Budskabets kerne og Kristi opstandelse
1Kære venner, jeg vil minde jer om det budskab om Jesus, som jeg forkyndte for jer, som I tog imod, og som nu er grundlaget for jeres tro. 2Det er på grund af det budskab, I får lov at gå ind til det evige liv, hvis I da holder fast ved det ord, jeg forkyndte for jer—ellers var det forgæves, at I kom til tro.
3Kernen i det budskab, jeg gav jer, sådan som jeg selv hørte det og tog imod det, er, at Kristus døde for vores synder i overensstemmelse med, hvad der står i Skrifterne, 4at han blev begravet, og at han på den tredje dag blev oprejst fra de døde, som der står i Skrifterne. 5Efter at være genopstået blev han set af Peter og senere af de Tolv samtidigt. 6Derefter blev han set af mere end 500 kristne på én gang, og selvom nogle af dem nu er sovet ind, lever de fleste. 7Siden blev han set af Jakob og derefter af alle apostlene. 8Sidst af alle fik også jeg lov at se ham, jeg, der er lige så lidt værd som et dødfødt barn. 9Jeg er jo den ringeste af alle apostlene—ja, jeg burde ikke engang kaldes apostel, for jeg har forfulgt Guds menighed. 10Men af Guds nåde er jeg blevet det, jeg er. Hans nåde over mig har heller ikke været forgæves, for jeg har arbejdet hårdere end nogen af de andre apostle. Dog er det ikke min fortjeneste, men det skyldes alene den nåde og kraft, som Gud har velsignet mig med. 11Uanset hvem, der bragte jer budskabet, jeg eller de andre, så er det det samme budskab om Jesus, vi forkynder, og det er det, I er kommet til tro på.
Alle menneskers opstandelse
12Når I nu har fået at vide, at Kristus opstod fra de døde, hvordan kan så nogle af jer påstå, at det slet ikke er muligt at genopstå? 13Hvis det ikke er muligt, så kan Kristus jo heller ikke være genopstået. 14Men hvis han ikke er genopstået, så er vores forkyndelse tom snak og jeres tro til ingen nytte. 15I så fald har vi afgivet falsk vidnesbyrd om Gud, for vi har sagt, at han oprejste Kristus fra de døde. Men det kan han ikke have gjort, hvis det ikke er muligt at opstå fra de døde. 16Altså, hvis døde ikke kan genopstå, så er Kristus heller ikke genopstået. 17I så fald er jeres tro værdiløs, og I har ikke fået tilgivelse for jeres synder. 18Desuden er alle de, som er sovet ind i troen på Kristus, gået fortabt, 19og vi, som har satset vores største forventninger i dette liv på Kristus, er så de ynkværdigste af alle mennesker.
20Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han er den første, og han skal følges af de mange hensovede, der en dag vil genopstå. 21Døden kom ind i verden på grund af ét menneske, nemlig Adam. Ligeledes blev opstandelsen fra de døde en realitet på grund af ét menneske, nemlig Kristus. 22Ligesom alle, der er af Adams slægt, skal dø, sådan skal alle, der hører Kristus til, oprejses til nyt liv. 23Det sker i en bestemt rækkefølge: Først af alle er Kristus genopstået, og når han kommer igen, skal alle de, der hører ham til, genopstå. 24Derefter kommer verdens ende, når han har fjernet enhver fjendtlig øvrighed, myndighed og magt, og når han overgiver herredømmet til Gud, Faderen. 25Det er nemlig nødvendigt, at Kristus sidder på tronen, indtil han har overvundet alle sine fjender. 26Den sidste fjende, som bliver besejret, er døden. 27Der står skrevet: „Han blev sat som hersker over alle ting.”15,27 Sl. 8,7. Men når der står „alle ting”, så er Gud selv naturligvis undtaget, for det er ham, der vil gøre Kristus til Herre over alle ting. 28Når således alt er blevet underlagt Kristi herredømme, vil Sønnen selv blive underlagt Faderens herredømme. Da vil Gud være den øverste hersker over alt og alle.
