Jakob velsigner Josefs sønner
1Kort efter fik Josef meddelelse om, at det gik hurtigt ned ad bakke med hans fars helbred. Han tog derfor straks af sted for at besøge ham sammen med sine to sønner Manasse og Efraim. 2Da Jakob hørte, at Josef var kommet, satte han sig med en kraftanstrengelse op og svingede benene ud over sengekanten. 3Derpå sagde han til Josef: „Gud den almægtige viste sig for mig i Luz i Kana’an og velsignede mig. 4Han sagde: ‚Jeg vil gøre dig til et stort folk og give Kana’ans land til dig og dine efterkommere, og det skal for altid være jeres ejendom.’ ”
5„Nu vil jeg adoptere dine to sønner, Efraim og Manasse, som blev født her i Egypten, før jeg kom hertil,” fortsatte Jakob. „De skal være mine egne sønner og arve på lige fod med Ruben og Simeon og mine andre sønner. 6Men de sønner, du får i fremtiden, bliver dine egne, og det land de skal arve, bliver indenfor Efraims og Manasses område. 7Da vi kom tilbage fra Paddan-Aram døde Rakel i Kana’an, inden vi ankom til Efrat—og jeg begravede hende der ved siden af vejen til Efrat.” (Efrat hedder nu Betlehem.) 8Så kiggede Jakob over på de to drenge. „Er det dine sønner?” spurgte han.
9„Ja,” svarede Josef, „det er de sønner, Gud har givet mig her i Egypten.”
„Bring dem herhen til mig,” sagde Jakob, „så jeg kan velsigne dem.” 10Jakob kunne ikke se særlig godt, for han var gammel og halvblind. Så førte Josef drengene hen til ham, og Jakob kyssede dem på kinden og omfavnede dem, 11og han sagde til Josef: „Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få dig at se igen. Men nu har Gud tilmed ladet mig se dine børn.”
12Så førte Josef drengene væk fra deres bedstefars knæ og bøjede sig dybt til jorden for ham. 13Derefter førte han med sin højre hånd Efraim hen til Jakobs venstre side og med sin venstre hånd Manasse hen til Jakobs højre side. 14Jakob lagde dog sin højre hånd på Efraims hoved, selvom han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hoved, selvom han var den ældste, så han sad med armene over kors. 15Derpå velsignede han Josef og hans to sønner med følgende ord: „Må den Gud, som min bedstefar Abraham og min far Isak vandrede med, den Gud, som har været min hyrde livet igennem, 16den engel, som har bevaret mig fra alt ondt—må han velsigne de to drenge her! Må de føre min slægt videre, som jo udgår fra Abraham og Isak, og må de blive til et mægtigt folk.”
17Da Josef så, at hans far havde lagt sin højre hånd på Efraims hoved, kunne han ikke lide det, og han greb sin fars hånd for at lægge den på Manasses hoved. 18„Far,” sagde han. „Det er ham her, der er den ældste. Læg din højre hånd på hans hoved.”
19Men det nægtede hans far. „Jeg ved, hvad jeg gør, min søn,” svarede han. „Manasse vil blive stamfar til et mægtigt folk, men hans yngre bror vil blive endnu mægtigere. Hans efterkommere vil blive til mange folkeslag.” 20Den dag velsignede Jakob drengene med følgende velsignelse:
„Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: ‚Må Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!’ ” På den måde satte han Efraim over Manasse.
21Derefter sagde Jakob til Josef: „Jeg skal snart dø, men Gud vil være med jer og føre jer til Kana’an, det land, han lovede jeres forfædre. 22Og da du har en højere position end dine brødre, overdrager jeg dig højlandet omkring Sikem, som vi tog fra amoritterne med sværd og bue.”
雅各祝福以法莲和玛拿西
1后来，有人来通知约瑟，说他父亲病了，约瑟就带着两个儿子玛拿西和以法莲去探望父亲。 2雅各听说约瑟来了，就强撑着从床上坐起来， 3对约瑟说：“全能的上帝曾经在迦南的路斯向我显现，赐福给我。 4祂对我说，‘我必使你生养众多，子孙兴旺，并把迦南赐给你和你的后裔永远作产业。’
5“我来之前，你在埃及生的两个儿子以法莲和玛拿西都算我的，他们可以像吕便和西缅一样承受我的产业。 6除了他们以外，你其他子女仍然归你，这些子女可以在他们弟兄的名下继承产业。 7我从巴旦回来的路上，拉结死在了迦南，那地方离以法他还有一段路程，我把她葬在通往以法他的路旁。”以法他就是伯利恒。
8以色列看见约瑟的两个儿子，就问：“这是谁？” 9约瑟说：“是上帝在这里赐给我的儿子。”以色列说：“把他们带过来，我要祝福他们。” 10以色列因为年老眼睛已经昏花。约瑟把儿子带到他面前，他就亲吻他们、拥抱他们。 11以色列对约瑟说：“我以为再也见不到你了，上帝竟然还让我见到了你的儿子！” 12约瑟把两个儿子从以色列的膝旁领开，自己向父亲俯伏下拜， 13随后左手牵着玛拿西，右手牵着以法莲，把他们分别领到以色列的右边和左边。 14但以色列却两手交叉，把右手放在约瑟次子以法莲的头上，左手放在约瑟长子玛拿西的头上。 15他祝福约瑟说：“愿我祖先亚伯拉罕和以撒敬拜的上帝，牧养我一生直到今天的上帝， 16救我脱离一切患难的天使，赐福这两个孩子。愿我和我祖先亚伯拉罕及以撒的名字借着他们流传。愿他们在地上子孙兴旺。”
17约瑟见父亲把右手放在以法莲的头上，感到不悦，就把父亲的右手从以法莲的头上挪到玛拿西头上， 18对父亲说：“父亲，你弄错了，这才是长子，你应该把右手按在他的头上。” 19他父亲却不同意，说：“我儿啊，我知道，我知道。他必发展成一个强大的民族，但他弟弟将比他更强大，他弟弟的后裔必成为多个民族。” 20雅各那天祝福他们，说：“以色列人必引用你们的名祝福人，说，‘愿上帝使你们像以法莲和玛拿西一样！’”他把以法莲排在玛拿西前面。
21以色列对约瑟说：“我快死了，但上帝必与你们同在，带你们回到你们祖先的土地。 22我要把我用刀和弓从亚摩利人手上夺来的那块地留给你，让你比其他弟兄多得一份。”
