1Derpå sagde Agrippa til Paulus: „Du har nu mulighed for at tale din sag.” 2Paulus løftede hånden til hilsen og begyndte: „Ærede Kong Agrippa, jeg betragter det som en velsignelse for mig, at det er over for dig, jeg i dag skal forsvare mig med hensyn til alt det, som jøderne anklager mig for, 3for jeg ved, at du har et indgående kendskab til de traditioner og stridigheder, som optager jøderne. Derfor beder jeg dig lytte tålmodigt til mig.
4-5Alle jøderne har kendt mig i lang tid. De har kunnet observere mit liv og min opvækst blandt mit eget folk i Jerusalem. Og hvis de ellers vil indrømme det, kan de bevidne, at jeg har levet som farisæer, altså den strengeste gruppe inden for vores religion. 6-7Herre, konge, grunden til, at jeg i dag står her som anklaget, er, at jeg har sat min lid til det løfte, som Gud gav vores forfædre.26,6-7 Se også ApG. 13,32 og Rom. 15,8. Løftet til forfædrene var, at Gud ville sende Messias som profet, frelser og konge, og han skulle bringe forsoning og nyt liv til alle mennesker, som tager imod budskabet. Jesu genopstandelse er det vigtigste bevis på, at han var den lovede Messias, og det var samtidig en forsmag på den del af løftet, som endnu ikke er opfyldt, nemlig Jesu genkomst og alle menneskers genopstandelse til dom eller til evigt liv. Israels 12 stammer tjener ihærdigt Gud dag og nat for at nå frem til opfyldelsen af det samme løfte. 8Hvorfor har I så svært ved at tro på, at Gud formår at gøre de døde levende?
9Jeg var selv engang overbevist om, at man burde gøre alt for at bekæmpe de mennesker, der troede på nazaræeren Jesus. 10Det gjorde jeg også i Jerusalem. Med fuldmagt fra ypperstepræsterne fik jeg mange af de kristne sat i fængsel, og når der var afstemning i Rådet om, hvorvidt de skulle henrettes, stemte jeg for det. 11Rundt omkring i synagogerne prøvede jeg ved hjælp af tortur at tvinge de kristne til at afsværge deres tro. Ja, jeg var så rasende på dem, at jeg endog forfulgte dem til fjerntliggende byer uden for landets grænser.
12Det var med det i tanke, at jeg en dag var på vej til Damaskus med fuldmagt fra ypperstepræsterne. 13Men så skete der noget, højtærede konge. Det var midt på dagen, og pludselig kom der et blændende lys ovenfra, som var stærkere end solens lys. Det omsluttede både mig og mine ledsagere. 14Vi faldt alle på knæ med ansigtet mod jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på hebraisk: ‚Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver værst for dig selv, hvis du sparker imod brodden!’ 15‚Hvem er du, herre?’ spurgte jeg. Herren svarede: ‚Jeg er Jesus, som du forfølger. 16Men rejs dig nu op og stå på dine ben, for jeg har åbenbaret mig for dig, fordi jeg har udvalgt dig til at være min tjener og mit vidne. Du skal fortælle mennesker om det, du har oplevet i dag, og om det, jeg i fremtiden vil vise dig, 17når jeg redder dig ud af kløerne på dit eget folk og ud af kløerne på de andre folkeslag, som jeg vil sende dig til. 18Jeg sender dig til dem, for at du skal åbne deres øjne, så de kan vende sig fra mørket til lyset, fra Satans magt til Guds magt, og så de kan modtage tilgivelse for deres synd og komme med blandt dem, der er renset ved troen på mig.’
19Fra det tidspunkt, Kong Agrippa, har jeg altid være lydig mod den åbenbaring, jeg modtog fra Gud. 20Først forkyndte jeg for jøderne i Damaskus, så i Jerusalem og i hele det jødiske land og derefter for de ikke-jødiske folkeslag. Budskabet drejer sig om at ændre sind og vende om til Gud og derefter lade det nye liv udmønte sig i handling. 21Det er baggrunden for, at jøderne pågreb mig på tempelpladsen, og at de er ude på at få mig slået ihjel. 22Men Gud har hjulpet mig igen og igen, når jeg har stået frem for både høj og lav for at forkynde budskabet. Og jeg har ikke sagt andet end det, både Moses og profeterne for længst har sagt skulle ske, 23nemlig at Messias skulle lide, at han skulle bringe lys til både jøderne og de andre folkeslag, og at han er den første til at genopstå fra de døde.”
