Jøderne forsøger igen at få Paulus myrdet, men han appellerer til kejseren
1Tre dage efter at Festus havde overtaget sit nye embede som provinsguvernør, rejste han fra Cæsarea til Jerusalem. 2-3Der mødtes ypperstepræsterne og de andre jødiske ledere med ham for at forklare ham, hvad anklagen mod Paulus gik ud på. De lagde pres på ham for at få ham til at overføre Paulus til Jerusalem. De tænkte på at lægge sig i baghold og slå Paulus ihjel, mens han var undervejs. 4Men Festus svarede, at Paulus skulle blive i Cæsarea, og at han selv havde til hensigt at tage tilbage dertil så hurtigt som muligt. 5„Hvis manden har gjort noget galt,” tilføjede han, „så kan nogle af jeres ledere tage derned sammen med mig og komme frem med deres anklager der.”
6Guvernørens ophold i Jerusalem strakte sig over højst otte-ti dage. Så rejste han tilbage til Cæsarea, og dagen efter ankomsten satte han sig på dommersædet og gav ordre til, at Paulus skulle føres for retten.
7Så snart Paulus var kommet ind i retslokalet, blev han omringet af de jøder, som var fulgt med guvernøren fra Jerusalem, og de bombarderede ham med mange alvorlige anklager, som de dog ikke kunne bevise. 8Paulus forsvarede sig med ordene: „Jeg har ikke gjort oprør mod den jødiske lov, jeg har ikke vanhelliget templet, og jeg har heller ikke sat mig op mod de romerske myndigheder.”
9Festus ville gerne stå sig godt med jøderne, så han spurgte Paulus: „Er du villig til at tage til Jerusalem, så jeg kan afgøre sagen der?” 10„Nej,” svarede Paulus, „min sag er bragt frem for en romersk domstol, og dér bør den gå sin gang. Jeg har ikke gjort noget galt over for jøderne, og det ved du godt. 11Hvis jeg havde gjort noget, der var dødsstraf for, ville jeg være parat til at dø. Men da deres beskyldninger ikke har noget på sig, er der ingen, der har ret til at prisgive mig til dem. Jeg appellerer min sag til den kejserlige domstol!” 12Festus forhandlede derpå med sine rådgivere og svarede: „Godt, når du har appelleret til den kejserlige domstol, skal vi sørge for, at du bliver sendt til Rom.”
Paulus forsvarer sig over for Kong Agrippa II
13Nogen tid efter kom Kong Agrippa og Berenike25,13 Berenike var datter af Herodes Agrippa I og levede sammen med sin bror, Agrippa II. Hun var søster til Felix’ kone, Drusilla. til Cæsarea for at byde Festus velkommen. 14Besøget varede i adskillige dage, og på et tidspunkt sagde Festus til kongen: „Der er en fange her, hvis sag Felix har overladt til mig. 15Da jeg var i Jerusalem, kom ypperstepræsterne og en del andre jødiske ledere for at forklare mig, hvad sagen drejede sig om, og de forlangte, at jeg skulle dømme ham. 16Jeg gjorde dem opmærksom på, at man ifølge romersk lov ikke dømmer en mand, før hans sag har været for retten. Han skal have lov til at møde sine anklagere ansigt til ansigt, så han kan forsvare sig. 17Da de så kom herned for at få sagen genoptaget, sørgede jeg for allerede dagen efter at få retten sat og Paulus ført frem. 18Jeg havde ventet, at de ville anklage ham for en eller anden forbrydelse, men det gjorde de ikke. 19Deres anklager vedrørte nogle af deres religiøse stridsspørgsmål. Og de var uenige med hensyn til en mand ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstår er i live. 20Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den slags religiøse stridigheder, spurgte jeg, om han så ville lade sin sag prøve hos jøderne i Jerusalem. 21Men det fik ham til at appellere til kejseren. Derfor holder jeg ham fængslet, indtil jeg kan få ham overført til Rom.”
22„Jeg kunne godt selv tænke mig at høre den mand,” sagde Agrippa. „Det kan du få lov til allerede i morgen,” svarede Festus.
