Dieu se sert de la souffrance pour parler aux hommes
1Maintenant, Job, veuille écouter
mon propos, je te prie
et prête bien l’oreille ╵à toutes mes paroles ;
2voici, j’ouvre la bouche,
et ma langue s’exprime.
3Mes mots proviennent ╵d’un cœur plein de droiture,
ma bouche exposera la science ╵en toute vérité.
4Oui, c’est l’Esprit de Dieu ╵qui m’a formé,
c’est le souffle du Tout-Puissant ╵qui me fait vivre.
5Si tu peux, réponds-moi,
prépare ta défense ╵et prends position devant moi.
6Car voici, devant Dieu ╵je suis semblable à toi,
j’ai été, comme toi, ╵façonné dans l’argile.
7Ainsi tu ne trembleras pas ╵de frayeur devant moi
et je ne t’écraserai pas.
8Tu as dit devant moi,
et j’ai bien entendu ╵le son de tes paroles :
9« Je suis irréprochable ╵et je n’ai pas commis ╵de transgression ;
moi, je suis innocent, ╵je n’ai rien fait de mal33.9 Voir 10.7 ; 23.11-12 ; 27.6 ; 31..
10Cependant, Dieu invente ╵contre moi des prétextes,
et il me considère ╵comme son ennemi33.10 Voir 9.17 ; 13.24 ; 19.11. :
11il a mis mes pieds dans des fers
et il surveille tous mes pas. »
12En cela, tu n’as pas raison, ╵laisse-moi te le dire,
car Dieu est bien plus grand que l’homme.
13Pourquoi lui fais-tu un procès ?
Il n’a de compte à rendre ╵pour aucun de ses actes33.13 Autre traduction : pourquoi lui reproches-tu de ne pas répondre aux questions qu’on lui pose ?.
14Et pourtant, Dieu nous parle, ╵tantôt d’une manière
et puis tantôt d’une autre. ╵Mais l’on n’y prend pas garde.
15Il parle par des songes ╵et des visions nocturnes,
quand un profond sommeil ╵accable les humains
endormis sur leur couche.
16Alors il se révèle ╵à l’oreille des hommes,
scellant les instructions ╵dont il les avertit,
17afin d’écarter l’homme ╵de ses agissements,
de le préserver de l’orgueil.
18Ainsi, le garde-t-il ╵hors de la tombe,
il le préserve ╵des coups du javelot.
19Ou encore, il corrige ╵l’homme par la souffrance ╵qui le tient sur sa couche,
lorsque ses os ╵s’agitent sans arrêt.
20Le voilà dégoûté ╵de toute nourriture,
il n’a plus d’appétit ╵pour les mets les plus fins.
21La chair sur son corps dépérit, ╵elle ne se laisse plus voir,
et ses os qu’on ne voyait pas ╵sont maintenant saillants.
22De la fosse, il s’approche
et sa vie est livrée ╵aux anges de la mort.
23Mais s’il se trouve auprès de lui ╵un ange interprète de Dieu33.23 Certains comprennent un messager et pensent à un humain (ce pourrait être Elihou lui-même). Il semble pourtant plus naturel d’y voir un ange chargé de faire comprendre à l’homme ce que Dieu veut lui dire par sa souffrance, comme le suggère la fin du verset. D’autres comprennent : un ange intercesseur.,
un parmi les milliers,
pour lui faire savoir ╵quel est le droit chemin,
24qui ait pitié de lui ╵et qui demande à Dieu :
« Délivre-le du gouffre, ╵qu’il n’y descende pas,
j’ai trouvé sa rançon »,
25alors sa chair retrouve ╵sa fraîcheur juvénile,
et il revient aux jours ╵de sa jeunesse.
26Il peut invoquer Dieu, ╵qui lui rend sa faveur,
il se présente à lui ╵avec des cris de joie.
Car Dieu le reconnaît ╵à nouveau comme juste.
27Il se met à chanter ╵et, devant tout le monde,
il dit : « J’avais péché ╵et perverti le droit,
et je n’ai pas subi ╵ce que je méritais.
28Car Dieu a délivré ╵mon être de la fosse
et il a maintenu ╵ma vie dans la lumière. »
29Vois, Dieu fait tout cela
deux fois, trois fois pour l’homme,
30pour le détourner de la tombe
et pour l’illuminer ╵de la lumière des vivants.
31Sois donc attentif, Job, ╵écoute-moi !
Tais-toi, que je puisse parler.
32Toutefois, si tu as ╵quelque chose à répondre, ╵dis-le, réplique-moi,
car je serais heureux ╵de reconnaître ╵ton innocence.
33Si tu n’as rien à dire, ╵alors écoute-moi,
tais-toi, ╵et je t’apprendrai la sagesse.
Elihu irettesætter Job
1Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
2Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
og ordene ligger mig på tungen,
3så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
Jeg taler ærligt og oprigtigt.
4Det var Guds Ånd, der skabte mig.
Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
5Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
kom bare med dine argumenter.
6Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
Vi er begge skrøbelige mennesker.
7Du behøver ikke at være bange,
for jeg ønsker ikke at genere dig.
8Mens jeg sad og lyttede,
hørte jeg, at du sagde:
9‚Jeg er uskyldig og uden synd.
Jeg har en ren samvittighed.
10Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
han behandler mig som en fjende.
11Han har lagt mine fødder i lænker,
han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’
12Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
for Gud er større end noget menneske.
13Hvilken ret har du til at påstå,
at han ikke svarer på dine spørgsmål?
14Gud taler på mange måder,
men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15Han taler gennem drømme og syner,
mens vi ligger i vores senge om natten.
16Han hvisker os formaninger i øret,
viser os skræmmende billeder,
17så vi ikke skal komme på gale veje
eller blive stolte og hovmodige.
18Han ønsker nemlig at advare os,
så vi ikke går i dødens fælde.
19Andre gange straffes et menneske med smerter,
så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20Så mister han fuldstændig appetitten
og har ikke engang lyst til lækker mad.
21Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
ender som det rene skind og ben.
22Han hører dødens kalden
og nærmer sig gravens rand.
23Men hvis en engel går i forbøn for ham,
hvis et af Guds tusinde sendebud
fortæller ham, hvad han bør gøre,
24og hvis Gud derefter er nådig imod ham
og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
for jeg har modtaget en løsesum,’
25da får han sit helbred igen,
han får sin ungdoms styrke tilbage.
26For når han beder Gud om nåde,
bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
og kan igen tænke på ham med glæde.
27Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
men han var nådig imod mig.
28Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29Ja, sådan gør Gud ofte:
Han giver os en chance til.
30Han redder os på tærsklen til døden,
så vi atter kan glædes ved livet.
31Hører du, hvad jeg siger, Job?
Du behøver ikke at svare endnu.
32Men har du noget at sige, så kom bare med det,
for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”
