Jonasʼ Bog 2 – BPH & YCB

Bibelen på hverdagsdansk

Jonasʼ Bog 2:1-11

Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde

1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,2,1 Ordret: „tre dage og tre nætter”, men der var i virkeligheden kun to nætter mellem de tre dage, som tælles inklusivt, så det bliver ca. to døgn. 2og fra fiskens indre bad han til Gud:

3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre,

og du greb ind!

Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård,

og du bønhørte mig!”

Han fortsatte:

4„Du kastede mig i havet,

og jeg sank ned i dybet.

Jeg blev slugt af det store ocean,

og bølgerne rasede oven over mig.

5Jeg troede, du havde forkastet mig,

og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.

6-7Vandmasserne lukkede sig omkring mig,

havets dyb omsluttede mig.

Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig,

og jeg sank ned mod bjergenes rødder.

Jeg var på vej gennem dødsrigets port,

som ville blive smækket i efter mig for evigt.

Men Herre, du hørte min bøn

og rev mig ud af dødens gab.

8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre,

og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.

9De, som holder sig til falske guder,

oplever ikke din trofasthed og nåde.

10Men det har jeg nu oplevet,

og jeg vil takke dig med lovsang og ofre.

Jeg vil indfri mine løfter til dig,2,10 Jonas har sikkert lovet at adlyde Herren fra nu af, hvis blot han blev reddet fra at drukne.

for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”

11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.

Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Jona 2:1-10

Àdúrà Jona

1Nígbà náà ni Jona gbàdúrà sí Olúwa Ọlọ́run rẹ̀ láti inú ẹja náà wá, 2Ó sì wí pé:

“Nínú ìpọ́njú mi ni mo kígbe sí Olúwa,

òun sì gbọ́ ohùn mi.

Mo kígbe láti inú ipò òkú, mo pè fún ìrànwọ́,

ìwọ sì gbọ́ ohùn mi.

3Nítorí tí ìwọ ti sọ mí sínú ibú,

ní àárín Òkun,

ìṣàn omi sì yí mi káàkiri;

gbogbo bíbì omi àti rírú omi

rékọjá lórí mi.

4Nígbà náà ni mo wí pé,

‘a ta mí nù kúrò níwájú rẹ;

ṣùgbọ́n síbẹ̀ èmi yóò tún

máa wo ìhà tẹmpili mímọ́ rẹ.’

5Omi yí mi káàkiri, àní títí dé ọkàn;

ibú yí mi káàkiri,

a fi koríko odò wé mi lórí.

6Èmi sọ̀kalẹ̀ lọ sí ìsàlẹ̀ àwọn òkè ńlá;

ilẹ̀ ayé pẹ̀lú ìdènà rẹ̀ yí mi ká títí:

ṣùgbọ́n ìwọ ti mú ẹ̀mí mi wá sókè láti inú ibú wá,

Olúwa Ọlọ́run mi.

7“Nígbà tí ó rẹ ọkàn mi nínú mi,

èmi rántí rẹ, Olúwa,

àdúrà mi sì wá sí ọ̀dọ̀ rẹ,

nínú tẹmpili mímọ́ rẹ.

8“Àwọn tí ń fàmọ́ òrìṣà èké

kọ àánú ara wọn sílẹ̀.

9Ṣùgbọ́n èmi yóò fi orin ọpẹ́, rú ẹbọ sí ọ.

Èmi yóò san ẹ̀jẹ́ tí mo ti jẹ́.

‘Ìgbàlà wá láti ọ̀dọ̀ Olúwa.’ ”

10Olúwa sì pàṣẹ fún ẹja náà, ó sì pọ Jona sí orí ilẹ̀ gbígbẹ.