Jobs Bog 29 – BPH & KJV

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 29:1-25

Jobs tidligere lykkelige liv

1Job fortsatte:

2„Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,

dengang Gud sørgede så godt for mig,

3da han udøste sin velsignelse over mig

og fjernede alle forhindringer fra min vej.

4Jeg husker endnu mine velmagtsdage,

dengang Gud var gæst i mit hjem.

5Den Almægtige var altid hos mig,

og jeg havde mine børn omkring mig.

6Mine køer gav spandevis af mælk

og min olivenpresse mængder af olie.

7Jeg havde min plads blandt lederne i byen

og sad som dommer på byens torv.

8De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,

og de ældre rejste sig op i respekt.

9Snakken forstummede blandt lederne,

alle tav stille for at høre mig tale.

10Selv de mest ansete satte fingeren for munden,

for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.

11Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,

alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.

12Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,

hjalp de forældreløse til at få deres ret.

13De døende velsignede mig,

deres enker jublede af glæde.

14Jeg blev anset for at være ærligheden selv,

retfærdigheden i egen høje person.

15Jeg blev de blindes øjne

og de lammes fødder.

16Jeg blev de fattiges forsørger

og de fremmedes forsvarer.

17Jeg vristede uskyldige ofre

ud af gabet på de gudløse.

18Jeg forventede en fredfyldt død

efter et langt og lykkeligt liv.

19Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,

og hvis grene forfriskes af nattens væde.

20Jeg blev æret hver eneste dag,

og min styrke blev dagligt fornyet.

21Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,

de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.

22Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,

men de tog imod mine råd med glæde.

23De så frem til mine gode råd,

som landmanden ser frem til regnen,

og sugede min vejledning til sig,

som var de den tørre jord.

24Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,

når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.

25Jeg viste dem vejen, de skulle gå,

og fungerede som deres leder.

Jeg gik i spidsen for dem som en konge,

jeg var den, som trøstede de sørgende.

King James Version

Job 29:1-25

1Moreover Job continued his parable, and said,29.1 continued: Heb. added to take up 2Oh that I were as in months past, as in the days when God preserved me; 3When his candle shined upon my head, and when by his light I walked through darkness;29.3 candle: or, lamp 4As I was in the days of my youth, when the secret of God was upon my tabernacle; 5When the Almighty was yet with me, when my children were about me; 6When I washed my steps with butter, and the rock poured me out rivers of oil;29.6 me: Heb. with me

7When I went out to the gate through the city, when I prepared my seat in the street! 8The young men saw me, and hid themselves: and the aged arose, and stood up. 9The princes refrained talking, and laid their hand on their mouth. 10The nobles held their peace, and their tongue cleaved to the roof of their mouth.29.10 The nobles…: Heb. The voice of the nobles was hid 11When the ear heard me, then it blessed me; and when the eye saw me, it gave witness to me: 12Because I delivered the poor that cried, and the fatherless, and him that had none to help him. 13The blessing of him that was ready to perish came upon me: and I caused the widow’s heart to sing for joy. 14I put on righteousness, and it clothed me: my judgment was as a robe and a diadem. 15I was eyes to the blind, and feet was I to the lame. 16I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out. 17And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth.29.17 the jaws: Heb. the jawteeth, or, the grinders29.17 plucked: Heb. cast

18Then I said, I shall die in my nest, and I shall multiply my days as the sand. 19My root was spread out by the waters, and the dew lay all night upon my branch.29.19 spread…: Heb. opened 20My glory was fresh in me, and my bow was renewed in my hand.29.20 fresh: Heb. new29.20 renewed: Heb. changed 21Unto me men gave ear, and waited, and kept silence at my counsel. 22After my words they spake not again; and my speech dropped upon them. 23And they waited for me as for the rain; and they opened their mouth wide as for the latter rain. 24If I laughed on them, they believed it not; and the light of my countenance they cast not down. 25I chose out their way, and sat chief, and dwelt as a king in the army, as one that comforteth the mourners.