1-3Højtærede Teofilus!
Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, 4er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.
Johannes Døbers mirakuløse undfangelse
5Dengang Herodes1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr. regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24. blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. 6De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. 7Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.
8En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, 9tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12og det gjorde ham skrækslagen.
13„Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,1,15 Se noten til Matt. 1,18. allerede før han bliver født. 16Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.1,17 Jf. Mal. 3,23-24.”
18„Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”
19Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”
21Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.
23Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.
25„Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.
Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn
26Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.
30„Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”
34„Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.
35Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37Intet er umuligt for Gud.”
38„Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.
Maria besøger Elisabet
39-40Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.
42„Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”
Marias lovprisning
46Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:
„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
52Verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydmyge ophøjer han.
53De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han tomhændet bort.
54Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
ved at opfylde sit løfte om nåde,
55det løfte, han gav vores forfædre,
om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”
56Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.
Johannes Døbers fødsel
57Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.
59Ugedagen1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”. efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.
61„Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”
64I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.
67Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:
68„Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besluttet at befri sit folk.
69Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser
af sin tjener Davids slægt.
70Det forudsagde han gennem sine hellige profeter
i fordums tid:
71En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,
fra alle, der hader os.
72-75Han husker sin pagt med Abraham,
det løfte, han selv har givet,
om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed
uden frygt for vore fjender.
76Og du, mit barn,
du skal kaldes den Højestes profet,
for du skal bane vej for Herren.
77Du skal fortælle hans folk om frelsen,
ved at de får deres synd tilgivet
78som følge af Guds inderlige barmhjertighed.
Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.
79Hans lys vil skinne for dem,
som lever i mørke og i dødens skygge,
og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”
80Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.
Lucasmi Teofiloman quillcashca
1Cai ñucanchijpurapi imalla tucushcataca, chashnataj cajpimi ña achcacuna callarishpa, alli churashun yuyashcacuna. 2Callarimantapacha quiquin ñahuihuantaj ricushpa, Diospaj Shimita huillajcunami ñucanchijmanca ima shina cashcatataj alli yachachircacuna. 3Tucui imalla tucushcataca, callarimantataj, ima shinalla tucushcatami, callarishpa alli tapurcani. Chaimantami quillcanataj alli yuyachijpi, ñucapish tucuicuna alli nishca quiquin Teofiloman, caicunataca tucuita, callarishpa quillcani. 4Quiquinman imallata yachachishcacunaca, chashnataj cashcata, ashtahuan alli yachachunmi quillcani.
Angelmi Bautiźaj Juan huacharinata huillashca
5Jatun mandaj Herodes Judea llajtata mandacui punllacunapimi, Abías curapura caj Zacarías shuti curapi causarca. Paipaj huarmica, Aaronmanta miramushca huahuacunapura Elisabet shutimi carca. 6Paicunaca ishquindijtajmi, Mandaj Diospaj ñaupajpica cashcata rurashpa causarcacuna. Dios imalla Mandashcatapish, tucuitami alli caźushpa causarcacuna. 7Elisabet mana huachaj cashcamantami, huahua illajcuna carca. Ishquindijtaj ña yuyajcunapishmi carca.
