Esajasʼ Bog 49 – BPH & NIV

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 49:1-26

Herrens tjener og Israels genoprettelse

1Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. 2Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. 3Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

4Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

5Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. 6Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

7Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

8Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. 9Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. 10De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. 11Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. 12Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”49,12 Esajasteksten fra Dødehavsrullerne siger Syene, der svarer til Aswan i det sydlige Egypten. LXX oversatte med „Persiens land”.

13Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

14Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

15Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! 16Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. 17Snart kommer dine børn49,17 I poetisk og profetisk sprogbrug bliver en by ofte sammenlignet med en kvinde og indbyggerne med hendes børn. Med en anden vokalisering kan „dine børn” oversættes med „dine bygningsfolk”. tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. 18Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. 19Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. 20Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ 21Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

22Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. 23De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

24Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

25Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. 26Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”

New International Version

Isaiah 49:1-26

The Servant of the Lord

1Listen to me, you islands;

hear this, you distant nations:

Before I was born the Lord called me;

from my mother’s womb he has spoken my name.

2He made my mouth like a sharpened sword,

in the shadow of his hand he hid me;

he made me into a polished arrow

and concealed me in his quiver.

3He said to me, “You are my servant,

Israel, in whom I will display my splendor.”

4But I said, “I have labored in vain;

I have spent my strength for nothing at all.

Yet what is due me is in the Lord’s hand,

and my reward is with my God.”

5And now the Lord says—

he who formed me in the womb to be his servant

to bring Jacob back to him

and gather Israel to himself,

for I am49:5 Or him, / but Israel would not be gathered; / yet I will be honored in the eyes of the Lord

and my God has been my strength—

6he says:

“It is too small a thing for you to be my servant

to restore the tribes of Jacob

and bring back those of Israel I have kept.

I will also make you a light for the Gentiles,

that my salvation may reach to the ends of the earth.”

7This is what the Lord says—

the Redeemer and Holy One of Israel—

to him who was despised and abhorred by the nation,

to the servant of rulers:

“Kings will see you and stand up,

princes will see and bow down,

because of the Lord, who is faithful,

the Holy One of Israel, who has chosen you.”

Restoration of Israel

8This is what the Lord says:

“In the time of my favor I will answer you,

and in the day of salvation I will help you;

I will keep you and will make you

to be a covenant for the people,

to restore the land

and to reassign its desolate inheritances,

9to say to the captives, ‘Come out,’

and to those in darkness, ‘Be free!’

“They will feed beside the roads

and find pasture on every barren hill.

10They will neither hunger nor thirst,

nor will the desert heat or the sun beat down on them.

He who has compassion on them will guide them

and lead them beside springs of water.

11I will turn all my mountains into roads,

and my highways will be raised up.

12See, they will come from afar—

some from the north, some from the west,

some from the region of Aswan.49:12 Dead Sea Scrolls; Masoretic Text Sinim

13Shout for joy, you heavens;

rejoice, you earth;

burst into song, you mountains!

For the Lord comforts his people

and will have compassion on his afflicted ones.

14But Zion said, “The Lord has forsaken me,

the Lord has forgotten me.”

15“Can a mother forget the baby at her breast

and have no compassion on the child she has borne?

Though she may forget,

I will not forget you!

16See, I have engraved you on the palms of my hands;

your walls are ever before me.

17Your children hasten back,

and those who laid you waste depart from you.

18Lift up your eyes and look around;

all your children gather and come to you.

As surely as I live,” declares the Lord,

“you will wear them all as ornaments;

you will put them on, like a bride.

19“Though you were ruined and made desolate

and your land laid waste,

now you will be too small for your people,

and those who devoured you will be far away.

20The children born during your bereavement

will yet say in your hearing,

‘This place is too small for us;

give us more space to live in.’

21Then you will say in your heart,

‘Who bore me these?

I was bereaved and barren;

I was exiled and rejected.

Who brought these up?

I was left all alone,

but these—where have they come from?’ ”

22This is what the Sovereign Lord says:

“See, I will beckon to the nations,

I will lift up my banner to the peoples;

they will bring your sons in their arms

and carry your daughters on their hips.

23Kings will be your foster fathers,

and their queens your nursing mothers.

They will bow down before you with their faces to the ground;

they will lick the dust at your feet.

Then you will know that I am the Lord;

those who hope in me will not be disappointed.”

24Can plunder be taken from warriors,

or captives be rescued from the fierce49:24 Dead Sea Scrolls, Vulgate and Syriac (see also Septuagint and verse 25); Masoretic Text righteous?

25But this is what the Lord says:

“Yes, captives will be taken from warriors,

and plunder retrieved from the fierce;

I will contend with those who contend with you,

and your children I will save.

26I will make your oppressors eat their own flesh;

they will be drunk on their own blood, as with wine.

Then all mankind will know

that I, the Lord, am your Savior,

your Redeemer, the Mighty One of Jacob.”