Gideons sejr over midjanitterne
1Tidligt om morgenen drog Gideon af sted sammen med sin hær helt til Harod-kilden, hvor de slog lejr. Den midjanitiske hær lå nord for dem i dalen neden for More-højen.
2Herren sagde nu til Gideon: „Du har alt for mange krigere med dig. Hvis jeg lader jer alle kæmpe mod midjanitterne, vil I bare selv tage æren og prale af, at I overvandt fjenden i egen kraft. 3Derfor skal du sige til dem: Hvis nogen af jer er bange, må I gerne gå hjem!” Da gik 22.000 af mændene hjem, så der kun var 10.000 tilbage.
4Men Herren sagde til Gideon: „I er stadig alt for mange! Før mændene ned til kilden, så vil jeg vise dig, hvem der skal følge dig i krigen, og hvem du skal lade blive tilbage.”
5Så førte Gideon mændene ned til kilden, og Herren sagde til ham: „Dem, der drikker ved at lægge sig på maven og labbe vandet i sig som en hund, skal du skille ud fra dem, der lægger sig på knæ for at drikke.”
6Det viste sig, at 300 af mændene labbede vandet i sig som en hund.7,6 Den hebraiske tekst, vi har adgang til, tilføjer „med hånden op til munden”, men det giver ingen mening i sammenhængen. De ekstra ord findes ikke i LXX og fandtes næppe i den oprindelige hebraiske tekst. Vi har klargjort, hvad vi formoder er den tilsigtede mening. Resten lagde sig på knæ og drak normalt ved at føre hånden til munden.
7„Med disse 300 mænd vil jeg redde jer og besejre midjanitterne,” sagde Herren til Gideon. „Send alle de andre hjem!”
8Så sendte Gideon de øvrige mænd hjem, men bad dem efterlade deres proviant og vædderhorn.
9Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: „Stå op! Tag dine mænd og gå til angreb på midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem. 10Men hvis du er bange, kan du sammen med din våbendrager Pura snige dig ned til midjanitternes lejr 11og lytte til, hvad der foregår. Det vil opmuntre dig og give dig mod til at gå til angreb.”
I ly af mørket sneg Gideon og Pura sig nu af sted og nåede frem til udkanten af fjendens lejr. 12Midjanitterne, amalekitterne og de øvrige ørkenfolk fra øst lå som en græshoppesværm ud over dalen—ja, de var talløse som sandet ved stranden, og der var flere kameler, end nogen kunne tælle. 13Netop som Gideon listede sig hen til et telt, var en af krigerne derinde ved at fortælle en anden om en drøm, han havde haft: „Jeg drømte, at et bygbrød kom rullende hen mod lejren. Det ramte et telt, væltede det og maste det fuldstændigt.”
14Den anden kriger svarede: „Det kan kun betyde én ting: At Gud vil give israelitten Gideon sejr over hele vores hær.”
15Da Gideon hørte den samtale, bøjede han sig i tilbedelse til Gud. Så skyndte han sig tilbage til sine mænd og råbte: „Op med jer! Herren vil give jer sejr over midjanitternes hær!”
16Så delte han sine 300 mænd i tre grupper og gav hver af mændene et vædderhorn og en lerkrukke med en brændende fakkel i. 17-18Så forklarede han dem sin slagplan.
„Når vi har placeret os rundt om deres lejr,” sagde han, „og mændene i min gruppe støder i hornene, skal I gøre det samme i de to andre grupper og råbe: For Herren og for Gideon!”
19Samme nat kort efter det første vagtskifte nåede Gideon og hans 100 mænd udkanten af midjanitternes lejr. Pludselig stødte de i hornene og knuste lerkrukkerne, så faklerne lyste op i natten. 20Mændene i de andre grupper fulgte straks deres eksempel. Med højre hånd holdt de hornene for munden, mens de holdt faklerne løftet i venstre hånd. Så råbte de: „Til kamp for Herren og for Gideon!” 21Mens de blev stående på deres poster rundt om lejren, iagttog de, hvordan de midjanitiske krigere fór forvirret rundt og råbte og skreg. 22Så snart Gideons mænd havde stødt i hornene, havde Herren nemlig bragt forvirring blandt fjendens hærafdelinger, så de begyndte at hugge hinanden ned fra den ene ende af lejren til den anden. De, som ikke blev dræbt, flygtede til Bet-ha-Shitta i retning af Serera, tæt ved Abel-Mehola over for Tabbat.