8Zacariasca, paipura curacuna servina cashca shinallatajmi, Diosta servicurca. Chai horasmi cashna tucurca: 9Curacuna ruraj cashca shinallataj suerteta rurajpica, Mandaj Diospajlla huasiman yaicushpa, inciensota rupachinaca Zacariaspajmi urmarca. 10Inciensota pai rupachicujpica, tucui canllapi cajcunami Diosta mañacurcacuna. 11Chaipimi inciensota rupachina altar alli ladomanca, Mandaj Diospaj ángel ñapish paiman ricurirca. 12Chaita ricushpaca Zacariasca, jatunta mancharishpa musparircami. 13Ashtahuanpish angelca, cashnami nirca:
—Zacarías, ama manchaichu. Can mañacushcataca, Diosca uyashcami. Cambaj huarmi Elisabetca, cʼari huahuatami huachanga. Paitaca Juanta shutichingui. 14Pai huacharijpica jatuntami cushicungui, shujtajcunapish achcacunami yallitaj cushicungacuna. 15Taita Diospaj ñaupajpica paica, jatunmi canga. Vinotapish, sidratapish mana ubyangachu. Mamapaj huijsamantapachami, jucha illaj Espirituhuan junda canga. 16Paica israelcunataca achcacunatami, paicunata Mandaj Diospajman cutirichun pushanga. 17Paica Eliaspi tiyashca espiritullataj paipi cajpimi, Mandaj Diosta ñaupashpa, Elías shinallataj imata mana manchashpa huillanga. Chashna huillashpami, yayacunahuan, huahuacunahuan pʼiñanacushcatapish alli tucunacuchinga. Shinallataj cʼariyajcunatapish, cashcata rurajcuna shinallataj alli yuyaihuan causachunmi yachachinga. Chashna yachachijpimi gentecunaca, Mandaj Diosta chasquinalla shungu tucunga— nircami.
18Ángel chashna nijpi, Zacariasca:
—Ñucapish, ñuca huarmipish yuyajmari canchij. ¿Ima shinataj can huillashca pajtanataca yachashunri?— nishpami tapurca.
19Angelca cashnami nirca:
—Ñucaca Diosta servingapaj, Paipaj ñaupajpi shayaj Gabrielmi cani. Paimari cai alli huillaita canman huillachun cacharca. 20Ñuca huillashcata mana crishcamantaca, cambaj huahua huacharingacamami, upayashpa imata mana rimai tucungui. Ñuca huillashcaca, pajtana punllapitajmi pajtanga— nircami.
21Diospaj huasi ucupi chashna parlashpa unaiyajpimi, canllapi shuyacuj achca gentecunaca mancharircacuna. 22Ña llujshimushpaca, imata mana rimai tucurcachu. Chaimantami Diospaj huasi ucupi imata ricushca canata yuyarcacuna. Imata nishpapish maquillahuanmi ricuchishpa huillarca. Chashnami paica mana rimaj saquirirca. 23Zacariasca Diospajta rurana cashca punllacunata ña pajtachishpaca, paipaj huasimanmi rirca.
24Chaimanta asha punllacuna qʼuipami, paipaj huarmi Elisabetca chichushpa, pichca quillata huasillapi tiyarca. 25Paica: «Gentecunapaj ñaupajpi ñuca ama ashtahuan pingailla causachunmi, Mandaj Diosca ñucamanca huahuata cuna tucushca» nircami.
Angelmi Jesús huacharinata huillashca
26Elisabet ña sujta quillata chichu cajpimi, Taita Diosca Galileapi caj Nazaret puebloman ángel Gabrielta cacharca. 27Cʼarita manaraj rijsij María shuti solterapajmanmi cacharca. Mariaca, Davidmanta miramushca Josehuanmi, caźarana tucushpa puricurca. 28María tiyacun ucuman ángel yaicushpaca:
—Cushicui, cantaca Diosmari yallitaj cʼuyashca. Mandaj Diosca canhuanmari— nircami.
29Ashtahuanpish Mariaca, angelta ricushpa, pai imalla nishcatapish uyashpaca, musparircami. Shinallataj ima nishpa chashna ninaman shamushca caipajtapish yuyacurcallami. 30Chaimantami angelca, cashna nirca:
—María, ama manchaichu. Diosmari cantaca jatunta cʼuyashpa allicunata cungapaj agllashca. 31Cunanca chichushpa, shuj cʼari huahuatami huachangui. Chai huahuataca, JESÚS shutita shutichingui. 32Paica jatun nishcami canga. Jahua pacha Diospaj Churi shutipishmi canga. Mandaj Taita Diosca paimanca, Paipaj ñaupa yaya David mandashpa tiyanatami cunga. 33Jacobomanta mirarishca israelcunataca, Paimi huiñaita mandanga. Pai mandanaca manataj tucuringachu— nircami.
