Obadiasʼ Bog 1 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Obadiasʼ Bog 1:1-21

1Gud, den Almægtige, viste Obadias, hvad der i fremtiden vil ske med Edoms land.

Vi har hørt fra Herren, at han har sendt en budbringer til folkeslagene for at sige: „Gør jer klar til krig imod Edoms land!”

2Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle. 3Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‚Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene. 4Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

5-6Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

7Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det. 8Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere. 9Temans9 Teman er navnet på en af store klaner i Edom, der nedstammer fra en sønnesøn af Esau. Her er det et synonym for Edom. krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

10Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger. 11I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden. 12I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke. 13I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning. 14I stillede jer op ved passene og dræbte dem, der prøvede at flygte. I tog de overlevende til fange og udleverede dem til deres fjender.

15Dommen over alle folkeslag er nær. I vil få løn som forskyldt. Hvad I har gjort mod andre, vil blive gjort mod jer. 16I drak af voldens bæger på mit hellige bjerg, og det samme vil andre folkeslag gøre fremover. Derfor skal I også drikke af straffens bæger, ja tømme det til bunds, så I bliver helt udslettet.

17Men en rest af mit folk skal overleve, og Zions bjerg skal være et helligt sted. Jakobs efterkommere vil genindtage det land, som blev taget fra dem. 18Da vil Jakobs og Josefs efterkommere blive som en fortærende ild, mens Edom bliver som en stubmark. Alt bliver brændt. Ikke en eneste af Esaus efterkommere vil undslippe! Jeg, Herren, har talt.

19Den del af mit folk, som bor i Negev, skal indtage Edoms bjergland. De, som bor på Judas vestlige bakkeskråninger, skal erobre filistrenes sletter, og resten af judæerne skal overtage Efraims og Samarias agerland. Benjamins folk skal erobre Gilead. 20De soldater af Jakobs efterkommere, som blev taget til fange, vil vende hjem og overtage kyststrækningen helt op til Zarepta, og de indbyggere fra Jerusalem, som blev ført til Lilleasien,20 Teksten har stednavnet Sefarad, og det vides ikke med sikkerhed, hvor det er. skal vende hjem og overtage Negevs landsbyer. 21De befriede21 Oversat ud fra LXX, som giver bedre mening end den hebraiske tekst, der siger „befrierne”. vil tage til Zions bjerg for at regere over Esaus bjerge. Og så skal Herren være konge.”

Nueva Versión Internacional

Abdías 1:1-21

1Visión de Abdías.

Orgullo y caída de Edom

1-4Jer 49:14-16

5-6Jer 49:9-10

Esto es lo que dice el Señor y Dios acerca de Edom.

Hemos oído un mensaje de parte del Señor.

Un heraldo ha sido enviado a las naciones, diciendo:

«¡Vamos, marchemos a la guerra contra ella!».

2«Te haré pequeño entre las naciones,

totalmente menospreciado.

3La soberbia de tu corazón te ha engañado.

Como habitas en las hendiduras de las rocas,1:3 de las rocas. Alt. de Selá, que era la capital de Edom. Véanse Jue 1:36; 2R 14:7.

en la altura de tu morada,

te engañas a ti mismo, diciendo:

¿Quién podrá arrojarme a tierra?

4Aunque vueles a lo alto como águila,

y tu nido esté puesto en las estrellas,

desde allí te haré caer»,

afirma el Señor.

5«Si vinieran a ti ladrones

o saqueadores nocturnos,

¿no robarían solo lo que crean suficiente?

¡Pero a ti te espera gran destrucción!

Si vinieran a ti los vendimiadores,

¿no dejarían algunas uvas?

6¡Pero a ti, Esaú, te saquearán!

¡Te despojarán de tus tesoros más escondidos!

7Hasta la frontera te expulsarán

tus propios aliados,

te engañarán y dominarán

tus propios amigos.

Los que se sientan a tu mesa

te pondrán una trampa.

Es que Edom no tiene entendimiento.

8»¿Acaso no destruiré yo en aquel día

a los sabios de Edom,

a la inteligencia del monte de Esaú?»,

afirma el Señor.

9«Ciudad de Temán, tus guerreros temblarán de miedo,

de que todo hombre sea exterminado

del monte de Esaú por la masacre.

10Por la violencia hecha contra tu hermano Jacob,

te cubrirá la vergüenza

y serás exterminado para siempre.

11En el día que te mantuviste al margen,

en el día que extranjeros se llevaron sus riquezas,

cuando extraños entraron por su puerta

y sobre Jerusalén echaron suerte,

tú eras como uno de ellos.

12No debiste reírte de tu hermano en su mal día,

en el día de su desgracia.

No debiste alegrarte a costa del pueblo de Judá

en el día de su ruina.

No debiste hablar con arrogancia

en el día de su angustia.

13No debiste entrar por la puerta de mi pueblo

en el día de su calamidad.

No debiste disfrutar con su desgracia

en el día de su calamidad.

No debiste echar mano a sus riquezas

en el día de su calamidad.

14No debiste aguardar en los cruces de caminos

para matar a los que huían.

No debiste entregar a los sobrevivientes

en el día de su angustia.

15»Porque cercano está el día del Señor

contra todas las naciones.

¡Como hiciste se te hará!

¡Sobre tu cabeza recaerá tu merecido!

16Pues sin duda que, así como ustedes

bebieron de mi copa en mi santo monte,

así también la beberán sin cesar todas las naciones;

beberán y beberán,

entonces serán como si nunca hubieran existido.

17Pero en el monte Sión habrá liberación

y será sagrado.

El pueblo de Jacob recuperará sus posesiones.

18Los descendientes de Jacob serán fuego

y los de José, llama;

pero la casa real de Esaú será paja:

le pondrán fuego y la consumirán

de tal forma que no quedará sobreviviente

entre los descendientes de Esaú».

El Señor lo ha dicho.

19Los del Néguev poseerán

el monte de Esaú;

los de la región de Sefalá

poseerán Filistea;

también poseerán los campos de Efraín y de Samaria;

y los de Benjamín poseerán Galaad.

20Los exiliados, este ejército de israelitas

que viven entre los cananeos,

poseerán la tierra hasta Sarepta.

Los desterrados de Jerusalén,

que viven en Sefarad,

poseerán las ciudades del Néguev.

21Los libertadores subirán al monte Sión

para gobernar la región montañosa de Esaú.

Y el reino será del Señor.