Jeremiasʼ Bog 15 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 15:1-21

1Herren svarede: „Om så selveste Moses eller Samuel gik i forbøn for disse mennesker, ville jeg ikke redde dem. Bort med dem! Jeg kan ikke holde ud at se på dem. 2Hvis de spørger dig: ‚Hvor skal vi gå hen?’ så sig til dem fra mig: ‚Nogle er bestemt til at dø af sygdom, nogle vil blive dræbt i krigen, nogle vil dø af sult, og nogle vil blive ført i eksil.’ 3Jeg har udpeget fire bødler: Sværdet til at dræbe, hundene til at slæbe ligene bort, gribbene og de vilde dyr til at flænse og æde. 4Kong Manasse af Juda, Hizkijas søn, var topmålet af ugudelighed og ondskab, og hele folket fulgte ham.15,4 Se 2.Kong. 21. Derfor vil jeg straffe jer så eftertrykkeligt, at resten af verden vil blive rædselsslagen over at høre det.”

5Herren fortsatte: „Hvem vil vise dig sympati, Jerusalem? Hvem vil sørge over dig? Hvem vil bekymre sig om, hvordan det går dig? 6Du har svigtet mig og vendt mig ryggen—derfor må jeg straffe dig så hårdt. Min tålmodighed med dig er slut. 7Jeg vil behandle mit folk i alle landets byer som vinden, der blæser avnerne bort. Jeg vil gøre det af med dem, fordi de nægter at omvende sig fra deres ondskab. 8Der bliver flere enker, end der er sandkorn på stranden. Ved højlys dag er fjenden over dem. Mødre gribes pludselig af fortvivlelse, når de hører, at deres sønner i hæren er døde. 9Enhver mor, der har mange sønner, bryder sammen og gisper efter vejret. Hendes fremtidshåb er slukket, som om solen gik ned ved middagstid. Hun sidder barnløs tilbage, skuffet og vanæret. Hvis nogen overlever, skal de overgives til fjenden og dræbes.”

Jeremias beklager sig over en profets lod

10Da udbrød jeg: „Åh, bare min mor dog aldrig havde født mig! Alle er vrede på mig, selv om jeg hverken har lånt penge ud eller lånt af andre. Alligevel forbander de mig alle vegne.”

11Herren svarede mig: „Jeg vil sørge for, at det går dig godt. Når dine fjender kommer i vanskeligheder, vil de tigge dig om at gå i forbøn for dem.”15,11 Teksten er uklar.

12Herren fortsatte: „Kan man bøje en stang, der er lavet af jern eller bronze? 13Fordi mit folk har syndet, vil jeg udlevere deres rigdomme til fjenderne som krigsbytte. 14Deres fjender skal føre dem bort som slaver til et land, de ikke kender, for min vrede imod dem er som en fortærende ild.”

15Derpå sagde jeg: „Herre, du ved, hvad jeg må lide for din skyld. Folk er vrede på mig, fordi jeg bringer dem dit ord. Lad dem ikke få held til at slå mig ihjel, men lad dem få, hvad de har fortjent. 16Dine ord tog jeg til mig, og de gjorde mig glad og tilfreds. Jeg er jo din tjener, almægtige Gud. 17Jeg gik ikke ud for at more mig, som andre mennesker gør, men holdt mig for mig selv for at kunne høre dit ord. Og jeg var vred og frustreret over alle deres synder. 18Hvor længe vil de blive ved med at forfølge mig? Hvorfor kan min smerte ikke lindres? Er du som en bæk i ørkenen, der er uden vand, når man har mest brug for det?”

19Herren svarede: „Hvis du vil stole helt og fuldt på mig i stedet for at beklage dig, kan jeg bruge dig som min profet. Er du villig til at sige sandheden i stedet for tomme løfter, kan du få lov at være mit talerør. Det er dig, der skal influere de andre, og ikke omvendt. 20Jeg vil gøre dig stærk som en mur af bronze, ingen kan ødelægge. De vil kæmpe imod dig, men kan ikke besejre dig, for jeg er med dig for at bevare dig og redde dig. 21Ja, jeg vil redde dig fra de ondes angreb og befri dig fra voldsmændenes hænder.”