34Shina nijpimi Mariaca, angeltaca:
—¿Ima shinataj chashnaca tucungari? Manaraj cʼarita rijsinica— nishpami tapurca.
35Angelca cashnami nirca:
—Jucha illaj Espiritumi cambajman shamunga. Jahua pachapi Causaj, Tucuita Rurai Tucuj Diosmi cantaca llandunga. Chaimantami huahuaca jucha illaj huacharishpa, Diospaj Churi nishca canga. 36Riqui, cambaj prima Elisabetpish, yuyajpachapi cʼari huahuata chichumari. Mana huachaj cashca cashpapish, ñamari sujta quillata chichu. 37Taita Diospajca, imapish mana rurai tucuipajca mana tiyanchu— nircami.
38Chashna nijpi Mariaca:
—Mandaj Diosta servij ñucaca caipimi cani, ñucataca can nishca shinataj rurachunlla— nircami.
Chaita ninca angelca, paipaj ñaupajmanta rircallami.
Mariaca Elisabettami ricugrishca
39Chai punllacunapimi Mariaca, Judá llajta urcupi caj shuj puebloman utcashpa rirca. 40Zacariaspaj huasiman ña chayashpami, Elisabettaca ‘Sumaj causaita charipai’ nirca. 41Mariata uyaihuanmi huahuaca, Elisabetpaj huijsapica saltarirca. Chashna tucujpica Elisabetca, jucha Illaj Espirituhuan junda cashpami, 42sinchita cashna nirca:
—Canca huarmicunapurapica, bendiciashcami cangui. Cambaj huijsapi huiñacuj huahuapish bendiciashcamari. 43¿Ima nishpataj ñuca Apupaj mama cashca jahuaca, ñucataraj ricuj shamurcanguiari? 44Can ñucata ‘¿Allillachu cangui?’ nincamari, ñuca huahuaca cushicushpa, ñapish ñuca huijsapi saltarirca. 45Mandaj Dios imalla nishcata crishcamanta cushicuiari. Pai imalla nishcataca pajtachingatajmi— nircami.
María cantashcami
46Chashna nijpica Mariaca, cashnami nirca:
“Mandaj Diostaca, ñuca almahuanmi alli nicuni.
47Ñucata Quishpichij Diosmantaca, ñuca espiritupimi cushicuni.
48Paita servij ñuca huajchataca ricuhuashcatajmari.
Cunanmantapachami, ñucataca huahuan huahuan cushicuj huarmi ningacuna.
49Tucuita ruraj Diosmari, ñucapajca jatun allicunata rurashca.
¡Paipaj shutica jucha illajmari!
50¡Paita manchajcunataca, huahuan huahuanta llaquicunllamari!
51Paipaj maquihuanca, jatun mancharinacunatami rurashca.
Shungupi jatun tucushcacunataca chingachishcamari.
52Mandashpa tiyacuj jatuncunata anchuchishpami,
mana jatun tucushcacunata jahuaman churashca.
53Yaricaihuan cajcunamanmi, yalli yallita cushca.
Ashtahuanpish charijcunatami, chushaj maquita cacharishca.
54Paita servij israelcunataca ayudantajmari,
Pai llaquij cashcata yuyarintajmari.
55‘Abrahamtapish, paimanta mirarijcunatapish,
huiñaitami llaquisha’ nishcami carca.
Chaitaca, ñucanchij yayacunamanmi huillarca” nircami.
56Mariaca, quimsa quilla shinata Elisabetpajpi tiyashpami, paipaj huasiman tigrarca.
