Spørgsmål om afgudsofre
1Med hensyn til jeres spørgsmål om at spise kød, som har været ofret til afguderne, så er det rigtigt, som I siger: „Vi har alle kundskab.” Men kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre. 2De, der mener at have al kundskab, har endnu meget at lære. 3Og Gud kender dem, der elsker ham.
4Om det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi jo, at afguder i virkeligheden slet ikke eksisterer, og vi ved, at der kun findes én Gud. 5Og selvom der er såkaldte guder, som menes at holde til enten i himmelrummet eller på jorden, og selvom der er masser af mennesker, der ynder at blive kaldt guder og herrer, 6så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet.
7Men ikke alle er nået til den erkendelse. Nogle har indtil nu været vant til at tilbede afguderne ved at spise den slags offerkød, og derfor går det nu imod deres samvittighed, hvis de spiser det. De er jo stadig nye og skrøbelige i troen. 8Det, vi spiser, gør hverken fra eller til over for Gud. Vi mister intet ved at afholde os fra bestemte spiser, og vi opnår intet over for Gud ved at holde os til bestemte spiser. 9Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. 10Hvis nye, skrøbelige kristne ser jer spise offerkød i et afgudstempel, vil de så ikke drage den slutning, at så kan de også gøre det? Men for dem kan det betyde et tilbagefald til den gamle afgudsdyrkelse. 11På den måde har jeres bedreviden ødelagt troen hos en svag medkristen, en, som Kristus ofrede sit liv for! 12Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus. 13Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød.
O hrani žrtvovanoj idolima
1Što se tiče mesa žrtvovanog idolima, o tomu svi posjedujemo znanje. Ali znanje čovjeka čini umišljenim, a ljubav izgrađuje. 2Misli li tko da mnogo zna, taj ne zna kako treba znati. 3A Bog poznaje čovjeka koji ga uistinu ljubi.
4Smijemo li, dakle, jesti meso žrtvovano idolima? Svi znamo da idol zapravo nije Bog i da postoji samo jedan Bog. 5Neki vjeruju da ima mnogo bogova na nebu i na zemlji—jer zaista ima mnogo takozvanih bogova i gospodara. 6Ali mi znamo da postoji samo jedan Bog Otac koji je sve stvorio i za kojega postojimo. I jedan je Isus Krist po kojemu je sve stvoreno i po kojemu imamo život.
7Ali to ne znaju svi. Neki ljudi toliko su naviknuti na idole da jedući žrtvovano meso o njemu razmišljaju kao o mesu žrtvovanom pravim bogovima te tako kaljaju svoju slabu savjest. 8Zapamtite da jelom nećemo steći Božju naklonost. Niti što gubimo ako takvo meso ne jedemo, niti što dobivamo jedemo li ga. 9Ali pazite da zbog te vaše slobode ne posrne slabiji brat ili sestra.
10Jer tko smatra da je grijeh jesti tu hranu, može te vidjeti kako jedeš u idolskome hramu. Ti znaš da u tome nema ničega lošega, ali on će jedući meso žrtvovano idolima naučiti da kalja svoju savjest čineći ono što smatra grijehom. 11Tako zbog tvojega znanja može propasti nejaki kršćanin8:11 U grčkome: brat. za kojega je Krist umro. 12Griješeći tako protiv braće i ranjavajući njihovu nejaku savjest, griješite protiv Krista. 13Ako će moje jelo navesti na grijeh mojeg brata, neću više jesti mesa dok živim da moj brat zbog mene ne posrne.