23Næste morgen mødte Agrippa og Berenike op i deres fineste skrud, og sammen med de højeste officerer og de mest fremtrædende mænd i byen trådte de ind i retssalen. Festus gav så ordre til, at Paulus skulle føres ind. 24Festus begyndte med at sige: „Kong Agrippa! Ærede tilhørere! Foran jer står nu den mand, som alle de jødiske ledere har tryglet mig om at dømme til døden, både da jeg var i Jerusalem, og da de kom herhen. 25Men jeg har ikke kunnet finde noget, som han kan straffes med døden for. Eftersom han nu selv har appelleret sin sag til Hans Majestæt, har jeg truffet den afgørelse, at han skal sendes til Rom. 26Men jeg har ikke nogen reel anklage, jeg kan sende med til Majestæten. Det er grunden til, at jeg i dag har ført ham frem for jer alle og særlig for dig, Kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive. 27Jeg synes nemlig, det er urimeligt at sende en fange af sted uden klart at angive, hvad han sigtes for.”
保罗在非斯都面前申辩
1非斯都上任三天后，便从凯撒利亚启程上耶路撒冷。 2祭司长和犹太人的首领向他控告保罗， 3恳求他将保罗押回耶路撒冷，他们想在途中埋伏杀害保罗。 4非斯都却拒绝道：“保罗现在关押在凯撒利亚，我很快会回到那里。 5让你们的首领跟我一起去吧，如果那人有什么过犯，可以在那里告他。”
6非斯都在耶路撒冷只逗留了十天八天，便返回了凯撒利亚。第二天，他开庭审讯，命人将保罗带上来。 7保罗被带来后，那些从耶路撒冷下来的犹太人站在他周围，指控他犯了各样严重的罪，但是都没有证据。 8保罗为自己辩护说：“我从来没有违背犹太律法，亵渎圣殿或反叛凯撒！” 9非斯都为了讨好犹太人，就对保罗说：“你是否愿意回耶路撒冷接受我的审讯？”
10保罗说：“我此刻正站在凯撒的法庭上，这就是我应该受审的地方。你很清楚，我并没有做过什么对不起犹太人的事。 11如果我做错了，犯了该死的罪，我决不逃避！但他们对我的指控毫无根据，谁也不能把我交给他们。我要向凯撒上诉！”
12非斯都和议会商讨后，说：“你说要上诉凯撒，就去见凯撒吧！”
非斯都请教亚基帕王
13过了几天，亚基帕王和百妮姬一起到凯撒利亚问候非斯都。 14他们在那里住了多日，非斯都对王提起保罗的案子，说：“我这里有一个囚犯，是前任总督腓利斯留下来的。 15上次我去耶路撒冷的时候，犹太人的祭司长和长老控告他，要求我定他的罪。 16我告诉他们，按照罗马人的规矩，被告还没有跟原告对质和自辩之前，不能定他的罪。 17后来他们跟我一起来到这里，我没有耽误，第二天就开庭，吩咐把那人带出来审讯。 18他们都站起来当面指控他，但所告的并非我料想的罪行， 19不过是关于他们的宗教和一个叫耶稣的人的一些争论。耶稣已经死了，保罗却说他仍然活着。 20我不知如何审理这些事情，就问被告是否愿意上耶路撒冷受审。 21但保罗请求留下来，听皇帝定夺，所以我下令仍然扣留他，等着送交凯撒。”
22亚基帕对非斯都说：“我想亲自听听他的申诉。”
非斯都说：“你明天就会听到。”
23第二天，亚基帕和百妮姬在众千夫长和城中达官贵人的陪同下，声势浩大地进了法庭。非斯都下令把保罗带上来后， 24说：“亚基帕王和在座的各位，你们看，就是这个人，所有的犹太人在这里和耶路撒冷都请求我处死他。 25但我发现他并没有犯什么该死的罪。既然他要向皇帝上诉，我决定把他押去。 26只是关于这个人，我没有确切的事由可以奏明皇帝25:26 希腊文是“主上”，用于对罗马皇帝的尊称。。所以，我把他带到各位面前，特别是亚基帕王面前，以便在审讯之后，我可以有所陈奏。 27因为在我看来，解送犯人却不奏明罪状不合情理。”
