Gud agter at straffe Israel
1Herren siger: „Blæs alarm! Som en ørn svæver fjenden over mit folk klar til angreb, fordi de brød min pagt og overtrådte mine befalinger. 2De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig, 3men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem. 4De valgte sig konger og ledere uden at spørge mig til råds. De lavede sig guder af sølv og guld, og det blev deres undergang.
5Min vrede gløder imod Samarias folk på grund af deres afskyelige guldkalv. Hvor længe vil I fremture i jeres synder? 6Afguden blev formet af en håndværker fra Israel. Der er intet guddommeligt ved den. Den skal snart slås i stumper og stykker.
7I sår en vind og høster en storm!8,7 Vinden er symbol på frugtesløse menneskelige anstrengelser, stormen på Guds straf. Jeres korn giver ingen aks og derfor intet mel. Og hvis det gjorde, ville de fremmede kaste sig over det. 8Snart kaster fjenderne sig over Israel og fører dem til et fremmed land, hvor de vil blive betragtet som et potteskår uden værdi. 9Israel er som et vildæsel, der vandrer rundt på egen hånd. De tog til Assyrien for at købe sig venner. 10Men ikke desto mindre vil min straf ramme dem. Snart bliver de undertrykt af en mægtig konge.
11Israel byggede et utal af altre, som skulle fjerne deres skyld, men ved at bruge dem blev deres skyld blot større. 12Selv om alle mine befalinger til dem er skrevet ned, står de som fremmede over for dem. 13De elsker slagtofre, at slagte og at spise offerkød, men jeg kan ikke acceptere deres ofre. Jeg glemmer ikke deres onde handlinger, men straffer dem for deres synd og sender dem i fangenskab, ligesom da de var i Egypten.
14Israel byggede paladser, og Juda befæstede sine byer, men de glemte deres Skaber. Derfor sætter jeg ild til deres byer og brænder paladserne ned til grunden.”
1Set the trumpet to thy mouth. He shall come as an eagle against the house of the LORD, because they have transgressed my covenant, and trespassed against my law.8.1 thy: Heb. the roof of thy 2Israel shall cry unto me, My God, we know thee. 3Israel hath cast off the thing that is good: the enemy shall pursue him. 4They have set up kings, but not by me: they have made princes, and I knew it not: of their silver and their gold have they made them idols, that they may be cut off.
5¶ Thy calf, O Samaria, hath cast thee off; mine anger is kindled against them: how long will it be ere they attain to innocency? 6For from Israel was it also: the workman made it; therefore it is not God: but the calf of Samaria shall be broken in pieces. 7For they have sown the wind, and they shall reap the whirlwind: it hath no stalk: the bud shall yield no meal: if so be it yield, the strangers shall swallow it up.8.7 stalk: or, standing corn
8Israel is swallowed up: now shall they be among the Gentiles as a vessel wherein is no pleasure. 9For they are gone up to Assyria, a wild ass alone by himself: Ephraim hath hired lovers.8.9 lovers: Heb. loves 10Yea, though they have hired among the nations, now will I gather them, and they shall sorrow a little for the burden of the king of princes.8.10 sorrow: or, begin8.10 a…: or, in a little while 11Because Ephraim hath made many altars to sin, altars shall be unto him to sin. 12I have written to him the great things of my law, but they were counted as a strange thing. 13They sacrifice flesh for the sacrifices of mine offerings, and eat it; but the LORD accepteth them not; now will he remember their iniquity, and visit their sins: they shall return to Egypt.8.13 They sacrifice…: or, In the sacrifices of mine offerings they, etc 14For Israel hath forgotten his Maker, and buildeth temples; and Judah hath multiplied fenced cities: but I will send a fire upon his cities, and it shall devour the palaces thereof.
