Psaumes 18 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Psaumes 18:1-51

Merci pour ta délivrance18 Voir 2 S 22.1-51.

1Au chef de chœur, de David, serviteur de l’Eternel. Il adressa à l’Eternel les paroles de ce cantique lorsque l’Eternel l’eut délivré de tous ses ennemis, et en particulier de Saül. 2Il dit ceci :

Je t’aime, ô Eternel, ma force !

3L’Eternel est ma forteresse, ╵mon rocher, mon libérateur.

Il est mon Dieu, le roc solide ╵où je me réfugie.

Il est mon Sauveur tout-puissant, ╵mon rempart et mon bouclier.

4Loué soit l’Eternel : ╵quand je l’ai appelé,

j’ai été délivré ╵de tous mes ennemis.

5La mort m’enserrait de ses liens,

et, comme un torrent destructeur, ╵me terrifiait.

6Oui, le séjour des morts ╵m’entourait de ses liens,

le piège de la mort ╵se refermait sur moi.

7Alors, dans ma détresse, ╵j’invoquai l’Eternel.

Vers mon Dieu, je lançai ╵mon appel au secours,

mon cri parvint à ses oreilles

et, de son temple18.7 Il s’agit du sanctuaire céleste où Dieu réside., il m’entendit.

8La terre s’ébranla ╵et elle chancela,

les fondements de ses montagnes ╵se mirent à frémir,

tout secoués par sa colère.

9De ses narines s’élevait ╵de la fumée,

et de sa bouche ╵surgissait un feu dévorant,

des charbons embrasés ╵en jaillissaient.

10Il inclina le ciel ╵et descendit,

un sombre nuage à ses pieds.

11Il chevauchait un chérubin18.11 Etres célestes, réels ou symboliques (80.2 ; 99.1 ; Gn 3.24 ; Ex 25.18). En Ez 1 ; 9 ; 10, les chérubins figurent comme les coursiers du char de l’Eternel, porteurs du trône divin. Ici, le chérubin apparaît comme sa monture. ╵et il volait,

le vent le portait sur ses ailes.

12Il s’enveloppait de ténèbres ╵pour se cacher dans leurs replis,

des nuages opaques ╵et l’obscurité de l’orage ╵formaient sa tente.

13De l’éclat brillant devant lui ╵jaillissaient des nuages,

de la grêle et des braises.

14L’Eternel tonna dans le ciel,

le Dieu très-haut ╵fit retentir sa voix

et il lança de la grêle et des braises.

15Et soudain, il tira ses flèches ╵pour disperser mes ennemis,

il lança de nombreux éclairs ╵pour les mettre en déroute.

16A ta menace, ô Eternel,

et au souffle tempétueux ╵de ta colère,

le fond des mers parut,

les fondements du monde ╵se trouvèrent à nu.

17Du haut du ciel, ╵il étend sa main pour me prendre,

me retirer des grandes eaux.

18Il me délivre ╵d’un ennemi puissant,

de gens qui me haïssent ╵et sont plus forts que moi.

19Ils m’affrontaient ╵au jour de mon désastre,

mais l’Eternel ╵a été mon appui.

20Il m’a retiré du danger, ╵l’a éloigné de moi,

il m’en a délivré, ╵à cause de son affection pour moi.

21L’Eternel a agi ╵en tenant compte ╵de ma conduite juste,

comme mes mains sont pures, ╵il m’a récompensé ;

22car j’ai suivi ╵les voies qu’il a prescrites,

je n’abandonne pas mon Dieu ╵pour m’adonner au mal.

23J’ai toujours ses lois sous les yeux,

je ne fait fi ╵d’aucun de ses commandements.

24Envers lui, je suis sans reproche,

je me suis gardé du péché.

25L’Eternel m’a récompensé ╵d’avoir agi avec droiture

et d’avoir gardé les mains pures sous ses yeux.

