucanchijllamanchu huillarcangui, mana cashpaca tucuicunamanchu huillarcangui?— nirca.
42Chashna nijpica, Apunchij Jesusca cashnami nirca:
—¿Maijantaj alli caźuj, alli yuyaiyuj runa canga? Amo paipaj huasita ricuchun, ña carana cajpica paipaj runacunaman carachun saquijpi, chaita alli pajtachij runami alli runatajca. 43Imallata rurachun saquishcata amo shamungacama chashna alli pajtachicuj runaca cushicungami. 44Chashna allita ruraj runataca, amoca tucui imalla charishcacunata ricuchunmi churanga, chashnatajmi canga. 45Ashtahuanpish chai runaca: “Ñuca amoca mana utca shamungachu” nishpa, amopaj caishuj servij cʼaricunatapish, huarmicunatapish macacungachari. Chashna rurashpaca paica micucunga, ubyacunga, machacungachari. 46Chashna rurashpa mana yuyai puricui punllapi, mana yachashca horaspi amo shamushpaca, chai runataca jatunta llaquichishpami, mana caźuj runacunahuan tandachishpa llaquipi churanga.
47Chai runaca, amo imata rurachun nishcata yachashca jahua mana caźushcamanta, mana rurashcamantaca achcata macashcami canga. 48Mana yachajtaca, pai mana yachashcamanta ima mana allita rurajpipish, mana yalli macashcachu canga. Maijanman yallillata cushca cashpaca, yallillatami mañanga. Maijanman achcata mingashca cashpaca, ashtahuanmi cuchun ninga.
‘Ñucata crijpica pʼiñangacunami’ nishcami
(Mat 10:34-36)
49Ñucaca, cai pachapi ninata japichingapajmari shamurcani. Ña rupacushca canman ninimi. 50Ñucaca bautiźarinarajmi cani. Chai pajtangacamaca, llaquihuan huañucunimari. 51¿Ñucataca, cai pachapi sumaj causaita cungapaj shamushcatachu yuyanguichij? Cancunaman huillanimi: Mana chaita cungapajchu shamurcani. Ashtahuanpish pʼiñanacui tiyachunmi shamurcani. 52Cunanmantapacha shuj huasipi pichcapura causacushpaca, ishquica quimsata pʼiñangami, mana cashpaca, quimsami ishquita pʼiñanga. 53Shinallataj yayaca churita, churica yayata, mamaca ushushita, ushushica mamata, suegraca nuerata, nueraca suegratami pʼiñanga— nircami.
Ima punllacunapi cashcataca mana yachanguichijchu
(Mat 5:25-26; 16:1-4; Mar 8:11-13)
54Jesusca, Paita uyaj chai tucui gentecunataca cashnapishmi nirca:
—Inti huashicun ladota pʼuyu ricurijpica, ‘Ña tamyangami’ ninguichijmi. Chaica pajtantajmi. 55Huichi huaira jatarijpica, ‘Ña usyaringami’ ninguichijmi. Chaipish pajtantajmi. 56Mishqui shimi jayaj shungucuna, cancunaca pʼuyuta huairata ricushpaca, punllacuna ima shina canata yachanguichijmi. ¿Cutin ima nishpataj ima punllacunapi causacushcataca, mana ricui tucunguichigari? 57¿Ima nishpataj cancunallatajca ima alli cashcata, ima mana alli cashcata mana yuyari tucunguichigari? 58Maijan canta pʼiñashpa juezpajman pushacujpica, juezpajman ama pushachun, ñanta ricushparaj paihuan alli tucunata mashcangui. Juezpajman pushajpica, cantaca carcelpi churachun soldadoman cungami. Soldadoca, canta carcelpi churangami. 59Chaimantaca tucui cullquita cungacama mana llujshinguichu, chashnatajmi canga— nircami.