24Da han sagde det, brød Festus ind. „Du er fra forstanden, Paulus!” råbte han. „Den megen lærdom har gjort dig vanvittig!” 25„Jeg er ikke spor vanvittig, højtærede Festus. Jeg taler både sandt og fornuftigt. 26Kongen kender det alt sammen. Derfor taler jeg så frimodigt, for jeg ved, at han er godt inde i den sag. Det er jo ikke noget, der er foregået i en afkrog. 27Kong Agrippa, tror du på profeternes ord? Det ved jeg, du gør.” 28Agrippa svarede: „Du er lige ved at få mig overtalt til at blive en kristen.” 29„Hvad enten det er lige ved eller langt fra,” fortsatte Paulus, „så er min bøn til Gud, at ikke alene du, men også alle, som lytter til mig her i dag, må få det, som jeg har det—bortset fra mine lænker.”
30Så rejste kong Agrippa, Berenike, Festus og de andre prominente gæster sig og forlod salen. 31På vej ud sagde de til hinanden: „Den mand har ikke gjort noget, han kan dømmes til døden eller fængsles for.” 32Agrippa sagde derpå til Festus: „Han kunne være blevet sat på fri fod i dag, hvis han ikke havde appelleret sin sag til kejseren.”
保罗在亚基帕王面前申辩
1亚基帕对保罗说：“准你为自己辩护。”于是保罗伸手示意，然后为自己辩护说： 2“亚基帕王啊，面对犹太人对我的种种控告，我今天很荣幸可以在你面前申辩， 3尤其是你对犹太习俗和各种争议都十分熟悉。因此，求你耐心听我说。
4“我从小在本族和耶路撒冷为人如何，犹太人都知道。 5他们认识我很久了，如果他们肯作证的话，他们可以证明我从小就属于犹太教中最严格的法利赛派。 6现在我站在这里受审，是因为我盼望上帝给我们祖先的应许。 7我们十二支派日夜虔诚地事奉上帝，盼望这应许能够实现。王啊！就是因为我有这样的盼望，才被犹太人控告。 8上帝叫死人复活，你们为什么认为不可信呢？ 9我自己也曾经认为应该尽一切可能反对拿撒勒人耶稣。 10我在耶路撒冷就是这样做的。我得到祭司长的授权，把许多圣徒26:10 保罗在这里指的是信耶稣的基督徒。关进监狱。他们被判死刑，我也表示赞同。 11我多次在各会堂惩罚他们，逼他们说亵渎的话，我对他们深恶痛绝，甚至到国外的城镇去追捕、迫害他们。
保罗信主的经过
12“那时，我带着祭司长的授权和委托去大马士革。 13王啊！大约中午时分，我在路上看见一道比太阳还亮的光从天上照在我和同行的人周围。 14我们都倒在地上，我听见有声音用希伯来话对我说，‘扫罗！扫罗！你为什么迫害我？你很难用脚去踢刺。’ 15我说，‘主啊，你是谁？’主说，‘我就是你所迫害的耶稣。 16你站起来。我向你显现，是要派你做我的仆人和见证人，把你所看见的和以后我将启示给你的事告诉世人。 17我将把你从你的同胞和外族人手中救出来。我差遣你到他们那里， 18去开他们的眼睛，使他们弃暗投明，脱离魔鬼的权势，归向上帝，好叫他们的罪得到赦免，与所有因信我而圣洁的人同得基业。’
保罗放胆传道
19“亚基帕王啊！我没有违背这从天上来的异象。 20我先在大马士革，然后到耶路撒冷、犹太全境和外族人当中劝人悔改归向上帝，行事为人要与悔改的心相称。 21就因为这些事，犹太人在圣殿中抓住我，打算杀我。 22然而，我靠着上帝的帮助，到今天还能站在这里向所有尊卑老幼做见证。我讲的不外乎众先知和摩西说过要发生的事， 23就是基督必须受害，并首先从死里复活，将光明带给犹太人和外族人。”
24这时，非斯都打断保罗的申辩，大声说：“保罗，你疯了！一定是你的学问太大，使你神经错乱了！”
25保罗说：“非斯都大人，我没有疯。我讲的话真实、合理。 26王了解这些事，所以我才敢在王面前直言。我相信这些事没有一件瞒得过王，因为这些事并非暗地里做的。 27亚基帕王啊，你信先知吗？我知道你信。”
28亚基帕王对保罗说：“难道你想三言两语就说服我成为基督徒吗？”
29保罗说：“不论话多话少，我求上帝不仅使你，也使今天在座的各位都能像我一样，只是不要像我这样带着锁链。”
30亚基帕王、总督、百妮姬及其他在座的人都站起来， 31走到一边商量说：“这人没有做什么该判死刑或监禁的事。” 32亚基帕王对非斯都说：“这人要是没有向凯撒上诉，已经可以获释了。”
