Bogrullen med de syv segl
1Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. 2Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” 3Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. 4Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. 5Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet5,5 Jf. Es. 11,1.10 og Åb. 22,16. fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”
Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus
6Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. 7Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.
8Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. 9De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. 10Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”
11Derefter hørte jeg en høj lyd, og jeg så tusindvis, ja millioner, af engle rundt om tronen og de fire levende væsener og de 24 medregenter. 12De sang med høj røst: „Det ofrede Lam er værdigt til at få magt og rigdom, visdom og styrke, ære, herlighed og lovprisning!”
13Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!”
14De fire levende væsener brød ud i et „Amen!”, og de 24 medregenter faldt igen på knæ og gav deres hyldest.
Свитак запечаћен са седам печата и Јагње
1Затим сам у десници онога што је седео на престолу видео свитак, исписан изнутра и споља. Био је запечаћен са седам печата. 2Тада сам видео моћног анђела како објављује снажним гласом: „Ко је достојан да отвори свитак и да отпечати његове печате?“ 3И нико на небу, на земљи и под земљом није могао да отвори свитак и да погледа у њега. 4Горко заплаках што се нико није нашао достојним да отвори свитак и да погледа у њега. 5Један од старешина ми рече: „Не плачи! Ево, победио је Лав из Јудина племена, Корен Давидов; он је у стању да отвори свитак и његових седам печата.“
6Потом сам видео Јагње сред престола, и око њега четири бића и старешине. Изгледало је као заклано. Имало је седам рогова и седам очију, а то су седам Божијих духова послатих по свој земљи. 7Јагње је пришло ономе што седи на престолу и узело свитак из његове деснице. 8А када је узело свитак, четири бића и двадесет четири старешине падоше ничице пред Јагњетом. Сваки од њих је имао китару и златне зделе, пуне тамјана, а то су молитве светих. 9Они су певали нову песму:
„Достојан си да узмеш свитак,
и отвориш његове печате,
јер си био заклан,
те си својом крвљу откупио Богу људе
из сваког племена и језика,
народа и народности.
10Ти си их учинио царством свештеника Богу нашему,
и они ће владати над земљом!“
11Тада сам око престола видео мноштво анђела. Чуо сам њихове гласове, и гласове бића и старешина. Анђели, којих је било на хиљаде и милионе, 12клицали су снажним гласом:
„Достојно је Јагње, које је било заклано,
да прими моћ и богатство,
мудрост и силу,
славу, част и благослов.“
13Онда сам чуо сва жива бића на небу, на земљи, под земљом и све што живи у мору и на њему, како говоре:
„Ономе који седи на престолу и Јагњету,
припада благослов и част, слава и власт од сад и довека!“
14А четири бића рекоше: „Амин!“, а старешине падоше ничице и поклонише се.
