Paulus kræver ikke sin ret
1Har jeg ikke min frihed? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke med egne øjne set Jesus, vores Herre? Er I ikke resultatet af min tjeneste for Herren? 2Hvis jeg ikke har fungeret som apostel over for andre, så har jeg i hvert fald for jer. Det, at I tilhører Herren, er beviset på min tjeneste som apostel.
3Til dem, som gerne vil tage mig i forhør, vil jeg sige følgende til mit forsvar: 4Har Barnabas og jeg ikke ret til kost og logi, når vi besøger en menighed? 5Hvis jeg havde en kone, havde jeg så ikke ret til at tage hende med overalt, sådan som de andre apostle, Jesu brødre og Peter gør? 6Er det kun Barnabas og mig, der er tvunget til at have et arbejde ved siden af vores tjeneste? 7Betaler en soldat sin egen løn? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af mælken fra de får og geder, han vogter?
8Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme? 9I den lov, som Gud gav Moses, står der faktisk: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.”9,9 5.Mos. 25,4. Tror I, at Gud kun tænkte på okserne med den befaling? 10Mon ikke han også tænkte på os? Naturligvis! De, der pløjer, skal have lov til at pløje med forventning om at få del i høsten engang. Det samme gælder dem, der tærsker. 11Vi har sået en åndelig udsæd i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til gengæld deler jeres materielle goder med os, 12sådan som I gør for andre, der besøger jer? Har I ikke endnu mere grund til at gøre det samme for os?
Men vi har valgt ikke at gøre krav på vores ret til at modtage betaling. I stedet prøver vi at klare os selv, så godt vi kan. Vi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.
13Ved I ikke, at de, der gør tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene på Guds alter, får del i det, der ofres? 14På samme måde har Herren Jesus bestemt, at de, der forkynder budskabet om ham, skal kunne leve af det.
15Men jeg har aldrig gjort brug af en eneste af disse rettigheder, og jeg skriver heller ikke det her for at antyde, at jeg nu vil til at gøre det. Jeg vil nemlig hellere dø af sult end kræve betaling for at forkynde budskabet om Jesus. 16At forkynde om Jesus er jo ikke noget, jeg kan rose mig af. Det er lagt hen til mig som en nødvendighed. Ve mig, hvis jeg ikke gør det! 17Hvis jeg selv havde valgt at forkynde budskabet, så kunne jeg forvente løn for det. Men sådan er det jo ikke. Det er Gud, der har udvalgt mig og betroet mig den opgave. 18Og ved I, hvad min løn er? Det er den glæde, jeg har ved at forkynde uden betaling og uden at gøre krav på alle mine rettigheder.
19Fordi jeg således ikke er forpligtet over for nogen bestemt, kan jeg tjene alle mennesker, og mit mål er at vinde så mange som muligt for Kristus. 20Når jeg er sammen med jøder, der jo lever under loven, gør jeg som dem, selvom jeg ikke selv er underlagt loven. Det gør jeg i håbet om at vinde dem for Kristus. 21Når jeg er sammen med dem, der ikke kender til loven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg ønsker at vinde dem for Kristus. Dog er det ikke sådan, at jeg er uden nogen lov fra Gud, for jeg er underlagt Kristi kærlighedslov.9,21 Jf. Gal. 6,2; Joh. 13,34-35. 22Når jeg er sammen med de svage, opfører jeg mig, som om jeg selv var svag, for at jeg kan vinde de svage. På den måde prøver jeg så vidt muligt at identificere mig med alle mennesker i håb om, at i det mindste nogle af dem vil få det evige liv. 23Alt dette gør jeg på grund af det budskab, jeg har fået betroet, og for at få del i de velsignelser, det indeholder.
Det kræver disciplin at vinde sejren
24Tænk på dem, der løber om kap på et atletikstadion. De er alle med fra starten, men kun én vinder førstepræmien. Løb for at vinde! 25Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans,9,25 I datidens atletikløb fik vinderen en laurbærkrans på hovedet som æresbevisning. som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner. 26Altså løber jeg direkte mod målet, fast besluttet på at vinde. Jeg bokser ikke ud i luften. 27Jeg holder min krop i ave og tøjler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke nå frem til målet.
Pablomi paita juchachijcunamanta mitsarishca
1¿Manachu ñucaca, huillagrichun mingashca cani? ¿Manachu ñucapaj imata rurai tucuni? Ñucapish Apunchij Jesustaca, ricurcanitajmari. Illu Apunchij Jesusmanta ñuca huillashcamantami, cancunaca crijcuna canguichij. 2Maijancuna, ‘Paica mana huillagrichun mingashcachu’ nicujpipish cancunaca, ¡huillaj cashcata allimi rijsihuanguichij! Cancunaca Apunchij Jesusta crishpami, ñucataca huillagrichun mingashcataj cashcata ricuchinguichij.
3Cunanca ñucata juchachijcuna caita uyaichij: 4Huillacushcamantaca, ¿manachu ñucanchijpish micunata, ubyanata chasquina canchij, imatagari? 5Huillagrichun mingashca caishujcuna shinallataj, Apunchij Jesuspaj huauquicuna shinallataj, Cefas shinallatajpish, ¿manachu ñucanchijpish crij huarmita caźarashpa, pushashpa puri tucunchij, imatagari? 6¿Bernabehuan, ñucallahuanchu, causangapajca, ñucanchijllataj imatapish mashcarina canchij?
