Israelitternes fortsatte ulydighed
1Så begyndte Israelitterne igen at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Derfor udleverede Herren dem til midjanitterne, der tyranniserede dem i syv år. 2Midjanitterne var så grusomme, at israelitterne flygtede op i bjergene og indrettede sig skjulesteder i huler og klippeborge. 3Hver gang israelitterne havde tilsået deres marker, kom der omstrejfende bander fra Midjan og Amalek og andre nabofolk fra øst og angreb dem. 4De slog lejr på deres marker, ødelagde afgrøderne og plyndrede landet så langt som til Gaza. Israelitterne havde intet at spise, for fjenderne stjal også alle deres får, geder, okser og æsler. 5-6Røverbanderne trængte ind i landet og slog sig ofte ned i længere tid med deres hjorde og kamelflokke, talløse som græshoppesværme, indtil landet var så hærget og forarmet, 7at folket igen råbte til Herren om hjælp.
8Da sendte Herren en profet til dem: „Hør hvad Herren, Israels Gud, siger til jer,” sagde han. „Jeg førte jer ud af fangenskabet i Egypten 9og befriede jer fra egypterne og alle jeres modstandere. Jeg drev jeres fjender ud af Kana’ans land og gav det til jer. 10Jeg sagde til jer: ‚Jeg er Herren, jeres Gud. I må ikke dyrke amoritternes guder i landet, hvor I bor.’ Men I har ikke adlydt mig!”
Gideons kald og hans opgør med afguderne
11Så kom Herrens engel og satte sig under egetræet i Ofra, der tilhørte Joash fra Abiezers slægt. Joash’ søn Gideon var netop i færd med at tærske hvede i bunden af en vinperse for at skjule det for midjanitterne.
12Herrens engel viste sig for Gideon og sagde: „Herren er med dig, stærke kriger!” 13„Hvis Herren er med os, hvorfor går det os da så dårligt?” svarede Gideon. „Hvor er alle miraklerne, som vores forfædre fortalte os om? Sagde de ikke, at Herren gjorde en masse undere, da han førte dem ud af Egypten? Han må have forkastet os og overgivet os til midjanitterne!”
14Da vendte Herren sig til Gideon og sagde: „Tag af sted med den styrke du har, og red Israel fra midjanitterne. Jeg sender dig!” 15„Men Herre, hvordan skulle jeg kunne redde Israel?” svarede Gideon. „Vores slægt er den svageste i Manasses stamme—og jeg er den yngste i min familie!” 16„Men jeg er Herren—og jeg er med dig! Du skal hugge midjanitterne ned alle som en!”
17Gideon svarede: „Er det virkelig Herren? Utroligt, at han skulle komme til mig. Jeg vil gerne have et bevis på, at det virkelig er Herren, som taler til mig. 18Vent her, indtil jeg kommer tilbage med en offergave til dig.” „Jeg bliver her, til du kommer tilbage,” lovede englen.
19Gideon skyndte sig nu hjem, slagtede og tilberedte et gedekid, hvorefter han tog en stor pose6,19 På hebraisk: en efa, cirka 22 liter. mel og bagte brød uden surdej. Så lagde han kødet i en kurv, hældte suppen i en krukke og bar det ud til englen, som sad under egetræet.
20Da sagde Guds engel: „Læg kødet og brødene på stenen derhenne og hæld suppen ud over det!”
Gideon gjorde, som englen sagde, 21og englen rørte kødet og brødene med sin stav. Ild flammede op fra stenen og fortærede det hele. Så var englen borte.
22Så vidste Gideon, at det virkelig var Herrens engel, og han udbrød: „Ak, min Herre og Gud, det er ude med mig, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt.”
23Men Herren sagde: „Fred være med dig! Vær ikke bange. Du skal ikke dø.”
24På det sted byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det „Herrens fred”. Det står stadig i Ofra, på den jord, der tilhører Abiezers slægt.
