1Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.
Dom over Nordriget og Sydriget
2Hør godt efter, alle folkeslag.
Lyt til mig, alle jordens beboere.
Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
3Han forlader sin himmelske bolig,
træder ned på bjergenes tinder.
4De smelter som voks under hans vrede,
som ved en syndflod skylles højene væk.
5For Israels folk har vendt sig fra Herren,
Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
Var det ikke Jerusalem?
6Derfor bliver Samaria til en ruinhob,
et sted, hvor der plantes vinstokke.
Herren smider husenes sten ned i dalen,
så fundamenterne ligger blottede tilbage.
7Alle stenstøtter skal smadres,
alle afgudsbilleder brændes.
De afskyelige afguder
skal blive til affald.
Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,
nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.
8Derfor vil jeg sørge og klage,
gå barfodet omkring uden kjortel.
Jeg vil hyle som en sjakal
og skrige som en struds.
9For Samaria er dødeligt såret,
og Juda vil få samme skæbne.
Ulykken banker på mit eget folks port,
snart når den frem til Jerusalem.
10Fortæl det ikke til filistrene i Gat,
vis dem ikke jeres sorg.
Kast støv på hovedet,
Bet-Leafras borgere.1,10 At kaste støv eller aske i hovedet på sig selv var et tegn på dyb sorg. Navnene på de ti byer danner ordspil. Bet-Leafra betyder „støvets hus”. Sandsynligvis er der tale om fem byer nord for Jerusalem i v. 10-12 og fem byer syd for i v. 13-15. Tallet 10 betyder herredømme eller kongerige, og det antyder, at Judas kongedømme snart er forbi.
11Shafirs folk bliver ydmyget,
i laser bliver de ført i eksil.
Za’anan bliver belejret,
så ingen kan komme ud.
Bet-Etzel er klædt i sorg,
for ulykken standsede ikke der.
12Marots indbyggere håber på det bedste,
men det er forgæves.
Herrens straf er på vej,
den nærmer sig Jerusalems port.
13Spænd hestene for vognen og flygt,
I folk fra Lakish.
Det var jer, der indførte Israels afguder,
og derved førte I Jerusalem til fald.
14Tag afsked med Moreshet-Gat,
for den bliver overtaget af nye ejere.
Akzib har intet haft af værdi,
som Judas1,14 Ordret: „Israels konger”, men der tænkes sandsynligvis på den del af Israel, som normalt kaldes Juda. konger kunne bruge.
15Maresha bliver erobret af fjenden,
Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.
16Judas land, græd over dine indbyggere,
klip dig skaldet som en grib,
for de bliver taget fra dig
og ført bort som fanger.
1Ọ̀rọ̀ Olúwa tí ó tọ Mika ará Moreṣeti wá ní àkókò ìjọba Jotamu, Ahasi, àti Hesekiah, àwọn ọba Juda nìwọ̀nyí, ìran tí ó rí nípa Samaria àti Jerusalẹmu.
2Ẹ gbọ́, gbogbo ẹ̀yin ènìyàn,
fetísílẹ̀, ìwọ ayé àti gbogbo ohun tó wà níbẹ̀,
kí Olúwa Olódùmarè lè ṣe ẹlẹ́rìí sí yín,
1.2: 1Ọb 22.28.Olúwa láti inú tẹmpili mímọ́ rẹ̀ wá.
Ìdájọ́ tí o lòdì sí Samaria àti Jerusalẹmu
3Wò ó! Olúwa ń bọ̀ wá láti ibùgbé rẹ̀;
yóò sọ̀kalẹ̀, yóò sì tẹ ibi gíga ayé mọ́lẹ̀.
4Àwọn òkè ńlá yóò sí yọ́ lábẹ́ rẹ̀,
àwọn Àfonífojì yóò sì pínyà,
bí idà níwájú iná,
bí omi tí ó ń sàn lọ ni ibi gẹ̀rẹ́gẹ̀rẹ́.