26Avec ceux qui sont bienveillants, ╵toi, tu te montres bienveillant.

Avec qui est irréprochable, ╵tu es irréprochable.

27Et avec celui qui est pur, ╵tu es toi-même pur,

et avec celui qui agit ╵de manière tordue, ╵tu empruntes des chemins détournés.

28Toi, tu sauves un peuple affligé,

tu fais baisser les yeux ╵aux orgueilleux.

29Tu fais briller ma lampe ;

ô Eternel, mon Dieu, ╵tu illumines mes ténèbres.

30Avec toi, je me précipite ╵sur une troupe bien armée,

avec mon Dieu, ╵je franchis des murailles.

31Parfaites sont les voies ╵que Dieu prescrit,

la parole de l’Eternel ╵est éprouvée.

Ceux qui le prennent pour refuge ╵trouvent en lui un bouclier.

32Qui est Dieu, sinon l’Eternel ?

Qui est un roc ? C’est notre Dieu !

33C’est Dieu qui m’arme de vaillance,

il me trace un chemin parfait.

34Grâce à lui, je cours comme une gazelle,

il me fait prendre position ╵sur les hauteurs.

35C’est lui qui m’entraîne au combat,

et me fait tendre l’arc de bronze18.35 Signe d’une force extraordinaire..

36Ta délivrance ╵me sert de bouclier,

de ta main droite, ╵tu me soutiens,

et ta sollicitude me grandit.

37Tu m’amènes à marcher ╵sur un chemin bien large,

mes jambes ne fléchissent pas.

38Je poursuis tous mes ennemis, ╵je les rattrape

et je ne reviens pas ╵sans les avoir exterminés.

39Je frappe : aucun ne peut se relever,

ils tombent sous mes pieds.

40Tu me rends fort pour le combat,

tu fais plier mes agresseurs : ╵les voilà à mes pieds.

41Tu mets mes ennemis en fuite,

et ceux qui me haïssent, ╵je les anéantis.

42Ils ont beau crier au secours, ╵personne ne vient à leur aide

et s’ils appellent l’Eternel, ╵celui-ci ne leur répond pas.

43Je les broie comme une poussière ╵qu’emporterait le vent.

Je les balaie ╵comme la boue des rues.

44En face d’un peuple en révolte18.44 Peut-être une allusion aux tribus nord-israélites, qui, durant sept ans, ont été en guerre contre David avant de le reconnaître comme roi de tout Israël (2 S 2 à 5), ou bien aux peuples non israélites assujettis par David (2 S 5 ; 8 ; 10)., ╵tu me fais triompher.

Tu m’établis chef d’autres peuples.

Un peuple qu’autrefois ╵je ne connaissais pas ╵m’est maintenant soumis.

45Au premier mot, ils m’obéissent,

et des étrangers me courtisent.

46Les étrangers perdent courage,

tremblants, ils quittent leurs bastions.

47Dieu est vivant ! Qu’il soit béni, ╵lui qui est mon rocher !

Que l’on proclame la grandeur ╵de ce Dieu qui est mon Sauveur !

48Ce Dieu m’accorde ma revanche,

il me soumet des peuples.

49Il me délivre de mes ennemis.

Oui, tu me fais triompher d’eux,

tu me délivres ╵des hommes violents.

50Aussi je publie tes louanges, ╵parmi les peuples ╵ô Eternel,

je te célèbre par mes chants18.50 Cité en Rm 15.9..

51Pour son roi, l’Eternel opère ╵de grandes délivrances.

Il traite avec bonté ╵l’homme qui de sa part ╵a reçu l’onction d’huile sainte,

David et sa postérité, ╵pour toute éternité.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 18:1-51

Davids sejrssang

2.Sam. 22

1Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.

2Jeg elsker Herren,

han er min redning.

3Herren er min Klippeborg

og min Beskytter.

Han er mit Skjul,

hos ham søger jeg tilflugt.

