Amosʼ Bog 5 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Amosʼ Bog 5:1-27

Endnu et kald til omvendelse

1Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:

2„Israel, den skønne ungmø, er faldet,

hun kan ikke rejse sig.

Hun ligger forladt på jorden,

ingen hjælper hende op!”

3Gud Herren siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”

4Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! 5Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Be’ersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”

6Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.

7I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.

8I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. 9Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.

10Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? 11I tramper på de fattige og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.

12„Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.”

13I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. 14Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Almægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. 15Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Almægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever.

Dommens dag bliver en sørgedag

16Herren, den Almægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. 17I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”

18-20„Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!

21Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! 22Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres takofre. 23Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. 24Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. 25Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? 26Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, 27for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den almægtige Gud, har talt!

Nueva Versión Internacional

Amós 5:1-27

Advertencias y lamentos

1Escuchen, israelitas, esta palabra, este canto fúnebre que por ustedes entono:

2«Ha caído la virginal Israel

y no volverá a levantarse;

abandonada en su propia tierra,

no hay quien la levante».

3Así dice el Señor y Dios al reino de Israel:

«La ciudad que salía a la guerra con mil hombres

se quedará solo con cien

y la que salía con cien

se quedará solo con diez».

4Así dice el Señor a Israel:

«¡Búsquenme y vivirán!

5Pero no busquen a Betel,

ni vayan a Guilgal,

ni pasen a Berseba;

porque Guilgal será llevada cautiva

y Betel, reducida a la nada».5:5 nada. Lit. aven, que es una posible referencia a Betel Avén, que significa casa de maldad, un nombre despectivo dado a Betel, que significa casa de Dios; véase Os 4:15.

6¡Busquen al Señor y vivirán!,

no sea que él caiga como fuego

sobre los descendientes de José,

fuego que devore a Betel

sin que haya quien lo apague.

7Ustedes convierten el derecho en amargura

y echan por tierra la justicia.

8El que hizo las Pléyades y el Orión,

convierte en aurora las densas tinieblas

y oscurece el día hasta convertirlo en noche.

Él convoca las aguas del mar

y las derrama sobre la tierra.

¡Su nombre es el Señor!

9Él trae una destrucción repentina sobre la fortaleza

y sobre la plaza fuerte, destrucción.

10Ustedes odian al que defiende la justicia en el tribunal

y detestan al que dice la verdad.

11Por eso, como oprimen a los pobres

y les exigen un impuesto sobre el grano,

no vivirán en las casas de piedra labrada que han construido

ni beberán del vino de los selectos viñedos que han plantado.

12¡Yo sé cuán numerosos son sus delitos,

cuán grandes sus pecados!

Ustedes oprimen al justo, exigen soborno

y en los tribunales atropellan al necesitado.

13Por eso en circunstancias como estas guarda silencio el prudente,

porque estos tiempos son malos.

14Busquen el bien y no el mal, y vivirán;

y así estará con ustedes el Señor Dios de los Ejércitos,

tal como ustedes lo afirman.

15¡Odien el mal y amen el bien!

Establezcan la justicia en los tribunales;

tal vez así el Señor, el Dios de los Ejércitos,

tenga compasión del remanente de José.

16Por eso, así dice el Señor y Dios, el Dios de los Ejércitos:

«En todas las plazas se escucharán lamentos

y gritos de angustia en todas las calles.

Llamarán a duelo a los agricultores

y a los llorones profesionales para hacer lamentación.

17Se escucharán lamentos en todos los viñedos

cuando yo pase en medio de ti»,

dice el Señor.

El día del Señor

18¡Ay de los que suspiran

por el día del Señor!

¿De qué les servirá ese día

si va a ser de oscuridad y no de luz?

19Será como cuando alguien huye de un león

y se le viene encima un oso,

o como cuando al llegar a su casa,

apoya la mano en la pared

y lo muerde una serpiente.

20¿No será el día del Señor de oscuridad y no de luz?

¡Será por cierto sombrío y sin resplandor!

21«Detesto y aborrezco sus fiestas religiosas;

no me agradan sus cultos solemnes.

22Aunque me traigan holocaustos y ofrendas de cereal,

no los aceptaré;

no prestaré atención

a los sacrificios de comunión de novillos cebados.

23Aleja de mí el bullicio de tus canciones;

no quiero oír la música de tus liras.

24Pero ¡que fluya el derecho como las aguas

y la justicia como arroyo inagotable!

25»Casa de Israel, ¿acaso me ofrecieron ustedes sacrificios y ofrendas

durante los cuarenta años en el desierto?

26Ustedes cargaban la imagen de Sicut, su rey,

y también la de Quiyún,

imágenes de esos dioses astrales

que ustedes mismos se han fabricado.

27Por lo tanto, los mandaré al exilio más allá de Damasco»,

dice el Señor, cuyo nombre es Dios de los Ejércitos.