29Hvis de døde ikke genopstår, hvorfor lader nogle sig så døbe på vegne af dem, som er døde?
30Og hvorfor skulle vi udsætte os selv for fare hver eneste dag? 31Jeg har gang på gang stået ansigt til ansigt med døden, men jeg er virkelig stolt over det, som vores Herre, Jesus Kristus, har udrettet iblandt jer. 32Hvis jeg kun havde et menneskeligt håb at støtte mig til, ville jeg så have fortsat kampen mod de bæster i Efesos? Hvis der ikke var nogen opstandelse fra de døde, kunne vi lige så godt gøre, som der står skrevet: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø!”15,32 Es. 22,13.
33Lad jer ikke føre vild. Husk på, at „Gode vaner forsvinder i dårligt selskab.” 34Kom nu til fornuft og forlad det vildspor, I er slået ind på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer er så uvidende om Gud.
Det fysiske og det åndelige legeme
35Nogen vil sikkert indvende: „En død kan da umuligt genopstå? Hvad for en krop vil han stille med?”
36Prøv at tænke dig om! Det sædekorn, du lægger i jorden, må dø, før det kan blive til en ny plante. 37Og den nye plante, der vokser op, er jo ikke det samme som det nøgne sædekorn, du lagde i jorden, hvad enten det nu var et hvedekorn eller et andet korn. 38Når sæden er lagt i jorden, får Gud en plante til at vokse frem efter sit design, og de forskellige slags sædekorn bliver til forskellige planter.
39Ikke alle levende væsener har den samme form. Mennesker, dyr, fugle og fisk er alle forskellige. 40Desuden er der himmelske legemer og jordiske legemer. De himmelske legemer har en anden energi og udstråling end de jordiske. 41Solen har sin særlige udstråling, og månen og stjernerne deres, og den ene stjerne adskiller sig fra den anden i energi og udstråling.
42Det, der sker i naturen, kan sammenlignes med det, der sker, når de døde genopstår. Det, der lægges i jorden, er forgængeligt; det, der opstår, er uforgængeligt. 43Det, der lægges i jorden, er værdiløst; det, der opstår, er herligt. Det, der lægges i jorden, er magtesløst; det, der opstår, er fuldt af kraft. 44Der lægges et fysisk legeme ned, men der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et fysisk legeme, må der også findes et åndeligt. 45Skriften siger jo også, at den første mand, Adam, blev et levende væsen og gav det fysiske liv videre. Men den sidste Adam, Kristus, giver åndeligt liv. 46Det fysiske liv kommer først, derefter det åndelige.
47Adam blev skabt af jordens muld, men Kristus kom ovenfra—fra Himlen. 48Alle mennesker har den samme slags legeme som Adam, et jordisk legeme, men alle, der hører Kristus til, vil få samme slags legeme som ham, et himmelsk legeme. 49Ligesom vi fik et jordisk legeme, skal vi også få et himmelsk legeme. 50Hør godt efter, venner: Et almindeligt menneske af kød og blod kan ikke få del i det kommende Guds rige. Det forgængelige kan ikke få del i det uforgængelige.
Døden er besejret
51-52Lad mig fortælle jer en åbenbaring, jeg har fået med hensyn til, hvad der vil ske, når den sidste trompet lyder, og Jesus kommer igen: Vi skal ikke alle sove ind, men alle vil få et nyt legeme. Det vil ske i et nu, i et øjeblik. Når trompeten lyder, vil alle de døde kristne opstå med nye uforgængelige legemer, og vi andre, som stadig lever, vil blive totalt forvandlet. 53Det her forgængelige legeme må nødvendigvis forvandles til et uforgængeligt legeme. 54Når det sker, vil det være en opfyldelse af følgende to skriftord:
„Truslen om død er vendt til sejr!”15,54 Paulus oversætter åbenbart selv den hebraiske tekst fra Es. 25,8, og vi oversætter frit for at få meningen klart frem.
og
55„Oh, død, hvad blev der af din sejr?