New International Reader’s Version

Jeremiah 15:1-21

1Then the Lord said to me, “Suppose Moses and Samuel were standing in front of me. Even then my heart would not feel sorry for these people. Send them away from me! Let them go! 2Suppose these people ask you, ‘Where should we go?’ Then tell them, ‘The Lord says,

“ ‘ “Those I have appointed to die will die.

Those I have appointed to be killed by swords

will be killed by swords.

Those I have appointed to die of hunger

will die of hunger.

Those I have appointed to be taken away as prisoners

will be taken away.” ’

3“I will send four kinds of destroyers against them,” announces the Lord. “Swords will kill them. Dogs will drag them away. Birds will eat them up. And wild animals will destroy them. 4I will make all the kingdoms on earth hate them. That will happen because of what Manasseh did in Jerusalem. He was king of Judah and the son of Hezekiah.

5“Jerusalem, who will have pity on you?

Who will mourn for you?

Who will stop to ask how you are doing?

6You have said no to me,”

announces the Lord.

“You keep on turning away from me.

So I will reach out and destroy you.

I am tired of showing you pity.

7I will stand at the city gates of the land.

I will separate the straw from the grain.

I will destroy my people. I will bring great sorrow on them.

They have not changed their ways.

8I will increase the number of their widows.

There will be more of them than the grains of sand on the seashore.

At noon I will bring a destroyer

against the mothers of the young men among my people.

All at once I will bring down on them

great suffering and terror.

9Mothers who have many children will grow weak.

They will take their last breath.

The sun will set on them while it is still day.

They will be dishonored and put to shame.

All those who are left alive I will kill by swords.

I will have their enemies do this,”

announces the Lord.

10My mother, I wish I had never been born!

The whole land opposes me.

They fight against me.

I haven’t made loans to anyone.

And I haven’t borrowed anything.

But everyone curses me anyway.

11The Lord said,

“Jeremiah, I will keep you safe for a good purpose.

I will make your enemies ask you to pray for them.

They will make their appeal to you

when they are in great trouble.

12“People of Judah, the armies of Babylon

will come from the north.

They are as strong as iron and bronze.

Can anyone break their power?

13I will give away your wealth and your treasures.

Your enemies will carry off everything.

And they will not pay anything for it.

That will happen because you have sinned so much.

You have done it throughout your country.

14I will make you slaves to your enemies.

You will serve them in a land

you have not known about before.

My anger will start a fire

that will burn you up.”

15Lord, you understand how much I’m suffering.

Show concern for me. Take care of me.

Pay back those who are trying to harm me.

You are patient. Don’t take my life away from me.

Think about how much shame I suffer because of you.

16When I received your words, I ate them.

They filled me with joy.

My heart took delight in them.

Lord God who rules over all,

I belong to you.

17I never sat around with those who go to wild parties.

I never had a good time with them.

I sat alone because you had put your powerful hand on me.

Your anger against sin was burning inside me.

18Why does my pain never end?

Why is my wound so deep?

Why can’t I ever get well?

To me you are like a stream that runs dry.

You are like a spring that doesn’t have any water.

19So the Lord says to Jeremiah,

“If you turn away from your sins, I will heal you.

And then you will be able to serve me.

Speak words that are worthy, not worthless.

Then you will be speaking for me.

Let these people turn to you.

But you must not turn to them.

20I will make you like a wall to them.

I will make you like a strong bronze wall.

The people will fight against you.

But they will not overcome you.

I am with you.

I will save you,”

announces the Lord.

21“I will save you from the hands of evil people.

I will set you free from those who treat you badly.”