7Pipish soldado tucunamanca, mana quiquin cullquihuan rinchu. Uvasta tarpujpish, uvas pʼucujpica, ¿manachu japishpa micun? Michijpish, ¿manachu lecheta capishpa ubyan? 8¿Runapaj yuyaillamantachu chashna nicuni, imashi? ¿Manachu chaitaca, Mandashcallapitaj huillacun, imashi? 9Illu Moisés Mandashcallapitajmi, cashna quillcashca: “Trillaj huagrataca, ama shimita huatangui” nishcami. ¿Taita Diosca, huagracunata llaquishpallachu, chashnaca nishca canga? 10¿Manachu ñucanchijpajtaj chaita nishca canga? Ñucanchijpajtajmari chaitaca quillcachishca. Illu yapujpish, trillajpish granota japina yuyaillami chaitaca ruran. 11Ñucanchijca, muyuta tarpuj shinami Diosmanta cancunaman huillashcanchij. Chaita huillashcamantaca, ¿manachu ñucanchij aicha causaipajca imallatapish cancunata mañana ñahuita charinchij? 12Caishuj huillajcuna cancunata imatapish cuchun mañacujpica, ñucanchijcarin mañana ñahuita charinchijmari. Chashna cajpipish, imata mana mañarcanchijchu.
Ashtahuanpish Cristomanta huillacushca alli huillai ama jarcarichunmi, llaquita apacushpapish imata mana mañashcanchij. 13Diospaj huasipi Diospajta rurajcunaca, illu chai huasiman apashcatami micuncuna. Altarpi servijcunapish, chai altarman apashcacunatami micuncuna. ¿Chaitaca manachu yachanguichij? 14Chashnallatajmi Apunchij Jesusca, alli huillaita huillajcunaca, huillashcamanta micunata charichun nishpa mandarca.
15Chashna cajpipish ñucaca, ñuca japina cashcataca, imata mana mañarcanichu. Cunanpish, cancuna ñucaman imata cuchun nishpa, mana chashna quillcanichu. Huillashcamanta pipaj imata chasquishpaca, ñuca cushicunatamari quichuchisha. Chaipaj randica, huañushparajchari alli caiman. 16Shina cashpapish alli huillaita huillacushpaca, ¿imamantataj jatun tucushapish? Huillachuntaj mandajpimari huillacuni. Alli huillaita mana huillashpaca, ¡ai, imachari tucusha! 17Chashna cashcamantaca, ñuca quiquin munaimanta huillashpaca, ñuca japina cashcata chasquishami. Ashtahuanpish, ‘Huillanatajmi cangui’ nijllapi huillashpaca, mandajllapi ruracushcamari tucun. 18¿Shina cajpica, imata japingaraicutaj huillacuni? Cristomanta alli huillaita huillangapaj mingai tucushpaca, ñamari ñuca japinata japishcani. Chaimantamari pita imata mana mañashpa, chai alli huillaitaca huillana cani.
19Ñucaca, mana pipaj maquipi huatarishca canichu. Shina cashpapish, mashnacunapish crij tucuchun nishpami, tucuicunapaj servij tucurcani. 20Judiocunahuan cashpaca, paicuna quishpirichun nishpami, judío shina tucuni. Mandashcata caźujcunahuan cashpami, (chai Mandashcata ñuca mana caticushpapish), paicunapish quishpirichunca, chai Mandashcata caźujcuna shina tucuni. 21Shinallataj Mandashcata mana charijcunahuan cashpapish, paicunapish quishpirichunca, ñucapish Mandashcata mana charijcuna shinallatajmi tucuni. (Chashna tucushpapish, Taita Dios Mandashca illajllaca mana canichu, ashtahuanpish Cristo mandashcatamari ruracuni). 22Manaraj sinchi crijcunahuan cashpaca, paicunapish quishpirichunmi, paicuna shina tucuni. Pipish ima shinamantapish quishpirichun nishpami, tucuicuna ima shina cajpipish, paicuna shinallataj tucuni. 23Alli huillaita huillangapajpish, chai alli huillai cushca allita japingapajpishmi chashnaca tucuni.
24Pugllana pambapica, tucui mishanacugrijcunami callpancuna. Shina cashpapish mishashcamanta japinataca, maijanpish mishajlla japina cashcataca, ¿manachu yachanguichij? Chaimanta cancunapish japingapaj mishanacuj shinallataj causaichij. 25Mishanacungapaj allichirijcunaca, mishanata jarcaipajtaca, tucuitami saquin. Chingarijlla coronata japina cashpapish, chashna allichirishpami mishanacuncuna. Ñucanchijcarin mana chingarij coronata japingapajmi, mishanacuj shina causacunchij. 26Ñucapish maiman chayana cashcata mana yachaj shinaca, mana callpanichu. Ñuca macanacushpaca, huairallapica mana huajtanichu. 27Ashtahuanpish ñuca quiquin aichatami macaj shina caźuchini. Shujtajcunaman huillashca qʼuipaca, ñucaraj chingarishallatajmari.
