1Til den tid vil der være så få mænd tilbage, at syv kvinder vil gribe fat i én mand og råbe: „Vi skal nok forsørge os selv—bare vi må bære dit navn, så vi ikke skal vanæres ved at være ugifte og barnløse!”
Håb om ny herlighed for den rest, der overlever
2Men engang vil Herrens plante, Israel, blive frodig og smuk igen, og de overlevende vil glæde sig over landets frugt. 3De, hvis navne er skrevet i Herrens bog, de, som overlever Jerusalems ødelæggelse, skal være hans hellige folk. 4For Herren vil rense Jerusalems indbyggere for deres urenhed og fjerne blodskyld fra byen. Hans Ånd vil dømme ondskaben og rense dem som gennem ild. 5Derefter vil Herren selv være en skærmende skygge over Zions bjerg og alle, som samles der. Det vil ligne en sky om dagen og ild om natten, så der er et beskyttende dække over alt, hvad der er helligt. 6Herrens herlighed vil være som et telt, der beskytter byen mod solens hede og mod storm og regn.
1Saa da no, mmea baason
beso ɔbarima baako mu aka se,
“Yɛbɛbɔ yɛn ho akɔnhama
na yɛn ankasa apɛ yɛn adurade;
ma wo din nna yɛn so kɛkɛ.
Yi ahohora fi yɛn so!”
Awurade Baa No
2Saa da no Awurade Baa no bɛyɛ fɛ na anya anuonyam, na asase no so aba bɛyɛ ahohoahoa ne anuonyam ama Israel nkae no. 3Wɔn a wɔaka wɔ Sion, a wɔte Yerusalem no, wɔbɛfrɛ wɔn kronkron, wɔn a wɔakyerɛw wɔn din aka ateasefo ho wɔ Yerusalem nyinaa. 4Awurade bɛhohoro Sion mmea ho fi; ɔde atemmu honhom ne ogya honhom bɛpepa mogya nkekae a ɛwɔ Yerusalem. 5Afei, Bepɔw Sion ne wɔn a wɔboa wɔn ano wɔ hɔ nyinaa, Awurade de wusiw mununkum bɛkata wɔn so awia, na ɔde ogya a ɛdɛw akata wɔn so anadwo; ntama kyinii bɛkata anuonyam yi nyinaa so. 6Ɛbɛyɛ hintabea ne onwini wɔ awia anoden mu, na osu ne ahum mu nso, ɛbɛyɛ guankɔbea ne hintabea.