25Samme nat sagde Herren til Gideon: „Tag en af din fars tyre, den næstbedste, som er syv år gammel. Vælt så din fars Ba’als alter ned og hug afgudspælen ved siden af i stykker. 26Når det er gjort, skal du på toppen af denne klippe bygge et alter for Herren, din Gud, på den foreskrevne måde. Brug træet fra pælen som brænde på alteret, og bring så tyren som et brændoffer til Herren.”
27Gideon vækkede straks ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Han gjorde det om natten, hvor ingen kunne se det, for han var bange for sin families og sine naboers reaktion. 28Da folk stod op om morgenen, opdagede de, at ba’alsalteret var revet ned og afgudspælen var væk. I stedet stod der et nyt alter med resterne af brændofferet ovenpå.
29„Hvem har gjort det?” sagde folk til hinanden. Så spurgte de sig frem og fandt ud af, at det var Gideon.
30„Udlever din søn til os!” råbte de til Joash. „Han skal dø, for han har revet ba’alsalteret ned og slået Asherapælen i stykker!”
31Men Joash råbte tilbage: „Hvorfor forsvarer I Ba’al? Kan I måske redde ham? Den, som vil tale Ba’als sag, skal dø inden i morgen! Hvis Ba’al virkelig er en gud, så lad ham forsvare sig selv og straffe den, der har revet hans alter ned.”
32Fra den dag gav man Gideon tilnavnet Jerubba’al,6,32 Navnet betyder: „Lad Ba’al forsvare sig selv”. fordi han havde revet Ba’als alter ned.
Gideon samler hæren og beder om et tegn
33Kort tid efter samlede midjanitterne, amalekitterne og flere andre ørkenfolk sig, gik over Jordanfloden og slog lejr på Jizre’elsletten. 34Da kom Herrens Ånd over Gideon og han blæste i vædderhornet for at kalde Abiezer-slægtens mænd til våben. 35Derefter sendte han bud til hele Manasses stamme, og de sluttede op om ham. Også Ashers, Zebulons og Naftalis stammer fik besked, og de sluttede sig til dem.
36Da sagde Gideon til Gud: „Hvis det virkelig er dit alvor, at du vil bruge mig til at redde Israel, sådan som du har lovet, 37vil jeg bede dig om at give mig et tegn: I nat spreder jeg noget uld ud på tærskepladsens gulv. Hvis der så i morgen tidlig ligger dug på ulden, mens jorden udenom er tør, skal det være et tegn på, at du vil bruge mig til at redde Israel.”