Han er mit Skjold,

min Frelse og min Fæstning.

4Jeg kalder på Herren, den Højlovede,

og frelses fra mine fjender.

5Dødens reb omsluttede mig,

undergangens bølger væltede ind over mig,

6dødsriget strammede sit greb om mig,

jeg sad fast i dødens fælde.

7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,

jeg bad til Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sin helligdom,

mit skrig nåede frem til hans ører.

8Da rystede jorden og skælvede,

bjergenes grundvolde bævede,

for Herrens vrede var blusset op.

9Røg væltede ud af hans næsebor,

fortærende ild skød ud af hans mund,

glødende kul sprang frem fra ham.

10Han skubbede himlens forhæng til side

og trådte ud på de mørke stormskyer.

11Han steg op på en kerub og fløj,

fór frem på vindens vinger.

12Han hyllede sig i mørke,

omgav sig med sorte tordenskyer.

13Lynene glimtede foran ham,

og haglene faldt fra skyerne.

14Herren tordnede fra himlen,

den højeste Gud lod sin røst høre.

15Han skød sine pile,

sendte fjenderne på flugt.

Han sendte sine lyn af sted,

så fjenderne spredtes for alle vinde.

16Herren fnyste i sin harme,

så Jordens vande blev pisket op,

og havets bund kom til syne.

17Fra det høje rakte han hånden ud,

trak mig op af det dybe vand.

18Han frelste mig fra mine fjender,

de hadede mig og var mig for stærke.

19Da jeg var svag, overfaldt de mig,

men Herren holdt mig fast

20og førte mig i sikkerhed.

Han frelste mig, fordi han elsker mig.

21Herren belønnede mig for mit retsind,

tog hensyn til min uskyld,

22for jeg har holdt mig til hans veje.

Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.

23Altid har jeg hans bud i tanke,

aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.

24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke

og holdt mig borte fra synden.

25Herren har belønnet mig for min retfærd,

han kender min pletfri levevis.

26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,

retskaffen overfor de retskafne.

27Du handler uskyldsrent med de uskyldige,

men er snu mod de snedige.

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

29Herre, du er mit lys og mit håb,

du tænder dit lys i mørket.

30Ved din hjælp kan jeg springe over mure

og forcere enhver forhindring.

31Guds veje er fuldkomne,

hans løfter er sande.

Han er et skjold for dem,

der søger ly hos ham.

32Hvor findes der en gud som Herren?

Hvor findes en klippe som ham?

33Han giver mig styrke,

han jævner vejen foran mig.

34Han gør mine skridt sikre som hjortens,

han giver mig fodfæste på bjergene.

35Han træner mine arme til kamp,

så jeg kan spænde kobberbuen.

36Herre, du giver mig din frelse som et skjold,

du støtter mig med din højre hånd,

din hjælp giver mig styrke.

37Du udjævner stien foran mig,

så jeg ikke snubler og falder.

38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,

jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,

de ligger faldne ved mine fødder.

40Du gav mig styrke til kampen,

du tvang mine modstandere i knæ,

41du slog mine fjender på flugt,

jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42De råbte om hjælp,

men ingen kom til undsætning.

De råbte til dig, Herre,

men du ville ikke høre.

43Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,

jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,

gav mig sejr over fremmede folkeslag,

som nu er blevet mig underlagt.

45Straks de hørte min røst, adlød de.

De kom krybende hen til mig.

46De tabte fuldstændig modet,

kom skælvende frem fra deres skjul.

47Herren lever!

Lovet være min redningsmand.

Ære være min Gud, som frelste mig,

48den Gud, som besejrede mine fjender,

som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.

49Herre, du reddede mig fra mine fjender.

Du førte mig i sikkerhed,

og frelste mig fra voldens mænd.

50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.

Jeg vil synge om din storhed.

51Du giver din konge en mægtig sejr,

du viser nåde mod din salvede konge,

mod mig og mine efterkommere til evig tid.