2. Kongebog 2 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 2:1-25

Elias bliver taget op til Himlen

1Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde:

Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal.2,1 Flere byer bærer navnet Gilgal. Den by, der tænkes på her, ligger tæt ved Shilo, nord for Betel. 2Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Betel.”

Men Elisa svarede: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad mod Betel.

3Inden de nåede byen, kom eleverne fra profetskolen i Betel dem i møde, og de spurgte Elisa: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”

„Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

4Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Betel, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Jeriko.”

Men Elisa svarede som før: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad ned mod Jeriko.

5Eleverne fra profetskolen i Jeriko kom dem også i møde, og de stillede Elisa samme spørgsmål: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”

„Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

6Derpå sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Jeriko, for nu vil Herren have mig hen til Jordanfloden.”

Men Elisa svarede igen: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad og kom til Jordanflodens bred.

750 af profeteleverne gik hen og stillede sig et sted, hvor de kunne holde øje med dem på afstand. 8Elias rullede sin kappe sammen og slog på vandet med den, og vandet delte sig, så de kunne gå tørskoet over.

9Da de var kommet over på den anden side, sagde Elias til Elisa: „Hvad ønsker du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?”

„Lad din profetiske ånd gå i arv til mig,”2,9 Ordret står der: „Lad mig nu få to dele af din ånd”. Det var skik, når en far delte sin jord og sine ejendele mellem sine sønner, at den førstefødte fik dobbelt så stor en del som de øvrige sønner, idet han fik ansvar for at føre slægtsgården videre, jf. 5.Mos. 21,17. Når Elisa beder om en dobbelt portion af Elias’ ånd, er det sikkert et udtryk for, at han er parat til at tage arven op efter Elias. var Elisas svar.

10„Det er en dristig bøn,” svarede Elias. „Men hvis du ser mig i det øjeblik, jeg bliver taget bort, vil din bøn blive opfyldt. Hvis du derimod ikke ser mig, bliver den ikke opfyldt.”

11Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind.

12Elisa fulgte ham med øjnene og råbte: „Min mester og herre. Du var et bedre værn for Israel end alle dets stridsvogne og ryttere.”

Da Elisa ikke længere kunne se ham, rev han sin kjortel itu. 13-14Så samlede han profetkappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage til Jordanflodens bred. Han slog vandet med kappen, ligesom Elias havde gjort, og sagde:

„Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?” Straks delte vandet sig, så Elisa kunne gå tørskoet over.

15Da eleverne fra profetskolen i Jeriko så det, råbte de: „Se, Elias’ ånd er kommet over Elisa.” Så gik de ham i møde og bøjede sig for ham.

16„Herre,” sagde de, „vi er 50 mænd i god form. Skal vi ikke gå ud og lede efter din herre? Måske Herrens Ånd har sat ham på et af bjergene eller i en kløft.”

„Nej,” svarede Elisa, „lad være med det.”

17Men de blev ved med at presse ham. Til sidst gav han efter og sagde: „Godt, så gør det bare.” De 50 mænd søgte efter Elias i tre dage, men de fandt ham ikke. 18Elisa var stadig i Jeriko, da de kom tilbage, og han sagde til dem: „Det var jo det, jeg sagde.”

Elisas første mirakler

19En dag kom Jerikos ledere til Elisa med et problem. „Vores by ligger på et godt sted, som du kan se,” sagde de. „Men der er noget galt med vandet. Det forårsager aborter her i området.”

20„Bring mig en ny skål og kom salt i den,” beordrede Elisa. Det gjorde de.

21Så gik han ned til kilden, kastede saltet ned i den og sagde: „Herren siger: Jeg gør dette vand sundt. Det vil ikke længere forårsage død eller aborter.” 22Så blev vandet sundt, ganske som Elisa havde sagt. Og det er det den dag i dag.

23Fra Jeriko gik Elisa nu mod Betel. Da han nærmede sig byen, kom der en flok drenge ud derfra og gjorde nar af ham. De råbte til ham: „Kom herop, skaldepande, kom herop.” 24Da vendte Elisa sig mod børnene og forbandede dem i Herrens navn. Straks kom to hunbjørne ud fra krattet og sønderrev 42 af dem. 25Derfra gik Elisa videre til Karmels bjerg og vendte siden tilbage til Samaria.

