Dom over folkets ledere
1Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. 2Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, 3delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.
4De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. 5Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. 6Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” 7Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” 8Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. 9Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.
10Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. 11Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.
12Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.
13Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. 14Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. 15Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”
Dom over de stolte kvinder
16Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. 17Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”
18-19Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, 20tørklæder, ankellænker,3,20 Meningen uklar. Måske er det en kort lænke, som tvang dem til at tage små skridt. bælter, lugtedåser, amuletter, 21fingerringe, næseringe, 22festdragter, kapper, slag, tasker, 23spejle, kjortler, turbaner og sjaler. 24I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.
Dommen over landets og byens krigere
25Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. 26På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.
Yerusalem Ne Yuda Atemmu
1Afei hwɛ, Awurade,
Asafo Awurade,
rebegyae nea ɔde ma
wɔ Yerusalem ne Yuda nyinaa:
aduan ne nsu a ɔde ma wɔn nyinaa.
2Dɔmmarima ne akofo,
otemmufo ne odiyifo,
nkɔmhyɛni ne ɔpanyin,
3aduonum so panyin ne nea ɔwɔ dibea,
ɔfotufo, odwumfo nyansafo ne nkaberekyerefo onifirifo.
4“Mede mmerantewa bɛyɛ wɔn nnwuma so mpanyimfo;
na mmofra adi wɔn so.”
5Nnipa bɛhyɛ wɔn ho wɔn ho so,
ɔbarima betia ɔbarima, ɔyɔnko betia ne yɔnko.
Mmabun bɛsɔre atia wɔn mpanyimfo,
apapahwekwa betia onuonyamfo.
6Ɔbarima beso ne nuanom mu baako mu
wɔ nʼagya fi aka se,
“Wowɔ atade, bɛyɛ yɛn dikanfo;
wɔ kurow a adan mmubui siw yi so.”
7Nanso da no ɔbɛteɛ mu se,
“Minni nea mede bɛyɛ.
Minni aduan anaa ntama wɔ me fi;
mfa me nyɛ nnipa no so kannifo.”
8Yerusalem retɔ ntintan,
Yuda rehwe ase;
wɔn nsɛm ne nneyɛe tia Awurade.
Wommu nʼanuonyam a ɛwɔ wɔn mu no.
9Sɛnea wɔn anim te no di adanse tia wɔn;
wɔda wɔn bɔne adi te sɛ Sodom;
wɔmmfa nsie.
Nnome nka wɔn!
Wɔakɔfa amanehunu aba wɔn ho so.
10Ka kyerɛ atreneefo se ebesi wɔn yiye,
efisɛ wobedi wɔn nneyɛe so aba.
11Nnome nka amumɔyɛfo!
Amanehunu wɔ wɔn so!
Wobetua wɔn nea
wɔn nsa ayɛ no so ka.
12Mmabun hyɛ me nkurɔfo so,
mmea di wɔn so.
Me nkurɔfo, mo akwankyerɛfo ma moyera;
wɔma moman fi ɔtempɔn no so.
13Awurade tena ase wɔ nʼasennii.
Ɔma ne mu so bu nkurɔfo no atɛn.
14Awurade bu atɛn
de tia ne nkurɔfo mpanyimfo ne akannifo se,
“Mo na moasɛe me bobeturo;
apoobɔde a efi ahiafo nkyɛn wɔ mo afi mu.
15Ase ne dɛn nti na modwerɛw me nkurɔfo
na mode ahiafo anim twitwiw fam?”
Sɛnea Asafo Awurade se ni.
16Awurade kasa se,
“Sion mmabea yɛ ahantan;
wɔnantew toto wɔn kɔn,
wɔdeda wɔn ani akyi,
wotutu wɔn anammɔn ntiantia,
na wɔn anan ase nkaa gyigye.
17Enti Awurade bɛma tikuru abegu Sion mmea ti ho.
Awurade bɛma wɔn ti so apa.”
18Da no Awurade beyiyi wɔn afɛfɛde: nkaa, ntamabamma ne kɔnmuade, 19asokaa, nkapo ne nkataanim, 20Wɔn mmotiri, anan ase ntweaban, nkyekyeremu, nnuhuam ntoa ne nkabere, 21nsɔwano mpɛtea ne hwenem nkaa, 22ntade atenten pa, nguguso tiaa a enni nsa, ntade yuu ne sika nkotoku; 23nhwehwɛ, sirikyi ntade, tinwi so nkaa ne mmati so nguguso.
24Nkabɔne besi nea ɛyɛ huam anan mu;
ntampehama besi nkatakɔnmu anan mu;
ti a ɛso apa besi tinwi a wɔasiesie anan mu;
atweaatam besi ntama pa anan mu;
honam ani atwaatwa besi ahoɔfɛ anan mu.
25Wo mmarima bɛtotɔ afoa ano,
wʼakofo wɔ ɔko mu.
26Sion apon betwa adwo, adi awerɛhow;
onnibi, ɔbɛtena fam.
