Ne m’abandonne pas dans ma vieillesse
1C’est en toi, Eternel, ╵que je cherche un refuge.
Que jamais cela ne tourne à ma confusion !
2Toi qui es juste, ╵délivre-moi ! ╵Oui, secours-moi !
Tends l’oreille vers moi ╵et sauve-moi !
3Sois le rocher ╵où je trouve un refuge,
où je peux accéder ╵à tout moment,
où tu as résolu ╵de me sauver !
Car tu es mon rocher, ╵ma forteresse.
4Mon Dieu, délivre-moi ╵des criminels,
des gens iniques ╵et violents.
5O Seigneur Eternel, ╵sur toi je compte,
car, depuis ma jeunesse, ╵ma confiance est en toi.
6Oui, depuis ma naissance71.6 ma naissance: autre traduction : le sein maternel., ╵je prends appui sur toi.
Depuis que je suis sorti du sein maternel, ╵tu me soutiens71.6 Autre traduction : C’est toi qui m’as fait sortir du sein maternel..
Tu es sans cesse ╵mon sujet de louange.
7Pour beaucoup, je suis un prodige,
et toi, tu es pour moi ╵un abri fortifié.
8Ma bouche est pleine ╵de louanges pour toi
et, chaque jour, ╵elle publie ta gloire.
9En ma vieillesse, ╵ne me délaisse pas ;
quand diminuent mes forces, ╵ne m’abandonne pas !
10Mes ennemis ╵discourent contre moi,
ceux qui m’épient, ╵ensemble se concertent,
11disant : « Dieu l’a abandonné !
Poursuivez-le ! ╵Saisissez-vous de lui !
Il n’est personne ╵qui puisse le sauver. »
12Mais toi, ô Dieu, ╵ne reste pas si loin !
Mon Dieu, viens vite à mon secours !
13Qu’ils soient remplis de honte ╵et disparaissent,
tous mes accusateurs !
Qu’ils soient couverts d’opprobre, ╵d’ignominie,
ces gens qui cherchent à me nuire !
14Mais moi, sans cesse, ╵je serai plein d’espoir.
De plus en plus, ╵je veux chanter ta gloire.
15Oui, tous les jours, j’annoncerai ╵tes actes de justice ╵et de salut,
dont je ne connais pas le nombre71.15 Autre traduction : bien que je ne possède pas l’art de l’écrivain..
16Par ta puissance, ╵ô Seigneur Eternel, ╵je me présenterai
et je rappellerai ╵que toi seul tu es juste.
17Tu m’as instruit, ╵ô Dieu, dès ma jeunesse ;
jusqu’à ce jour, ╵je publie tes merveilles.
18Et maintenant que je suis vieux, ╵que j’ai les cheveux blancs,
ô Dieu, ne m’abandonne pas,
et je pourrai ╵dire ta force ╵dès aujourd’hui ╵aux hommes de mon temps,
et ta puissance ╵aux générations à venir.
19Ta justice, ô Dieu, est immense,
car tu as fait ╵des choses merveilleuses !
Qui donc, ô Dieu, ╵serait semblable à toi ?
20Tu nous as fait ╵passer par des détresses ╵et des malheurs sans nombre.
Tu nous feras revivre
et, du fond des abîmes, ╵tu me retireras.
21Veuille me rendre ╵encore plus honoré,
et me consoler à nouveau.
22Moi, en retour, ╵je te célébrerai ╵au son du luth
pour ta fidélité, mon Dieu.
Je te célébrerai ╵en jouant de la lyre,
Saint d’Israël !
23Je pousserai des cris de joie, ╵je chanterai en ton honneur
de tout mon être ╵car tu m’as délivré.
24Je redirai sans cesse ╵que tu es juste.
Ils seront confondus, ╵couverts de honte,
ces gens qui cherchent à me nuire.
En gammel mands bøn
1Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
2Kom og red mig,
for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig.
3Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
4Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
fra de frygtelige voldsmænds kløer.
5Herre, jeg sætter min lid til dig,
fra barndommen af har jeg stolet på dig.
6Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
Jeg takker dig hver eneste dag.
7Mit liv vidner om din trofasthed,
jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
8Jeg priser og ærer dig dagen lang,
fortæller om din storhed til alle og enhver.
9Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10Mine fjender lægger planer imod mig,
de lurer på at slå mig ihjel.
11„Gud har forladt ham,” siger de.
„Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”
12Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13Slå ned på mine anklagere,
så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
så de selv bliver hånet og spottet.
14Jeg sætter altid min lid til dig
og priser dig igen og igen.
15Jeg har ikke tal på de gange,
hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
om din store godhed og nåde.
16Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
forkynde om dine retfærdige handlinger.
17Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18Nu, hvor jeg er gammel og grå,
må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
også til den kommende generation.
19Din godhed når til skyerne, Gud,
du har gjort vidunderlige ting.
Hvor findes en Gud som dig?
20Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
Træk mig tilbage fra gravens rand.
21Kom og red mig endnu en gang,
så jeg bliver æret som før.
22Jeg vil takke dig med harpespil,
lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
for du er Israels hellige Gud.
23Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.