5Nítorí ìré-òfin-kọjá Jakọbu ni gbogbo èyí,
àti nítorí ẹ̀ṣẹ̀ ilé Israẹli.
Kí ni ìré-òfin-kọjá Jakọbu?
Ǹjẹ́ Samaria ha kọ?
Kí ni àwọn ibi gíga Juda?
Ǹjẹ́ Jerusalẹmu ha kọ?
6“Nítorí náà, èmi yóò ṣe Samaria bí òkìtì lórí pápá,
bí ibi ti à ń lò fún gbígbin ọgbà àjàrà.
Èmi yóò gbá àwọn òkúta rẹ̀ dànù sínú àfonífojì.
Èmi yóò sí tú ìpilẹ̀ṣẹ̀ rẹ̀ palẹ̀.
7Gbogbo àwọn ère fínfín rẹ̀ ni a ó fọ́ sí wẹ́wẹ́
gbogbo àwọn ẹ̀bùn tẹmpili rẹ̀ ni a ó fi iná sun:
Èmi yóò sì pa gbogbo àwọn òrìṣà rẹ̀ run.
Nítorí tí ó ti kó àwọn ẹ̀bùn rẹ̀ jọ láti inú owó èrè panṣágà,
gẹ́gẹ́ bí owó èrè panṣágà, wọn yóò sì tún padà sí owó iṣẹ́ panṣágà.”
Ẹkún òun ọfọ̀
8Nítorí èyí, èmi yóò sì sọkún,
èmi yóò sì pohùnréré ẹkún:
èmi yóò máa lọ ní ẹsẹ̀ lásán àti ní ìhòhò
Èmi yóò ké bí akátá,
èmi yóò sì máa dárò bí àwọn ọmọ ògòǹgò.
9Nítorí tí ọgbẹ́ rẹ̀ jẹ́ aláìlèwòtán;
ó sì ti wá sí Juda.
Ó sì ti dé ẹnu-bodè àwọn ènìyàn mi,
àní sí Jerusalẹmu.
10Ẹ má ṣe sọ ní Gati
ẹ má ṣe sọkún rárá.
Ní ilẹ̀ Beti-Ofra
mo yí ara mi nínú eruku.
11Ẹ kọjá lọ ni ìhòhò àti ni ìtìjú,
ìwọ tí ó ń gbé ni Ṣafiri.
Àwọn tí ó ń gbé ni Ṣaanani
kì yóò sì jáde wá.
Beti-Eseli wà nínú ọ̀fọ̀;
A ó sì gba ààbò rẹ̀ kúrò lọ́wọ́ yin.
12Nítorí àwọn tí ó ń gbé ni Marati ń retí ìre,
Ṣùgbọ́n ibi sọ̀kalẹ̀ ti ọ̀dọ̀ Olúwa wá sí ẹnu-bodè Jerusalẹmu.
13Ìwọ olùgbé Lakiṣi,
dì kẹ̀kẹ́ mọ́ ẹranko tí ó yára.
Òun sì ni ìbẹ̀rẹ̀ ẹ̀ṣẹ̀
sí àwọn ọmọbìnrin Sioni,
nítorí a rí àìṣedéédéé Israẹli nínú rẹ̀.
14Nítorí náà ni ìwọ ó ṣe fi ìwé ìkọ̀sílẹ̀
fún Moreṣeti Gati.
Àwọn ilé Aksibu yóò jẹ́ ẹlẹ́tàn sí àwọn ọba Israẹli.
15Èmi yóò sì mú àrólé kan wá sórí rẹ ìwọ olùgbé Meraṣa.
Ẹni tí ó jẹ́ ògo Israẹli
yóò sì wá sí Adullamu.
16Fá irun orí rẹ nínú ọ̀fọ̀
nítorí àwọn ọmọ rẹ aláìlágbára,
sọ ra rẹ̀ di apárí bí ẹyẹ igún,
nítorí wọn yóò kúrò lọ́dọ̀ rẹ lọ sí ìgbèkùn.