23Derefter sendte Gideon bud efter mændene fra Naftalis, Ashers og Manasses stammer, for at de skulle sætte efter den flygtende hær. 24Han sendte også bud til Efraims højland: „Kom ned og kæmp mod midjanitterne. Besæt vadestederne langs Jordanfloden helt til Bet-Bara, så de ikke kan flygte over floden.” Efraimitterne gjorde, som der blev sagt. 25De tog to midjanitiske hærførere Oreb og Ze’eb til fange. Oreb blev dræbt ved den klippe, som er blevet opkaldt efter ham. Ze’eb blev dræbt ved vinpersen, der har fået navn efter ham. Derefter overbragte nogle af mændene de to hærføreres hoveder til Gideon på den vestlige side af Jordanfloden, mens resten genoptog forfølgelsen af midjanitterne.
基甸打败米甸人
1耶路·巴力，也就是基甸，清早起来，率领众人在哈律泉旁扎营，米甸人的军营在他们北边靠近摩利山的谷中。
2耶和华对基甸说：“你的人太多了，我不能把米甸人交在你们手中，免得以色列人以为是靠自己的力量救了自己。 3你要向他们宣布，胆小害怕的人可以离开基列山回家。”结果两万二千人离去，只剩下一万人。
4但耶和华对基甸说：“人还是太多，你带他们到下面的泉水边，我会在那里为你挑选人员。” 5于是，基甸把他们带到泉水边，耶和华对他说：“把像狗一样用舌头舔水喝的和跪着喝水的分开。” 6那时有三百人捧水舔着喝，其余的都跪着喝。 7耶和华对基甸说：“我要用这三百舔水喝的人拯救你们，我要把米甸人交在你手中。让其余的人都回家吧。” 8于是，基甸留下这三百人，把其余人的食物和号角收集起来，让他们回家。米甸人的军营就在他们下面的山谷里。
9当天晚上，耶和华吩咐基甸说：“起来，下去攻打敌营吧！我已把敌人交在你手中了。 10如果你害怕，可以和你的仆人普拉一起下到敌营， 11听听他们说什么，你就有胆量攻打敌营了。”于是，基甸就带着仆人普拉下到敌营旁。 12米甸人、亚玛力人及东方人像蝗虫一样布满山谷，他们的骆驼如海边的沙一样不计其数。 13基甸到了那里，听见一个人对同伴说：“我做了个梦，梦见一个大麦饼滚进我们的营中，把一个帐篷撞翻在地。” 14他的同伴说：“那不是别的，正是以色列人约阿施的儿子基甸的刀，上帝把米甸人和整个军营都交在他手中了。”
15基甸听了这梦和梦的解释，就俯伏敬拜上帝。他回到以色列人的营中，大声喊道：“起来吧，耶和华已经把米甸军营交在你们手中了。” 16基甸把三百人分成三队，分给他们号角和藏有火把的瓦瓶， 17对他们说：“你们要看我的行动，当我们走到敌营旁边时，我怎么做，你们也要怎么做。 18我们这队吹响号角时，你们也要在敌营四周吹响号角，高喊，‘为了耶和华！为了基甸！’”
19午夜初，守卫刚换班，基甸带着一百人来到米甸营旁。他们吹响号角，打破手中的瓦瓶。 20其余的二百人也吹响号角，打破瓦瓶。他们左手举着火把，右手拿着号角，高喊：“为耶和华和基甸而战！” 21他们在敌营周围各守其位，米甸全军边喊边逃。 22基甸的三百人一起吹响号角时，耶和华使米甸人自相残杀。他们逃往西利拉的伯·哈示他，一直逃到靠近他巴的亚伯·米何拉的边境。
23基甸号召拿弗他利、亚设和玛拿西的以色列人追杀米甸败军， 24又派人到整个以法莲山区，吩咐当地人攻打米甸人，占据远至伯·巴拉一带的约旦河渡口。以法莲人都依言而行， 25还生擒了米甸人的两名首领俄立和西伊伯。他们在俄立磐石上杀死了俄立，在西伊伯榨酒池杀了西伊伯。他们继续追杀米甸人，并带着俄立和西伊伯的人头穿过约旦河，交给基甸。
