Israels synd og Guds almagt
1Hør, hvad Herren siger: „Var det, fordi jeg manglede penge, at jeg solgte jer som slaver og lod et fremmed folk føre jer bort? Eller er det min skyld, at vi er blevet skilt, mit folk? Nej, det var jeres mange synder, som gjorde, at I blev solgt. Jeres ulydighed var skyld i, at vi måtte skilles. 2Hvorfor var der ingen i huset, når jeg kom hjem? Hvorfor var der ingen, der svarede, når jeg kom til døren og kaldte?
Har jeg ikke magt nok til at føre jer hjem igen? Med et ord kan jeg tørlægge havene og gøre floder til ørken, så fiskene dør af tørst og ligger rådne overalt. 3Jeg er den, der klæder universet i mørke og lægger et dække over jorden om natten.”
Herrens lydige tjener
4Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. 5Gud Herren har givet mig åbne ører, jeg lytter til ham og adlyder hans ord. Jeg kommer ikke med indvendinger eller dårlige undskyldninger. 6Jeg er blevet pisket, revet i skægget, spyttet i ansigtet, ja, hånet på alle måder. 7Men Gud Herren er med mig og hjælper mig. Han skuffer mig ikke. Derfor bliver jeg ved med at gøre hans vilje, for jeg ved, at det er umagen værd. 8Han, som står bag mig, er nær. Hvis nogen vil anklage mig eller modsige mig, så lad dem blot komme an. 9Hvem tør dømme mig skyldig, når Gud Herren står bag mig? De vil gå til som gammelt tøj, der bliver ædt op af møl.
10Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. 11Men de, som planlægger ødelæggelse, skal rammes af deres egne onde planer. De skal rammes af de pinsler, de har tiltænkt andre. Det vil Herren selv sørge for.
Israel’s Sin and the Servant’s Obedience
1This is what the Lord says:
“Where is your mother’s certificate of divorce
with which I sent her away?
Or to which of my creditors
did I sell you?
Because of your sins you were sold;
because of your transgressions your mother was sent away.
2When I came, why was there no one?
When I called, why was there no one to answer?
Was my arm too short to deliver you?
Do I lack the strength to rescue you?
By a mere rebuke I dry up the sea,
I turn rivers into a desert;
their fish rot for lack of water
and die of thirst.
3I clothe the heavens with darkness
and make sackcloth its covering.”
4The Sovereign Lord has given me a well-instructed tongue,
to know the word that sustains the weary.
He wakens me morning by morning,
wakens my ear to listen like one being instructed.
5The Sovereign Lord has opened my ears;
I have not been rebellious,
I have not turned away.
6I offered my back to those who beat me,
my cheeks to those who pulled out my beard;
I did not hide my face
from mocking and spitting.
7Because the Sovereign Lord helps me,
I will not be disgraced.
Therefore have I set my face like flint,
and I know I will not be put to shame.
8He who vindicates me is near.
Who then will bring charges against me?
Let us face each other!
Who is my accuser?
Let him confront me!
9It is the Sovereign Lord who helps me.
Who will condemn me?
They will all wear out like a garment;
the moths will eat them up.
10Who among you fears the Lord
and obeys the word of his servant?
Let the one who walks in the dark,
who has no light,
trust in the name of the Lord
and rely on their God.
11But now, all you who light fires
and provide yourselves with flaming torches,
go, walk in the light of your fires
and of the torches you have set ablaze.
This is what you shall receive from my hand:
You will lie down in torment.