Bautiźaj Juanmi huacharishca
57Elisabetca ña huachana punlla pajtajpica, cʼari huahuatami huacharca. 58Dios jatunta llaquishpa, Elisabetman huahuata cushcata uyashpaca, cʼuchullapi causajcunapish, paipaj aillupuracunapish mana jahuallatami paihuan cushicurcacuna.
59Huahua huacharishca pusaj punllapimi cashna tucurca: Huahuatami pai charishca aicha punta carata pʼitichinaman rircacuna. Chaipimi huahuataca, ‘Yayapaj shutillatajmi canga’ nishpa, Zacarías nircacuna. 60Ashtahuanpish mamaca:
—¡Mana Zacariaschu! Juan shutimi cagrin— nircami.
61Chashna nijpica:
—Cancunapurapica, Juan shutica manamari tiyanchu— nircacunami.
62Chaimantami, ‘¿Ima shutitataj churagringui?’ nishpa, maquillahuan yayata tapurcacuna. 63Chaimantami Zacariasca, shuj uchilla tablata mañashpa, chaipica: «Juan shutimi» nishpa quillcarca. Chaipica tucuicunami mancharircacuna. 64Chashna quillcancami Zacariasca, paipaj cʼallu cacharirijpi rimai callarirca. Chaimantami Taita Diosta alabai callarirca. 65Chashna tucujpicarin cʼuchullapi causajcunapishmi, tucuicuna jatunta mancharircacuna. Shinallataj tucui Judea llajta urcucunapimi, imalla tucushcataca, huashan parlanacurcacuna. 66Chaita uyajcunaca, caishuj chaishujmi: «Cai huahua jatunyashpaca, ¿imashi canga?» ninacurcacuna.
Mandaj Dios Paipaj maquihuan huaquichicujta ricushpami, chashna ninacurcacuna.
Zacarías imallata huillashcami
67Juanpaj yaya Zacariasca, jucha illaj Espirituhuan junda cashpami, imalla tucunata cashna huillarca:
68«Ñucanchij israelcunata Mandaj Diosca alli nishca cachun.
Paimari Pai agllashcacunata quishpichingapaj shamushca.
69Paita servij Davidpaj familiapuramantami,
Tucuita Rurai Tucuj Quishpichijta ñucanchijpajman cachashca.
70Pai ima nishcata huillaj, jucha illaj runacunahuan ñaupaman huillachishca shinallatajmi rurashca.
71Tucui ñucanchijta pʼiñajcunamanta quishpichichun,
paicunapaj maquimanta llujshichichunmi cachashca.
72Pai jucha illaj Diosca, ñucanchij yayacunahuan
ari ninacushcata yuyarishpami, paicunata llaquishcata ricuchishca.
73Chashna rurana tucushpaca,
ñucanchij ñaupa yaya Abrahammanmi,
‘Pajtachishatajmi’ nishca carca.
74Ima manchai illajlla Paita servichunmi,
ñucanchijta pʼiñacujcunamanta quishpichishca.
75Ñucanchij tucui causaipi Paipaj ñaupajpi
cashcata rurashpa, Paipajlla causachunmi chashna rurashca.
76Ñuca huahua, canca jahua pacha Dios ima nishcata huillaj nishcami cangui.
Canmari Mandaj Dios purina ñanta allichingapaj, Paita ñaupashpa ringui.
77Dios agllashcacunamanca, quishpirina tiyashcatami ricuchingui.
Paicunapaj juchacunata Dios anchuchinaman shamushcatami huillangui.
78Ñucanchij Diosca ñucanchijta yallitaj llaquishpami,
jahua pachamantaca, pacarishpa achijyaj shina shamunga.
79Paica amsa tutapi huañunalla causajcunata achijyachingapaj, ñucanchijta sumaj causaipi churangapaj shamushcatami huillangui» nircami.
80Chai huahua huiñarishpa catijpica, Diospaj espiritupipish punllanta sinchiyashpami catirca. Israelcunaman huillai callari punllacamaca, shitashca pambacunapimi causarca.