38Og sådan gik det: Da Gideon næste morgen stod op, var ulden så våd, at han kunne vride en hel skål vand ud af den! 39Da sagde han til Herren: „Bliv ikke vred, Herre, men giv mig endnu et tegn: Denne gang skal ulden være tør og jorden udenom våd!”
40Endnu en gang gjorde Gud, hvad han bad om: Næste morgen var ulden knastør, mens jorden udenom var våd af dug.
士师基甸
1后来，以色列人又做耶和华视为恶的事，耶和华就把他们交在米甸人手中，受他们统治七年。 2米甸人势力强盛，以色列人只好躲进山里，藏在洞穴和营寨中。 3每当他们撒种的时候，米甸人、亚玛力人及东方人就前来进犯， 4在他们境内安营，摧毁他们远至迦萨一带的庄稼，不给他们留下任何粮食，也不留下一只羊、一头牛或驴。 5入侵者带着牲畜和帐篷像蝗虫一样涌来，人和骆驼不计其数，摧毁了整个地区。 6以色列人因米甸人的入侵而极其贫乏，就呼求耶和华。
7当以色列人因米甸人的入侵而呼求耶和华的时候， 8耶和华就差遣先知对他们说：“以色列的上帝耶和华说，‘我曾把你们从受奴役之地——埃及领出来， 9将你们从埃及人及一切欺压者的手中拯救出来，为你们赶走敌人，把他们的土地赐给你们。’ 10我曾对你们说，‘我是你们的上帝耶和华。你们虽然住在亚摩利人的地方，但不可祭拜他们的神明。’你们却充耳不闻。”
11一天，耶和华的天使来到俄弗拉，坐在亚比以谢族人约阿施的橡树下。约阿施的儿子基甸因为要躲避米甸人，正躲在榨酒池里打麦子。 12耶和华的天使向基甸显现，说：“英勇的战士啊，耶和华与你同在。” 13基甸说：“我主啊，如果耶和华与我们同在，我们怎会有这些遭遇？我们的祖先曾告诉我们有关耶和华带领他们离开埃及的事，如今祂那些奇妙的作为在哪里呢？现在祂已经丢弃我们，把我们交在米甸人手里。” 14耶和华转向他，说：“你尽自己的力量去从米甸人手中拯救以色列人吧，我现在派你去。” 15基甸说：“主啊，我出身于玛拿西支派最贫穷的家族，在家里最微不足道，我怎能拯救以色列人呢？” 16耶和华说：“我必与你同在，你必如击打一人一样击打米甸人。” 17基甸说：“如果我在你面前蒙恩，求你给我一个凭据，使我知道与我说话的真是你耶和华。 18请你在这里等一等，让我回去拿礼物献给你。”耶和华说：“我必等你回来。”
19基甸回家预备了一只山羊羔，用十公斤面粉做了无酵饼，把肉放进篮子，把汤盛在壶中，然后拿到橡树下献给耶和华的天使。 20上帝的天使对基甸说：“把肉和无酵饼放在这磐石上，把汤倒在上面。”他一一照做。 21耶和华的天使伸出手中的杖碰了一下饼和肉，火就从磐石中喷出来烧尽了它们。耶和华的天使也不见了。 22基甸发现他果然是耶和华的天使，便说：“唉！主耶和华啊，不好了，我面对面见了你的天使。” 23耶和华对他说：“放心吧，不用害怕，你不会死。” 24基甸在那里为耶和华筑了一座坛，称之为“耶和华赐平安”。这坛如今仍在亚比以谢族的俄弗拉。
25那天晚上，耶和华吩咐基甸：“牵来你父亲的第二头牛，就是那头七岁的牛，拆毁你父亲为巴力筑的祭坛，砍倒坛旁的亚舍拉神像。 26然后，在这座山顶上把石头堆放整齐，为你的上帝耶和华筑一座祭坛，用砍倒的亚舍拉神像作柴，把那头牛献作燔祭。” 27于是，基甸带了十个仆人遵命而行。不过，他因为害怕家人和城中的人，不敢在白天行动，便在夜间行动。
28第二天清早，城里的人发现巴力的祭坛已经被人拆毁，坛旁的亚舍拉神像被砍倒，第二头公牛被献在新建的祭坛上。 29他们彼此议论说：“这是谁干的？”他们仔细调查后得知是约阿施的儿子基甸所为， 30便对约阿施说：“把你儿子交出来！他拆毁了巴力的祭坛，砍倒了坛旁的亚舍拉神像，我们要处死他！” 31约阿施对气势汹汹的人群说：“你们这样做是要为巴力辩护吗？是要救它吗？谁为巴力辩护，今天早晨就处死谁。有人拆毁巴力的祭坛，如果它是神明，就让它为自己辩护吧！” 32因此，那天他们称基甸为耶路·巴力，意思是“让巴力为自己辩护”，因为他拆毁了巴力的祭坛。
33那时，米甸人、亚玛力人及东方人一起过了约旦河，在耶斯列的平原安营。 34耶和华的灵降在基甸身上，他就吹起号角，号召亚比以谢族的人跟从他。 35他派人走遍玛拿西、亚设、西布伦和拿弗他利各支派召集军队，得到了人们的响应。 36基甸对上帝说：“若如你所言，你要用我去拯救以色列人， 37求你给个凭据。我把一团羊毛放在麦场上，若明天早晨只是羊毛上有露水，地面却是干的，我就知道，如你所言，你要用我去拯救以色列人。” 38果然如此，基甸一早醒来，从羊毛中挤出满满一碗露水。 39基甸又对上帝说：“求你不要发怒，容许我再试一次，这次让羊毛是干的，地面有露水。” 40那天晚上，耶和华就照他所求使地面布满露水，唯独羊毛是干的。