New International Reader’s Version

2 Kings 2:1-25

Elijah Is Taken Up to Heaven

1Elijah and Elisha were on their way from Gilgal. The Lord was going to use a strong wind to take Elijah up to heaven. 2Elijah said to Elisha, “Stay here. The Lord has sent me to Bethel.”

But Elisha said, “I won’t leave you. And that’s just as sure as the Lord and you are alive.” So they went down to Bethel.

3There was a group of prophets at Bethel. They came out to where Elisha was. They asked him, “Do you know what the Lord is going to do? He’s going to take your master away from you today.”

“Yes, I know,” Elisha replied. “So be quiet.”

4Then Elijah said to him, “Stay here, Elisha. The Lord has sent me to Jericho.”

Elisha replied, “I won’t leave you. And that’s just as sure as the Lord and you are alive.” So they went to Jericho.

5There was a group of prophets at Jericho. They went up to where Elisha was. They asked him, “Do you know what the Lord is going to do? He’s going to take your master away from you today.”

“Yes, I know,” Elisha replied. “So be quiet.”

6Then Elijah said to him, “Stay here. The Lord has sent me to the Jordan River.”

Elisha replied, “I won’t leave you. And that’s just as sure as the Lord and you are alive.” So the two of them walked on.

7Fifty men from the group of prophets followed them. The men stopped and stood not far away from them. They faced the place where Elijah and Elisha had stopped at the Jordan River. 8Elijah rolled up his coat. Then he struck the water with it. The water parted to the right and to the left. The two of them went across the river on dry ground.

9After they had gone across, Elijah said to Elisha, “Tell me. What can I do for you before I’m taken away from you?”

“Please give me a double share of your spirit,” Elisha replied.

10“You have asked me for something that’s very hard to do,” Elijah said. “But suppose you see me when I’m taken away from you. Then you will receive what you have asked for. If you don’t see me, you won’t receive it.”

11They kept walking along and talking together. Suddenly there appeared a chariot and horses made of fire. The chariot and horses came between the two men. Then Elijah went up to heaven in a strong wind. 12Elisha saw it and cried out to Elijah, “My father! You are like a father to me! You, Elijah, are the true chariots and horsemen of Israel!” Elisha didn’t see Elijah anymore. Then Elisha took hold of his own garment and tore it in two.

13He picked up the coat that had fallen from Elijah. He went back and stood on the bank of the Jordan River. 14Then he struck the water with Elijah’s coat. “Where is the power of the Lord?” he asked. “Where is the power of the God of Elijah?” When Elisha struck the water, it parted to the right and to the left. He went across the river.

15The group of prophets from Jericho were watching. They said, “The spirit of Elijah has been given to Elisha.” They went over to Elisha. They bowed down to him with their faces toward the ground. 16“Look,” they said. “We have 50 capable men. Let them go and look for your master. Perhaps the Spirit of the Lord has lifted him up. Maybe he has put him down on a mountain or in a valley.”

“No,” Elisha replied. “Don’t send them.”

17But they kept asking until he felt he couldn’t say no. So he said, “Send them.” And they sent 50 men. They looked for Elijah for three days. But they didn’t find him. 18So they returned to Elisha. He was staying in Jericho. Elisha said to them, “Didn’t I tell you not to go?”

Elisha Makes Jericho’s Water Pure

19The people of Jericho said to Elisha, “Look. This town has a good location. You can see that for yourself. But the spring of water here is bad. So the land doesn’t produce anything.”

20“Bring me a new bowl,” Elisha said. “Put some salt in it.” So they brought it to him.

21Then he went out to the spring. He threw the salt into it. He told the people, “The Lord says, ‘I have made this water pure. It will never cause death again. It will never keep the land from producing crops again.’ ” 22The water has stayed pure to this day. That’s what Elisha had said would happen.

Some Boys Make Fun of Elisha

23Elisha left Jericho and went up to Bethel. He was walking along the road. Some boys came out of the town. They made fun of him. “Get out of here, baldy!” they said. “Get out of here! You don’t even have any hair on your head!” 24He turned around and looked at them. And he asked for bad things to happen to them. He did it in the name of the Lord. Then two bears came out of the woods. They attacked 42 of the boys. 25Elisha went on to Mount Carmel. From there he returned to Samaria.