Oh, død, hvor er din brod?”15,55 Citat fra Hos. 13,14. I første linie taler teksten fra Hoseas om den udslettelse, der følger, hvis døden sejrer. Paulus bruger et ord, der betyder „sejr”, hvor den udslettelse, der følger dødens sejr, er underforstået.
56Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. 57Men vi priser Gud, som giver os sejren over disse magter gennem Jesus Kristus, vores Herre.
58Derfor, mine elskede venner: Stå urokkeligt fast og gør altid jeres yderste i tjenesten for Herren. I ved jo, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves.
Cristo causarishcatami huillashca
1Cunanca huauqui, panicuna, ñuca cancunaman huillashca alli huillaitami yuyachisha nini. Ñuca huillajpi chasquishcatami, sinchita caticunguichij. 2Ñuca huillashca alli huillaita catirashpa causashpaca, quishpiringuichijmi. Mana cashpaca, yanga crishcallahuanmi saquiringuichij.
3Callarimantapachami ñuca chasquishcata, cancunaman yachachircani: Dios Quillcachishcacunapi nishca shinallatajmi, Cristoca ñucanchij juchacunamanta huañurca. 4Dios Quillcachishcacunapi nishca shinallatajmi, pambashca carca, quimsa punllapica causarirca. 5Ña causarishpaca, Cefasmanrajmi ricurirca. Chai qʼuipaca, chunga ishquipura caj yachacujcunamanmi ricurirca. 6Chai qʼuipaca shuj ricurillapimi, 500 yalli crijcunaman ricurirca. Paita ricujcunapuramantaca achcacuna causacunrajmi, maijancunallami ña huañushcacuna. 7Paicunaman ricurishca qʼuipaca, Jacobomanmi ricurirca. Chai qʼuipami, huillagrichun tucui mingashcacunamanpish ricurirca. 8Tucui chaicunaman ricurishca qʼuipami, ñuca cai shullurishpalla huacharishca runaman ricurirca.
9Taita Diospajlla tandanacuj crijcunata ñuca llaquichishcamantaca, huillagrichun mingashca caishujcunapaj qʼuipallami cani. Huillagrichun mingashca nishca shutitaca mana apaipajchu cani. 10Chashna cajpipish, mana cʼuyaipajta Taita Dios cʼuyashcallamantami, cunan ñuca ima cashcamanca chayarcani. Dios chashna mana cʼuyaipajta cʼuyashpa ñucaman cushcataca, mana pambapi shitashcanichu. Ashtahuanpish ñucaca, tucui caishujcunata yallimari huillashcani. Chaitapish mana ñucachu ruracuni, ashtahuanpish mana cʼuyaipaj cajpipish Taita Dios cʼuyashpa ñucahuan cajllapimi, chashna rurai tucuni. 11Caishujcuna cashpapish, ñuca cashpapish chaillatatajmari huillacunchij. Chai huillashcatami crircanguichij.
Huañushcacunaca causaringami
12Ñucanchijca, “Cristo huañushcacunapaj chaupimanta causarircami” nishpami huillanchij. Chashna nijpica, ¿ima nishpataj cancunapuramanta maijancunaca, “Huañushcacuna causarinaca mana tiyanchu” nincuna? 13Huañushcacuna mana causarina cajpica, Cristopish manatajchari causarircari. 14Cristopish mana causarishca cajpica, ñucanchij huillacushcapish yangamari canman. Cancuna crishcapish yangamari canman. 15“Taita Diosmi Cristotaca causachirca” nishpa ñucanchij huillashpapish, Taita Diostamari llullata ruranchijman. Cristota Taita Dios mana causachishca cajpica, huañushcacunapish mana causaringachu. 16Huañushcacuna mana causarina cajpica, Cristopish mana causariman carcachu. 17Cristo mana causarishca cajpica, cancuna crishcapish yangallami canman. Cancunaca juchacunapirajmi causacunguichijman. 18Shinallataj Cristota crij huañushcacunapish chingarircatajchari. 19Ñucanchijca, cai causaillapi Cristo yuyailla cashpaca, tucui gentecunatapish yalli llaquinayajmari canchijman.
