Den unge mand:
1„Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
jeg drikker vin og mælk fra din mund.”
Jerusalems unge piger:
„Ja, I der elsker hinanden,
spis og drik så meget kærlighed, I vil.”
Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede
Den unge pige:
2„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.
Jeg hørte min elskede banke på døren.
‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.
‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’
3Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.
Skal jeg nu tage det på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?’
4Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren
og forsøgte at låse den op.
Mit hjerte bankede af længsel,
5og jeg sprang op for at åbne døren for ham.
Mine hænder dryppede af myrra,
da jeg rørte ved håndtaget.
6Jeg åbnede for min elskede—
men han var der ikke!
Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.
Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.
Jeg kaldte på ham,
men der var intet svar.
7Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.
De slog mig og rev kappen af mig.”5,7 Det er ikke klart ud fra teksten, hvornår eller om drømmen går over i virkelighed.
8„Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede,
så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!”
Jerusalems unge piger:
9„Du smukkeste af alle kvinder, sig os,
hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?
Hvad er der særligt ved ham,
siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”
Den unge pige:
10„Min elskede er rødmosset
og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!
11Hans ansigt stråler som det pureste guld,
hans hårlokker er sorte som ravnen.
12Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,
omkranset af juveler.
13Hans kinder er som bede med aromatiske planter.
Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.
14Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.
Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.
15Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.
Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,
fyrstelig som et cedertræ.
16Hans mund er fuld af sødme,
han er helt igennem vidunderlig.
Sådan er min ven, min elskede.”
Olólùfẹ́
1Mo ti dé inú ọgbà mi, arábìnrin mi, ìyàwó mi;
mo ti kó òjìá pẹ̀lú òórùn dídùn mi jọ.
Mo ti jẹ afárá mi pẹ̀lú oyin mi;
mo ti mu ọtí wáìnì mi pẹ̀lú wàrà mi.
Ọ̀rẹ́
Ẹ jẹ, ẹ̀yin ọ̀rẹ́, ẹ mu,
àní ẹ mu àmuyó, ẹ̀yin olùfẹ́.
Olùfẹ́
2Mo ti sùn ṣùgbọ́n ọkàn mi jí.
Gbọ́! Olólùfẹ́ mi ń kan ìlẹ̀kùn.
“Ṣí i fún mi, arábìnrin mi, olùfẹ́ mi,
àdàbà mi, aláìlábàwọ́n mi
Orí mi kún fún omi ìrì,
irun mi kún fún òtútù òru.”
3Mo ti bọ́ aṣọ ìgúnwà mi
ṣé èmi gbọdọ̀ tún gbé e wọ̀?
Mo ti wẹ ẹsẹ̀ mi
ṣé èmi gbọdọ̀ tún tì í bọ eruku?
4Olùfẹ́ mi na ọwọ́ rẹ̀ láti inú ihò ìlẹ̀kùn
inú mi sì yọ́ sí i
5Èmi dìde láti ṣílẹ̀kùn fún olùfẹ́ mi,
òjìá bẹ̀rẹ̀ sí í kán ní ọwọ́ mi,
òjìá olóòórùn ń ti ara ìka mi ń sàn
sí orí ìdìmú ìlẹ̀kùn
6Èmi ṣí ìlẹ̀kùn fún olùfẹ́ mi,
ṣùgbọ́n olùfẹ́ mi ti kúrò, ó ti lọ
ọkàn mi gbọgbẹ́ fún lílọ rẹ̀.
Mo wá a kiri ṣùgbọ́n, n kò rí i.
Mo pè é ṣùgbọ́n, kò dáhùn
7Àwọn olùṣọ́ tí ń ṣọ́ ìlú rí mi
bí wọ́n ti ṣe ń rìn yí ìlú ká.
Wọ́n nà mí, wọ́n sá mi lọ́gbẹ́;
wọ́n gba ìborùn mi lọ́wọ́ mi.
Àwọn olùṣọ́ tí ń ṣọ́ odi!
8Ẹ̀yin ọmọbìnrin Jerusalẹmu, mo bẹ̀ yín
bí ẹ̀yin bá rí olùfẹ́ mi,
kí ni ẹ̀yin yóò wí fún un?
Ẹ wí fún un pé àìsàn ìfẹ́ ń ṣe mi.
Ọ̀rẹ́
9Kí ni olùfẹ́ rẹ fi dára ju àwọn tókù lọ,
ìwọ arẹwà jùlọ láàrín àwọn obìnrin?
Kí ni olùfẹ́ rẹ fi dára ju àwọn tókù lọ
tí ìwọ fi ń fi wá bú bẹ́ẹ̀?
Olùfẹ́
10Olùfẹ́ mi ní ìtànṣán ó sì pọ́n
ó ní ọlá ju ẹgbẹ̀rún mẹ́wàá lọ.
11Orí rẹ̀ rí bí i wúrà tí ó dára jùlọ
ìdì irun rẹ̀ rí bí i imọ̀ ọ̀pẹ
ó sì dúdú bí i ẹyẹ ìwò
12Ojú rẹ̀ rí bí i ti àdàbà
ní ẹ̀bá odò tí ń sàn,
tí a fi wàrà wẹ̀,
tí ó jì, tí ó sì dákẹ́ rọ́rọ́
13Ẹ̀rẹ̀kẹ́ rẹ̀ rí bí ibùsùn tùràrí
tí ó sun òórùn tùràrí dídùn
Ètè rẹ̀ rí bí i ìtànná lílì
ó ń kán òjìá olóòórùn dídùn
14Apá rẹ̀ rí bí i ọ̀pá wúrà,
tí a to ohun ọ̀ṣọ́ sí yíká
Ara rẹ̀ rí bí i eyín erin dídán
tí a fi safire ṣe lọ́ṣọ̀ọ́.
15Ẹsẹ̀ rẹ̀ rí bí i òpó mábù
tí a gbé ka ihò ìtẹ̀bọ̀ wúrà dáradára
Ìrísí rẹ̀ rí bí igi kedari Lebanoni,
tí dídára rẹ̀ kò ní ẹgbẹ́.
16Ẹnu rẹ̀ jẹ́ adùn fún ara rẹ̀
ó wu ni pátápátá.
Háà! Ẹ̀yin ọmọbìnrin Jerusalẹmu,
Èyí ni olùfẹ́ mi, èyí sì ni ọ̀rẹ́ mi.