20Mana chashnachu. Cristoca huañushcacunapaj chaupimanta causarircamari. Crij huañushcacunata causachina cashcata ricuchingapajmari, Cristotaraj punta causachirca. 21Ima shinami shuj runallamanta huañuica cai pachaman yaicumurca, shinallatajmi huañushcacunapaj chaupimanta causarinapish, shuj runallamanta callarirca. 22Ima shinami Adanpaj huahuacuna cashcamantaca tucuicuna huañun, chashnallatajmi Cristomantaca tucuicunata causachishca cangacuna. 23Tucuicunami paicuna causarina cashca shina, cashna huashan huashan causaringa: Tucuicunapaj ñaupaca, Cristomari causarirca. Chai qʼuipaca Cristo tigramuipica, Paipajcunami causaringa. 24Chai qʼuipaca, tucurimi shamunga. Cristoca mandajcunata, mandanata charijcunata, ima rurai tucunata charijcunatapishmi chingachinga. Chai tucuicunata chingachishpami, Pai mandacushcataca Yaya Diosman cutichinga. 25Cristota tucui pʼiñajcunata Paipaj chaqui sarunapi churangacamaca, Paillatajmi mandacunga. 26Tucui pʼiñajcunata tucuchishca qʼuipaca, Diosca huañuitapish tucuchingami. 27Taita Diosca, «Tucuitami Cristopaj chaqui sarunapi churarca». Chashna «Tucuitami churarca» nishpaca, tucuita churaj Taita Diosca, Paipish Cristopaj ñaupajpi cumurishca canataca, mana nisha ninichu. 28Ña tucuita Cristopaj ñaupajpi churashca qʼuipaca, tucuita churaj Taita Diospaj ñaupajpi, Paipaj quiquin Churillatajmi cumuringa. Chashna rurashpami, Taita Diosllataj tucuita mandanga.
29Huañushcacuna manapish causarina cajpica, ¿yangatajchari huañushcacunamanta bautiźarijcunaca, paicunamanta bautiźarincunari? Imapish mana cana cajpica, yangamari chashnaca ruracuncuna. 30Ñucanchijpish yangamantatajchari, punllanta huañuchinalla purinchigari. 31Huauqui, panicuna, mana llullanichu. Cancuna Apunchij Jesucristota crij cajpi cushicushpa purishpapish, punllantami huañuchisha nishca purini. 32Efesopicarin, pʼiña animalcunahuanmi cʼari cʼarita macanacurcani. Chaipish yangatajchari canmanri. Huañushcacuna chashna manapish causarina cajpica:
“Micushunchij, ubyashunchij,
cayaca huañushunmari”
nishca shina ruranamari alli canman.
33Ama pandaringuichijchu. «Mana allicunahuan purijpica, allipish causacujta pandachinllami.» 34Ña yuyaita japichij, ama juchapi causaichijchu. Cancunapura maijancunaca, manaraj Diosta rijsincunachu. Cancuna pingarichunmi chashnaca nini.
Causarishca cuerpoca shujtaj layami canga
35Maijancunaca: «¿Ima shinataj huañushcacunaca causaringa? ¿Ima shina cuerpotashi charingacuna?» nishpachari tapuricun. 36Chashna tapujca, upamari. Illu ima muyuta can tarpujpica, mana tarpunca huiñashpa jatarinchu. Huiñangapajca huañunrajmi. 37Imata tarpushpapish, ña huiñashpa pʼangacujtaca mana tarpunguichu. Trigota cashpa, ima shujtaj granota cashpapish muyullatami tarpungui. 38Tarpushca muyutaca Taita Diosmi, Pai munashca shina huiñachin. Tucui muyucunatami, paicuna huiñana cashca shinataj huiñachin. 39Ima aichapish mana chai shinallatajchu. Gentecunapaj aichapish chʼicanmi, animalcunapaj aichapish chʼicanmi. Chalhuacunapaj aichapish chʼicanmi, alasyujcunapaj aichapish chʼicanmi. 40Shinallataj jahuapipish, achij nicujcunami tiyan. Cai pachapipish, tucui imapish shujtaj shujtajmi tiyan. Jahuapi tiyajcunaca, shujtaj shina sumajmi, cai pachapi tiyajcunapish, shujtaj laya sumajmi. 41Intipish, lunapish chʼican chʼicanmi achijyachin. Luźerocunapish chʼicanmi achijyachin. Luźerocunapish, caishuj chaishuj chʼican chʼicanmi achijyachin.
42Huañushcacuna causarinapish, chashnallatajmi canga. Huañushcata pambajpica aichaca ismunllami, causarishcaca ña mana huañungachu. 43Millashca aichata pambajpica, sumaj cuerpoyujmi causaringa. Irqui aichata pambajpica, imatapish rurai tucujtami causachinga. 44Ismujlla aichata pambajpica, Diospaj Espirituyuj cuerpomi causaringa. Ismujlla aicha tiyajpica, Diospaj Espirituyuj cuerpopish tiyanmi. 45Chaimantami Dios Quillcachishcapica: «Punta rurashca Adantaca, causaj almayujtami rurashca carca» nin. Cutin qʼuipa Adanca, causaita cuj Espirituyujmari. 46Aichayuj tulluyujmi Diospaj Espirituyujpaj ñaupa tiyarca, qʼuipatami Diospaj Espirituyujca shamurca. 47Punta runaca, allpallamantami carca. Qʼuipa runaca, jahua pachamantami carca, Paica Apunchij Jesusmi. 48Allpata rurashca runa ima shinami carca, cai pachapaj cajcunapish chashnallatajmi. Jahua pachaman rina cajcunapish, jahua pachamanta Shamuj shinallatajmi. 49Ñucanchijca, allpamanta rurashca runaman rijchaj cashca shinallatajmi, jahua pachamanta Cajmanpish rijchashun.
50Huauqui, panicuna, caitami nisha nini: Cai aicha, cai yahuarca, Taita Dios mandacunpica, imata mana charingachu. Imapish ismujllaca, mana ismujca, mana tucui tucunchu. 51Uyaichij, cunanca pi mana yachashcatami cancunamanca huillasha nini: Mana tucuicuna huañushunchu. Shina cashpapish, tucuicunami shujtajyachishca cashun. 52Tucuri trompeta tocashca uyarijpica, ñahui quimllaillapimi mushujyachishca cashun. Trompetapi tocajpimi, Diosca huañushcacunataca, mana huañuj cuerpohuan causachun causachinga. Ñucanchijtaca shujtajyachingami. 53Cai ismujlla aichaca, mana ismuj cuerpota churarinatajmi can. Cai huañuna aichaca, mana huañuj cuerpota churarinatajmi can. 54Cai ismuna aicha, mana ismujlla cuerpotami churaringa. Cai huañuna aichaca mana huañuj cuerpotami churaringa. Chashna rurajpimi, Dios Quillcachishcapi: «Tucuita mishajmi, huañuitaca chingachishca» nishca pajtanga:
55«Huañui, ¿huañuchingapaj can tujsinaca maipitaj?
Pambana jutcu, ¿imahuantaj cunanca mishai tucunguiari?»
56Huañuica, juchahuanmi huañuchingapaj tujsin. Mandashcami, juchamanca huañuchi tucunata cun. 57Chashna cajpipish ñucanchijtaca, Taita Diosmi Apunchij Jesucristomanta huañuita mishachin. Chaimantami Paitaca pagui nicunchij.
58Chaimanta ñuca huauqui, panicuna, Apunchij Jesustaca, chai yuyai, sinchita catiraichijlla. Pai rurachun nishcata ashtahuan alli ruracuichijlla. Apunchij Jesus-huan cashcamanta, cancuna imalla rurashcapish mana yanga cashcataca, cancunallataj yachanguichijmi.
